Det skal kun være de mennesker, der kommer ind med akut eller livstruende sygdomme, eller med tilstande hvor der kræves observation, eller særligt udstyr og samtidigt tværfagligt samarbejde, der skal behandles på sygehusene, mener Jonas Egebart.
Sundhedsstyrelsens direktør: Nødvendigt med en markant omstilling af det samlede sundhedsvæsen
Det primære sundhedsvæsen skal være omdrejningspunktet for den behandling, som borgerne har brug for. Det er kernen i et oplæg fra Sundhedsstyrelsen, som Sundhedsstrukturkommissionen har bedt Sundhedsstyrelsen om at komme med.
Oplægget beskriver, hvilke muligheder der er for at give borgere og patienter den rigtige indsats ved at omstille opgaver, så de i fremtiden bliver håndteret af det primære sundhedsvæsen, hvilket for eksempel vil sige hos den praktiserende læge, kommunerne eller andre steder, der er tæt på borgerens eget hjem. Desuden beskriver det, hvilke forudsætninger der blandt andet skal til, for at det kan lykkes.
”Vores oplæg viser, at det er nødvendigt med en markant omstilling af det samlede sundhedsvæsen, og at det kan optimere patientforløbene og forbedre kvaliteten af sundhedsindsatserne,” siger Sundhedsstyrelsens direktør Jonas Egebart, som understreger, at omstillingen også skal klare nogle af de store udfordringer, der er i sundhedsvæsenet i dag, og som bliver større i fremtiden. Det gælder for eksempel den demografiske udvikling, hvor der bliver flere ældre og flere mennesker med kronisk sygdom og multisygdom. Og at der er en social og geografisk skæv fordeling af, hvem der bruger sundhedstilbuddene.
En forudsætning for omstillingen er, at vi forinden ser på og reducerer i den behandling, der er uhensigtsmæssig, mener Jonas Egebart.
Oplægget beskriver også, at der er brug for at ændre på opgaver, eksempelvis at omlægge fysiske konsultationer til videokonsultationer og virtuelle behandlingsforløb. Den form for digital selv-til-selvhjælp kan ikke mindst være relevant for det store antal mennesker med multisygdom, der kan have mange kontakter med sundhedsvæsenet, og hvor det at leve med sygdom kan være meget indgribende i hverdagslivet.
”Helt konkret kan der være tale om, at personer, der har helt enkle, afgrænsede og forbigående helbredsproblemer får let adgang til hjælp-til-selvhjælp. Andre grupper, for eksempel mennesker på plejehjem og tilsvarende tilbud, vil efter en samlet vurdering være bedre hjulpet og behandlet ved at modtage behandling hjemme, så det er afstemt med den enkeltes ønsker og hverdagsliv. Med andre ord er vores oplæg, at det kun er de mennesker, der kommer ind med akut eller livstruende sygdomme, eller med tilstande hvor der kræves observation, eller særligt udstyr og samtidigt tværfagligt samarbejde, der skal behandles på sygehusene,” siger Jonas Egebart.
Relateret artikel
