"Lægerne har fagligheden til at vurdere situationen, og hvorvidt patientens omstændigheder lever op til, at man kan undgå visse procedurer. Derfor kan de også trygt følge anbefalingerne, som er fagligt funderede," siger Lizzi Krarup Jakobsen, direktør i Styrelsen for Patientklager.
Styrelsen for Patientklager: Læger kan trygt bruge anbefalinger fra Vælg Klogt
Nogle læger er bekymrede for, om de risikerer en klage fra patienter, når de pludselig i nogle tilfælde undlader at tage blodprøver eller give antibiotika, som nogle af anbefalingerne i ´Vælg Klogt´går på. Men lægen behøver ikke at frygte klagesager, siger Styrelsen for Patientklager.
Det skal være trygt for læger i sundhedsvæsenet at bruge anbefalingerne fra Vælg Klogt. Sådan lyder det onsdag fra Styrelsen for Patientklager, der anerkender anbefalingerne på linje med kliniske retningslinjer og opfordrer lægerne til at bruge dem med ro i maven. Udmeldingen kommer, efter at ´Vælg Klogt´-organisationen i januar havde et møde med styrelsen for at sikre, at der var en fælles opfattelse af, hvordan sundhedspersoner og behandlingssteder er stillet, hvis patienten klager over behandling, der har fulgt en af Vælg Klogt-anbefalingerne. På papiret kan en Vælg Klogt-anbefaling nemlig potentielt set stride mod en klinisk retningslinje.
I praksis vil det relevante selskab dog være involveret i anbefalingens udarbejdelse og være enig i, at den kliniske retningslinje ændres, så derfor var styrelsen ved mødet enig i formuleringen fra ´Vælg Klogt´: "Vælg Klogts anbefalinger er udviklet med udgangspunkt i evidens, faglig konsensus og med opbakning fra patientforeninger og lægefaglige selskaber – det gør det til en tungtvejende anbefaling - som gør, at man kan vælge fra med ro i maven".
Initiativ kom i 2019
Vælg Klogt blev efter flere års indsats fra Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter en realitet i 2019, da Danske Regioner besluttede at finansiere det danske Vælg Klogt-initiativ. Inspirationen til Vælg Klogt kommer fra udenlandske Choosing Wisely-programmer, der med konkrete anbefalinger rådgiver såvel patienter som sundhedsprofessionelle om at undgå undersøgelser, behandlinger og procedurer, der ikke har betydning for kvaliteten af patientbehandlingen.
Vælg Klogt peger på flere områder i det danske sundhedsvæsen, hvor der bliver udført unødvendige undersøgelser, behandlinger eller procedurer, der ikke gavner patienter, og som i værste fald kan gøre mere skade end gavn. De i alt foreløbig 15 anbefalinger fra Vælg Klogt tages løbende i brug på flere hospitaler og afdelinger landet over.
Men for nogle læger kan det altså vække bekymring for, om de risikerer en klage fra patienter, når de pludselig i nogle tilfælde undlader at tage eksempelvis bestemte blodprøver, som et par af anbefalingerne går på.
Ingen grund til bekymring
Direktør i Styrelsen for Patientklager, Lizzi Krarup Jakobsen, mener, at det er vigtigt, at lægerne ikke går på arbejde og frygter en klage. De fleste patientklager ender da også med, at der ikke udtales kritik af den enkelte sundhedsperson. I 2023 afsluttede Styrelsen for Patientklager i alt 3.642 klager over enkelte sundhedspersoner – det vil sige både læger, sygeplejersker, tandlæger og andre faggrupper. Men i cirka 80 procent af sagerne blev det vurderet, at der ikke skulle udtales kritik af sundhedspersonen, og cirka hver sjette sag blev afvist.
"Lægerne har fagligheden til at vurdere situationen, og hvorvidt patientens omstændigheder lever op til, at man kan undgå visse procedurer. Derfor kan de også trygt følge anbefalingerne fra Vælg Klogt, som er fagligt funderede," siger Lizzi Krarup Jakobsen, direktør i Styrelsen for Patientklager, til styrelsens hjemmeside.
"Grunden til at vi anser anbefalingerne som tungtvejende er den måde, som de er lavet på. Læger og patienter sidder sammen og udarbejder dem på baggrund af faglig evidens. Det er afgørende,” siger hun.
De sagkyndige i Styrelsen for Patientklager vil derfor også vurdere en patientklage i forhold til nye anbefalinger fra Vælg Klogt. I det øjeblik Vælg Klogt udgiver en anbefaling på hjemmesiden, så anser styrelsen det for at være en retningslinje, som udstikker normen på det konkrete område, siger Lizzi Krarup Jakobsen.
Hvis man er ansat på et hospital eller en afdeling, hvor man lokalt har besluttet at visse behandlinger eller procedurer skal undgås, så skal man være opmærksom på, at det ikke kan sammenlignes med de nationale anbefalinger udgivet af Vælg Klogt.
Det skyldes, at de lokale anbefalinger ikke nødvendigvis har den samme faglige opbakning fra eksperter og patienter. I de tilfælde er det ledelsen, som har ansvaret for de lokale prioriteringer og hvilke undersøgelser og behandlinger, som vælges fra, fortæller Lizzi Krarup Jakobsen.
Vælg Klogts 15 anbefalinger til lægerne:
Undgå rutinemæssigt at måle indholdet af kønshormoner i blodet for at påvise overgangsalder hos kvinder over 45 år (med eller uden livmoder) eller for at igangsætte og regulere hormonbehandlingen i forbindelse med overgangsalder.
Undgå at teste langtidsblodsukker (HbA1c) i forbindelse med opfølgning af kendt diabetes, hvis der foreligger et resultat inden for de seneste to måneder.
Undgå unødvendige diabeteskonsultationer af personer med velbehandlet diabetes.
Undgå at bestille D-vitamin-analyse hos raske personer uden kliniske symptomer og øget risiko for D-vitamin mangel.
Undgå at bestille blodprøver uden klar indikation og betydning for patientens forløb, samt at bestille blodprøver hvis relevante prøvesvar allerede findes.
Undgå at give antibiotika til øvre luftvejsinfektioner såsom bihule-, mellemøre- og halsbetændelse, når der ikke er klare tegn på bakteriel infektion.
Undgå at give antibiotika til patienter med bakterier i blæren, som ikke har symptomer på blærebetændelse. Der kan nemlig være mange årsager til bakterier i en urinprøve.
Undgå test af D-dimer før der er foretaget en klinisk vurdering af sandsynligheden for blodprop i lungerne. D-dimer er et proteinfragment i blodet, der anvendes til at hjælpe med at diagnosticere tilstedeværelsen af en blodprop.
Undgå at bestille en sedimentationsreaktion (SR) - med ganske få undtagelser. Sedimentationsreaktionen, også kendt som erytrocytsedimentationsraten (ESR), er en blodprøve, der måler, hvor hurtigt røde blodlegemer sætter sig i bunden af et reagensglas over en time, hvilket kan indikere tilstedeværelsen af inflammation i kroppen.
Undgå ANA-screening hos patienter med træthed, feber, rygsmerter eller andre smerter i bevægeapparatet uden øvrige kliniske tegn på autoimmun bindevævssygdom. ANA-screening er en blodprøve, der søger efter antinukleære antistoffer, hvilket kan indikere tilstedeværelsen af autoimmune sygdomme.
Undgå, at patienter skal møde fysisk op på den behandlende enhed for at hente vederlagsfri medicin, når hverken patient eller behandler ser et behov for fremmøde.
Undgå at lave MR-scanninger eller røntgenundersøgelser af patienter med nyopståede lænderygsmerter, når der ikke er mistanke om alvorlig lidelse.
Undgå fysisk fremmøde ved anæstesitilsyn, når der er tale om lavrisiko-operationer. Vælg Klogt ser på telemedicinske alternativer.
Undgå at tage standard blodprøvepakker før operationer med lav risiko, når der er tale om ellers raske patienter.
Undgå, at patienter med livstruende sygdom oplever unødig lidelse ved at sikre tidlig og systematisk vurdering af deres palliative behov.
