“Når man som Medicinrådet skal godkende nye lægemidler, undertiden til små patientgrupper, hvor vi taler særlige sygdomme og med særlig effekt, og hvor man kan være i tvivl om, hvorvidt man skaber værdi, så vil det være naturligt at stille nogle krav til den kliniske ibrugtagning. Også set i lyset af, at det sjældent er billig medicin. Vi skal have indrettet systemet, så vi ikke laver for meget værdiløst,” siger hun og tilføjer:
“Det lader til at være væsentlig mere op til klinikere, om der foregår forskningsmæssig opfølgning. Der er nogle, der laver deres egen opfølgning og publicerer data på det, men hvorfor ikke koble det ind i en større kontekst?” spørger Camilla Rathcke.
Hun foreslår desuden, at Medicinrådet fremover bør give en betinget godkendelse af et lægemiddel i en tidsbegrænset periode, mens der indsamles yderligere data om lægemidlets effekt og sikkerhed.
Regioner: Vi venter på register
Medicinrådets formand, Jørgen Schøler Kristensen, forklarede i sidste uge, at han er enig med de nu to tidligere medlemmer af rådet. I samme ombæring fortalte han, at han gentagne gange har forsøgt at få de faglige selskaber til at indsamle effekt- og bivirkningsdata. De har dog ikke haft ressourcer til det, og derfor er det ifølge Schøler i sidste ende regionerne, der må foretage de nødvendige ændringer.
Danske Regioner har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en mail til Sundhedspolitisk Tidsskrift, at man deler synspunktet om, at der er behov for “mere generelt at kunne følge medicinanvendelsen i Danmark”.
Regionerne henviser til, at man for syv år siden tog initiativ til, at der blev oprettet et sygehusmedicinregister i Sundhedsdatastyrelsen. Sidste år begyndte registret at indhente data på samtlige lægemidler, der administreres på de danske hospitaler.
“Det er et område, som fortsat er under udvikling, men efterhånden er vi ved at være klar til at kunne bruge registeret,” oplyser Danske Regioner og uddyber:
“Vi er bekendt med, at Medicinrådet igennem længere tid har efterspurgt en løsning hos Sundhedsdatastyrelsen, der skal give dem adgang til medicindata. Vi er også opmærksomme på, at Sundhedsdatastyrelsen aktuelt har en dialog med Medicinrådet om adgang til registeret. Vi vil afvente resultatet af dialogen, som forhåbentlig resulterer i, at Medicinrådet inden for overskuelig fremtid kan få adgang til patientdata, så de opnår bedre mulighed for at evaluere medicinens effekt,” skriver Danske Regioner i mailen.
Eksperter i RKKP er klar
Sundhedspolitisk Tidsskrift har også spurgt Danske Regioner, om de kunne forestille sig et samarbejde med RKKP (Regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram), der dagligt leverer opdaterede data fra de kliniske kvalitetsdatabaser til klinikere.
Det er dog endnu for tidligt at kunne udtale sig om, lyder det fra regionernes presseafdeling, der heller ikke kan oplyse, hvad det vil koste at sætte i værk.
RKKP er dog klar til at hjælpe, hvis behovet opstår, forklarer direktør Jens Winther Jensen:
“Der er flere dygtige kolleger, der kan lave analyserne. Nå det gælder indsamlingen og adgangen til de relevante data, vil eksisterende data i de centrale registre kunne genanvendes. Men min vurdering er, at der ofte er behov for at indsamle mere sofistikerede effektmål, som ikke indsamles rutinemæssigt, og som er begrænset til små grupper af patienter. Her vil RKKP´s Kvalitets Indrapporterings Platform med fordel kunne anvendes,” siger han og tilføjer:
“Vi kan hurtigt sætte det op i nogle skemaer, som i et system, som i forvejen er kendt af klinikerne. Så kan vi på daglig basis sende data til regionerne, som så kan analysere det. Vi sætter os gerne sammen med de relevante parter og tager en snak om, hvordan vi kan komme videre,” siger han og slutter sig i koret af kritikere:
“Jeg synes, at Niels Obel og Hanne Rolighed har en pointe, for jeg er sådan set enig i, at vi kunne blive bedre til at følge op på de ofte omkostningstunge behandlinger, som Medicinrådet anbefaler. Der er generelt stort fokus på, at ressourcerne bruges rigtigt. Så det er klart et område, som trænger til mere opmærksomhed,” siger Jens Winther.
Om Sygehusmedicinregisteret
Sygehusmedicinregisteret blev vedtaget med økonomiaftalen for 2017, hvor regeringen og Danske Regioner aftalte at etablere et nationalt individbaseret sygehusmedicinregister i regi af Sundhedsdatastyrelsen. Bekendtgørelse om regioners indberetning af oplysninger til Sygehusmedicinregisteret trådte i kraft den 15. maj 2018, hvorefter regionerne begyndte at indberette data til Sundhedsdatastyrelsen.
Registeret er endnu ikke fuldstændig komplet, da ikke alle lægemidler er registreret i de regionale medicinmoduler, men der arbejdes løbende på at få alle lægemidler, der bliver anvendt på sygehusene, med i registeret
I forlængelse af etableringen af Sygehusmedicinregisteret blev der igangsat et nyt projekt - SMR2 - der sluttede i 2023. Det skulle bl.a. sikre komplette data i registeret og ikke mindst sikre mulighederne for at sammenstille data fra registeret med data fra andre af de nationale sundhedsregistre på et sikkert analysemiljø.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
