"Der er ingen grund til, at lægen er flaskehals på områder, hvor sygeplejersker selv har den nødvendige faglighed til at tage stilling,« siger Dorthe Boe Danbjørg.
Sygeplejersker kan fremover klare flere opgaver uden at skulle spørge en læge
Fra 1. januar 2024 får sygeplejersker udvidede beføjelser. Et enstemmigt Folketing vedtog tirsdag lov L 53, der giver sygeplejersker ret til at udføre specifikke medicinske opgaver uden forudgående lægetilladelse.
Når sygeplejersker i deres daglige arbejde udfører opgaver, der er forbeholdt lægefaglig virksomhed, som håndtering af visse receptpligtige lægemidler, blodprøver, syning af mindre sår og anlæggelse af katetre, sker det i dag på delegation fra en læge. Det er uanset sygeplejerskens erfaring og efteruddannelse.
Det skyldes, at sygeplejersker ikke tidligere har været tillagt et såkaldt forbeholdt virksomhedsområde, som læger har.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger i en pressemeddelelse, at de nuværende regler forhindrer sygeplejersker i at yde hurtig hjælp til borgere og patienter, og det betyder, at der er mindre tid til pleje og behandling, fordi de først skal opnå tilladelse.
"Det er spild af ressourcer – både for sygeplejersker og læger – og derfor ændrer vi nu reglerne, så sygeplejersker fremover kan handle mere selvstændigt og ikke længere behøver at indhente tilladelse, før de eksempelvis kan tage en blodprøve eller ordinere visse typer medicin."
Sygeplejerskerne har i mange år ønsket at kunne at løse flere opgaver uden delegation fra læger. Forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg kalder det naturligt, at man moderniserer lovgivningen, fordi det at være sygeplejerske har udviklet sig rigtig meget over årene.
»De opgaver, det drejer sig om, bliver allerede i dag udført af sygeplejersker, og der er ingen grund til, at lægen er flaskehals på områder, hvor sygeplejersker selv har den nødvendige faglighed til at tage stilling. I udlandet har man gode erfaringer med, at det giver bedre patientsikkerhed og sammenhæng i behandlingen af patienter og borgere, og derfor har vi i Dansk Sygeplejeråd set frem til regeringens lovforslag om, at danske sygeplejersker får et forbeholdt virksomhedsområde,« siger Dorthe Boe Danbjørg.
Lægeforeningen er bekymrede over den kommende lovændring.
"Hvis der pludselig er en udvikling i en patients tilstand på et plejehjem, så bør man kontakte lægen for at få lagt den rigtige plan, frem for at sygeplejersken på egen hånd tager stilling til for eksempel blodprøver. Det mener vi ikke, de er uddannet til, og vi er bekymrede for, at vi kommer forkert i gang med patienten," siger formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke til Ritzau.
Lovforslaget giver også mulighed for at opbevare medicin i fælles medicinskabe i landets kommuner, så sygeplejersker nemmere og hurtigere kan give patienter medicin til opstart af behandling i patientens eget hjem og på eksempelvis døgn- og akutpladser.
Selvom sygeplejersker i fremtiden får lov til at varetage flere opgaver, vil patientens læge fortsat skulle være patientens almindelige indgang til sundhedsvæsenet og tovholder for behandlinger. Derfor skal der også fortsat være et tæt samarbejde mellem sygeplejersker og læger.
Styrelsen for Patientsikkerhed står i spidsen for arbejdet, der skal afklare, hvilke lægemidler som sygeplejersker fremover må anvende.
Sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde vil komme til at bestå af følgende:
Udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver.
Anvendelse af visse nærmere bestemte vacciner og lægemidler.
Anlæggelse af kort perifert venekateter.
Anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen.
Anlæggelse af katetre igennem urinrør med henblik på tømning af urinblæren.
Genanlæggelse af trakealkanyle og suprapubisk kateter umiddelbart efter, at det er faldet ud.
Suturering af overfladiske hudsår uden for ansigtet.
