Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Manglen på arbejdskraft er det suverænt største problem i vores sundhedsvæsen og ældrepleje. Derfor nytter det ikke, at vi spænder ben for dygtige udenlandske sundhedspersoner, som gerne vil arbejde i Danmark," siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (Venstre).

Regeringen vil hente 1.000 sosu-hjælpere fra tredjelande

Op mod 1.000 social- og sundhedshjælpere fra tredjelande kan fremover opnå opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, så de kan arbejde i det danske sundhedsvæsen. Derudover etableres en ny opholdsordning for særligt efterspurgte sundhedspersoner, som betyder, at flere faggrupper end i dag kan få dansk autorisation, så de kan arbejde i Danmark. 

Det fremgår af en politisk aftale, som er præsenteret onsdag. Bag aftalen står SVM-regeringen, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.

Konkret betyder dette, at positivlisten udvides med sosu-hjælpere. Positivlisten indeholder job inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, og den inkluderer allerede sygeplejersker og sosu-assistenter.

"Manglen på arbejdskraft er det suverænt største problem i vores sundhedsvæsen og ældrepleje. Derfor nytter det ikke, at vi spænder ben for dygtige udenlandske sundhedspersoner, som gerne vil arbejde i Danmark," siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (Venstre).

Aftalen rummer 16 konkrete initiativer, som gør det nemmere at rekruttere udenlandske sundhedspersoner, som der er hårdt brug for ude på sygehusene og i ældreplejen. 

"Vi fjerner bl.a. bøvlede regler i autorisationsprocessen, så læger og sygeplejersker hurtigere kan komme ud og give en hånd med, og vi gør det nemmere for udlændinge at arbejde som social- og sundhedshjælpere i Danmark. Samtidig indleder vi nu dialog med Indien og Filippinerne om et muligt partnerskab for rekruttering og uddannelse af sundhedspersonale," siger Sophie Løhde.

Ifølge Finansministeriets fremskrivninger vil der i 2035 mangle ca. 15.000 flere social- og sundhedsassistenter og -hjælpere i forhold til 2021.

FOA er positiv

FOA er positivt stemt over for den brede politiske aftale om bedre muligheder for at rekruttere udenlandske arbejdskraft til sundheds- og ældreområdet.

”Både sundheds- og ældreområdet er presset på grund af medarbejdermangel, og hvis vi kan afhjælpe en del af problemet ved at ansætte nogle flere dygtige udenlandske kolleger, er vi i FOA positivt stemt,” siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

Der er dog en række ting, der er vigtige at sikre, når man rekrutterer personale, der har så meget borgerkontakt, som det er tilfældet på sundheds- og ældreområdet, mener FOA. Det handler for det første om, at fagligheden naturligvis skal være i orden. Derudover skal man besidde danskkundskaber på et nogenlunde niveau.

”De ældre borgere, der får hjælp i dag, kan ikke andre sprog end dansk, og derfor er plejeren nødt til også at kunne begå sig på dansk. Kommunikationen er meget, meget vigtig, når sundhedspersonalet holder øje med borgernes ve og vel, men den er også vigtig for borgerens følelse af tryghed,” siger Tanja Nielsen.

Hun tilføjer, at man desuden skal kunne læse og skrive dansk, da der dokumenteres og overleveres til kolleger på dansk. Og så skal udenlandske sundhedspersoner have en vis mængde kulturel forståelse og sikres ordentlige leve- og arbejdsvilkår.

 

 

Her er de 16 initiativer

Aftalepartierne er enige om at gennemføre de 16 anbefalinger, som Taskforcen om udenlandsk arbejdskraft kom med den 10. januar 2024. de 16 anbefalinger var:

1. Shortcut-autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner og etablering af en ny autorisationsopholdsordning
En udenlandsk sundhedsperson, som en arbejdsgiver konkret ønsker at ansætte på f.eks. en sygehusafdeling, skal kunne påbegynde evalueringsansættelse i starten af autorisationsprocessen og sideløbende hermed kunne gennemføre øvrige betingelser. Derudover skal tilbud om evalueringsansættelse forud for indrejse give opholdstilladelse efter en ny autorisationsopholdsordning, uanset faggruppe.
2. Forlængelse af opholdstilladelse til at gennemføre autorisationsprocessen ved tilbud om evalueringsansættelse 
Autorisationsopholdstilladelsen for læger og tandlæger skal kunne forlænges, hvis sundhedspersonen konkret er blevet tilbudt en evalueringsansættelse.
3. Undersøgelse af autorisation af ”nurses” som sosu-assistenter
Der skal igangsættes en undersøgelse af, om udenlandskuddannede sygeplejersker, der ikke har kvalifikationer til at få dansk autorisation som sygeplejerske (”nurses”), skal kunne blive social- og sundhedsassistenter, evt. med opkvalificeringsforløb. Ved en eventuel ny autorisationsproces for ”nurses”, vil der være behov for også at se på den gældende autorisations-opholdsordning, som ikke i dag omfatter social- og sundhedsassistenter.
4. Udvidelse af positivlisten for faglærte med social- og sundhedshjælpere
Positivlisten for faglærte skal udvides, så udlændinge kan få opholdstilladelse på baggrund af ansættelse som social- og sundhedshjælper. Aftaleparterne er i den forbindelse enige om, at der skal indføres en lovbunden kvote på 1.000 opholds- og arbejdstilladelser til udenlandske social- og sundhedshjælpere efter positivlisten for faglærte.
5. Information om muligheden for ansættelse i stillinger, der ikke kræver autorisation
Ansøgere, der søger om dansk autorisation eller autorisationsophold, eller som anmoder om en uddannelsesniveauvurdering, skal informeres om
muligheden for ansættelse i stillinger, der ikke kræver autorisation, f.eks. som social- og sundhedshjælper eller plejemedhjælper.
6. Afdækning af partnerskaber med tredjelande om målrettet rekruttering af sundhedspersoner
Indholdet af eksisterende samarbejdsaftaler mellem forskellige lande om rekruttering og uddannelse af sundhedspersonale skal afdækkes til brug
for senere stillingtagen til, om Danmark skal indgå konkrete partnerskabs-aftaler med et eller flere tredjelande, herunder afklaring af faggrupper. Af-
taleparterne er enige om, at der indledes dialog med Indien og Filippinerne med henblik på at afsøge, om der er grundlag for samarbejde om rekrutte-
ring og uddannelse af sundhedspersonale med disse lande. Samtidig er aftaleparterne enige om, at det skal sikres, at en eventuel aftale er i overens-
stemmelse med de etiske principper i WHO’s Global Code of Practice on the International Recruitment of Health Personnel fra 2010 og WHO’s Global strategy on human resources for health: Workforce 2030, og at der i afdækningen skal lægges vægt på at belyse risikoen for braindrain. Derudover er det væsentligt, at en eventuel rekrutteringsordning tager højde for en god modtagelse af de nye medarbejdere på arbejdspladsen og i samfundet generelt.
7. Fritagelse fra arbejdstilladelse ved autorisationsopholdstilladelse
Krav om arbejdstilladelse ud over opholdstilladelse skal fjernes for sundhedspersoner på autorisationsophold, dvs. læger, tandlæger og sygeplejer-
sker.
8. Undersøgelse af sprogforløb målrettet sundhedspersoner samt fjernelse af tidsfrist for beståede minimumskarakterer i forskellige prøver
Der skal iværksættes en tværministeriel undersøgelse af muligheden for at etablere sprogforløb målrettet sundhedspersoner. Derudover skal kravet om, at de påkrævede minimumskarakterer for opfyldelse af sprogprøve kravet inden for en tidsfrist på 12 måneder ved forskellige prøver ophæves
for alle faggrupper.
9. Én indgang til ansøgning om evalueringsansættelse
Ansøgning om evalueringsansættelser skal fremadrettet ske gennem jobnet.dk. Regioner og kommuner skal samtidig bestræbe sig på at tilbyde samlede evalueringsforløb for læger og tandlæger. Endelig skal beskrivelserne af krav til evalueringsansættelser uddybes på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.
10. Én indgang til vejledning og information
Information om autorisationsprocessen, opholds- og arbejdstilladelse mv. samles på Workindenmarks hjemmeside.
11. Automatisk anerkendelse af ansøgers EU/EØS-uddannelse
En ansøger med statsborgerskab i et tredjeland, der har taget en EU/EØS-uddannelse som læge, tandlæge, sygeplejerske eller jordemoder, skal ikke opfylde yderligere betingelser for at opnå autorisation, end dokumentation for sin EU/EØS-uddannelse, hvis uddannelsen opfylder mindstekravene i anerkendelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer).
12. Inddragelse af videreuddannelse i uddannelsesvurderingen og kompensation for manglende kliniske timer
Formaliseret videreuddannelse inddrages for læger, tandlæger og sygeplejersker i vurderingen af ansøgers uddannelseskvalifikationer sammenlignet
med den danske grunduddannelse.
13. Fleksibel gennemførelse af evalueringsansættelser
Nuværende praksis om begrænsning af antallet af evalueringsansættelser, som ansøger får til at gennemføre de påkrævede evalueringsansættelser fjernes. Derudover fjernes arbejdsgivers forpligtelse til at evaluere ansøger i starten af evalueringsansættelsen.
14. Hyppigere skriftlige fagprøver for tandlæger og e-læringskursus i dansk sundhedslovgivning
Skriftlige fagprøver for tandlæger skal afholdes halvårligt frem for årligt.
Derudover skal kursus i dansk sundhedslovgivning udbydes som e-læringskursus med en tilhørende digital prøve.
15. Dispensation fra krav om erhvervserfaring, hvis uddannelsen er mere end 6 år gammel 
Læger skal omfattes af dispensationsmuligheden fra kravet om at dokumentere at have arbejdet inden for sit fag i mindst 12 måneder inden for
de seneste 6 år fra ansøgningen om dansk autorisation, på lige fod med øvrige faggrupper. Der skal derudover gives dispensation, hvis en arbejds-
giver ønsker at tilbyde ansøger en evalueringsansættelse.
16. Dispensation fra fristen på 3 år for at gennemføre autorisationsprocessen
Hvis en arbejdsgiver ønsker at tilbyde ansøger en evalueringsansættelse, skal der gives dispensation fra kravet om, at ansøgere fra alle faggrupper –
undtagen læger og tandlæger – skal have gennemført autorisationsprocessen inden for 3 år fra Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af ansøgers uddannelsesmæssige kvalifikationer.