Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Vi går lige til stregen med den her finanslov," sagde Nicolai Wammen. Arkivfoto

Historisk bred finanslov: Her er hovedpunkterne inden for sundhedsområdet

En finanslovsaftale for 2024 er faldet på plads med bred støtte – lige fra Alternativet til Nye Borgerlige. Alle partier på nær Enhedslisten er med i aftalen.

Udspillet til finansloven blev præsenteret af regeringen i slutningen af august, og omkring midnat lagde sundhedsminister Sophie Løhde (V) et billede på det sociale medie X, hvor hun takkede de mange partier udenfor regeringen for gode forhandlinger. 

»Historisk bred finanslov tegner sig,« skrev hun.

Om finanslovens betydning for sundhedsområdet siger hun mandag:

"På sundhedsområdet tager vi bl.a. hul på en massiv milliardinvestering i psykiatrien og afsætter allerede til næste år over en halv milliard kr. til bl.a. at styrke børne- og ungdomspsykiatrien. Og vi sætter også penge af til at forbedre kræftbehandlingen, så kræftpatienter kan blive behandlet rettidigt, og flere med senfølger kan få bedre hjælp."

Finansminister Nicolai Wammen (Soc.) bliver ved doorstep-møde mandag formiddag spurgt til, hvorfor der ikke bliver brugt flere penge til velfærd på finansloven for næste år. Det skyldes blandt andet risiko for yderligere inflation, siger han.

"Vi går lige til stregen med den her finanslov. Inden for ansvarlige rammer investerer vi alt det, vi kan i velfærden og i øvrigt i denne grønne omstilling."

 

 
Den nye, brede aftale bygger på SVM-regeringens udspil fra august (se artikel herover), og ved præsentationen af sit finanslovsudspil blev regeringen dengang kritiseret for blot at lægge op til en forhandlingsreserve på 500 millioner kroner – det er den mængde penge, aftalepartierne kan forhandle om at få lov til at fordele rundt på deres egne mærkesager. I den endelige aftale er forhandlingsreserven hævet til 900 millioner kroner.

Indenfor sundhedsområdet er aftalepartierne blevet enige om at bruge nogle af forhandlings-pengene til at gennemføre følgende nye initiativer:

  • Der afsættes 50 millioner kroner i 2024 og 75 millioner kroner ekstra årligt fra 2025 og frem til et varigt løft af det regionale akutberedskab. Pengene er en udvidelse af den pulje, der blev afsat med sundsreformen i maj 2022.
  • Der afsættes 4,0 millioner kroner i perioden 2024 til 2027 til at understøtte Demensalliancens arbejde med at indsamle og formidle viden om demens i samfundet samt understøtte et demensvenligt samfund for borgere med demens og deres pårørende.
  • Der afsættes 10 millioner kroner ekstra årligt i 2024-2027 til et løft af fritvalgsrammen til Center for Hjerneskade. Løftet skal sikre, at flere borgere med hjerneskade, som har behov for en specialiseret indsats, kan modtage det på centeret.
  • Der afsættes 10 millioner kroner årligt til at styrke patienternes adgang til patientrådgivning, herunder information om patientrettigheder, ved at oprette en privat patientrådgivning som supplement til de eksisterende patientkontorer.  Patienter kan frit vælge, om de vil benytte den private patientvejledning, den regionale patientvejledning eller begge.

 

Tidligere planer på sundhedsområdet i Finansloven

  • Regeringen løfter servicerammen for kommunerne med 2,4 milliarder kroner og 1,35 milliarder kroner for regionerne. Kommuner og regioner skal nedbringe udgifterne til administration med 1 milliard kroner i 2024. 
  • Regeringen har afsat en reserve til borgernær velfærd i kommuner og regioner. Der er således afsat 1,0 mia. kr. årligt i 2024-2027, hvoraf 650 millioner kroner årligt er afsat til kommunerne, og 350 millioner kroner årligt er afsat til regionerne.
  • Regeringen vil løfte sundhedsvæsenet med fem milliarder kroner årligt frem mod 2030. I 2024 er der investeringer for 300 millioner kroner i en ekstraordinær indsats på kræftområdet. Regeringen afsætter også fra 2025 og frem 600 millioner kroner årligt til Kræftplan V. 
  • Samlet set bliver 567 millioner kroner afsat til psykiatrien i 2024. Beløbet er stigende til 965 millioner kroner i 2025. Alt sammen er et led i planen om at løfte psykiatrien med 4,3 milliarder kroner i 2030.
  • Der skal være en handlingsplan for selvmordsforebyggelse og en national psykiatrisk akuttelefon. Forventningen er, at man vil udrulle akuttelefonen i starten af 2025.
  • De digitale behandlingstilbud skal styrkes, og derfor afsættes en række beløb til initiativer som eksempelvis internetpsykiatrien.dk
  • Kvaliteten i indsatsen til børn og unge med autisme skal styrkes. Der afsættes i 2024 i alt 51,2 millioner kroner. 
  • Behandlingspakke skal sikre hurtigere  indsatser i børne- og ungdomspsykiatrien. I alt afsætter man 51,6 millioner kroner i det kommende år til en række initiativer. 
  • der skal ske en opfølgning i børnepsykiatrien efter endt forløb, så der sker en bedre overgang til voksenlivet. 20,9 millioner kroner afsættes i det kommende år til en række initiativer.
  • Hjælpen til børn og unge med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd skal styrkes. Behandlingskapaciteten skal blandt andet udbygges, og man vil nedbringe ventetider og tilbagefald. Man afsætter derfor årligt 30 millioner kroner til regionerne fra næste år og frem. 
  • Livslinjen bliver styrket, og man gør bevillingen til at holde linjen åben om natten permanent. I 2024 bliver i alt syv millioner kroner afsat. 
  • Sikkerheden for personale og patienter i psykiatrien skal styrkes. der afsættes 30 millioner kroner årligt. 
  • 45 millioner kroner afsættes årligt i perioden 2024-2027 til en styrket fertilitetsbehandlingsindsats.