Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

“Regeringen arbejder med at nedsætte et prioriteringsråd, og jeg kunne forestille mig, at det kunne være et emne, rådet kunne arbejde med,” siger Christoffer Aagaard Melson (V). 

Nyt medicinkoncept med lave doser kan spare milliarder – men politikerne tøver

Skrevet af Nina Bro og Heidi Nielsen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Færre bivirkninger. Besparelser i milliardklassen. Færre personaleressourcer. Det kan blive en realitet, hvis det danske sundhedsvæsen indfører kliniske studier, som undersøger effekten af at mindske dosis af kræftlægemidler - uden det går ud over effekten. Politikere er positive over for konceptet, men tøver også med at tage teten på den nye forskning. 

“Vi skal hele tiden se på, hvordan vi får mest muligt ud af pengene i sundhedsvæsenet uden at gå på kompromis med kvaliteten, og hvis der er gode forslag til det, synes jeg, at man skal se på det,” siger sundhedsordfører for Venstre, Christoffer Aagaard Melson.

Udtalelsen kommer i kølvandet på ny forskning, der har kortlagt, at effekten af kræftlægemidler ofte kan bevares, selvom label-dosis mindskes markant. Det er overlæge Kim Theilgaard-Mönch og sundhedsøkonom Lars Holger Ehlers, der står bag de nye resultater, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature Review Clinical Oncology. 

“At give de samme behandlinger, men i lavere doser, mindre hyppigt eller stoppe helt i længere perioder, end vi gør i dag, er én vej at sikre, at sundhedsvæsenet fortsat vil køre rundt i fremtiden,” har Lars Holger Ehlers og Kim Theilgaard-Mönch tidligere sagt.

Kim Theilgaard Moench Lars Eh
Økonomi | tirsdag, 5. december 2023 06:43

Effekten af kræftlægemidler kan ofte bevares, selvom dosis reduceres markant. Det forhold kan udny

Forskerne vurderer, at de såkaldte dosis-reduktionsstudier (DRT) vil resultere i, at patienterne vil have færre fremmøder for at få behandlinger og færre alvorlige bivirkninger inklusive indlæggelser, der vil spare sygeplejetid for den enkelte patient. Læg dertil markante besparelser på medicinbudgettet. 

Mere konkret kan man ved at dosisreducere medicinen gennemsnitligt spare omkring 5 millioner euro per 100 patienter per år. Det svarer til cirka 35 millioner danske kroner. I Danmark er der omkring 46.000 kræftpatienter, og hvis man anvender behandlingsstrategien på bare 3.000 af dem, sparer man over én milliard kroner på medicinbudgettet årligt, lyder vurderingen fra forskerne. 

Forskerne antager, at driften af dosis-reduktionsstudier (DRT) vil koste et sted mellem 20 til 30 procent af det beløb, der spares ved at give lægemidlerne i en reduceret dosis. Konceptet kræver en stor økonomisk indsprøjtning, og pengene kan, ifølge Kim Theilgaard-Mönch, selvsagt ikke komme fra industrien.

”Denne her form for studier vil reducere firmaernes indkomst markant – og det er de jo absolut ikke interesserede i. Så pengene skal komme andre steder fra. Det vil være helt oplagt, at det kommer på Finansloven,” siger han.

De danske politikere står dog ikke i kø for at sætte penge af på finansloven.

Christoffer Aagaard Melson (V) uddyber, hvorfor han synes, det kunne være en mulighed at se nærmere på konceptet fra de to forskere, 

“Hvis det er noget, man vurderer, at der er et potentiale i, synes jeg da, man skal arbejde videre med det, uden at det er mig, der skal lægge op til en konkret model. For det vil da være en fordel at finde ud af, om man kan gøre noget mindre indgribende for patienterne,” siger Christoffer Aagaard Melson (V) og tilføjer: 

“Regeringen arbejder med at nedsætte et prioriteringsråd, og jeg kunne forestille mig, at det kunne være et emne, rådet kunne arbejde med,” siger han. 

Det nye, kommende nationale prioriteringsråd får, som navnet antyder, til opgave at fremme prioritering af, hvad det offentlige sundhedsvæsen skal tilbyde inden for og på tværs af sektorerne i sundhedsvæsenet. Målet er at ressourcerne anvendes, hvor de gør mest mulig gavn for samfundet. 

Sundhedsministeriet har ikke ønsket at kommentere det konkrete koncept fra Lars Holger Ehlers og Kim Theilgaard-Mönch, men sundhedsordfører fra Socialdemokratiet, Flemming Møller Mortensen, skriver i en mail til Sundhedspolitisk Tidsskrift: 

 “Der foregår meget spændende forskning i disse år, som forhåbentlig vil komme patienter til gavn i fremtiden. Det er dog samtidig vigtigt for mig at sige, at det ikke er mig som politiker, der skal sidde og udvælge de enkelte projekter, som skal have støtte. Det er en sundhedsfaglig vurdering. På samme måde må det være en sundhedsfaglig vurdering, hvordan ny viden skal omsættes til praksis ude på de enkelte sygehuse,” skriver Flemming Møller Mortensen og tilføjer: 

“Vi skal sikre, at der er penge til forskning, og det gør vi løbende. Vi har for eksempel med aftalen om forskningsreserven (en del af finansloven, red.) afsat penge til sundhedsforskning, og vi behandler i øjeblikket lovforslag i Folketinget, som skal styrke rammerne for sundhedsforskning” siger han. 

I dag giver Danske Regioner allerede støtte til dosis-reduktionsstudier (DRT), men midlerne er begrænsede, og det koncept, som Lars Holger Ehlers og Kim Theilgaard-Mönch foreslår, kræver en langt større økonomisk indsprøjtning. 

Danske Regioner er dog enig i, at “det er afgørende for fremtidens sundhedsvæsen” at se nærmere på, om man kan give medicin i mindre doser eller med længere intervaller, så der er råd til at behandle flere.  

“Regionerne har derfor også en medicin- og behandlingspulje, som bl.a. støtter uafhængige forsøg, hvor alternativ dosering eller behandlingsvarighed af nye lægemidler afprøves. For eksempel lavere dosis, større interval mellem dosering eller kortere behandlingsvarighed. Puljen kan søges af ansatte i regionerne og udgør 10 mio. kr. i 2024, men beløbet vil stige over de kommende år,” oplyser Danske Regioner.