Siden har både politikere og eksperter sat ord på, hvad de mener om de forskelllige modeller. Sundhedspolitisk Tidsskrift har her samlet nogle af kommentarerne og fundet de tre modellers tilhængere og modstandere.
Professor i Sundhedsøkonomi ved Vive og medlem af Sundhedsstrukturkommissionen, Jakob Kjellberg: "Det er model et og to, der bedst sikrer sammenhæng for patienten, fordi man intergrerer de kommunale ældre- og sundhedsopgaver med sygehusvæsenet," siger han til Altinget podcast, Politisk Stuegang. Han kan her ikke pege på en favorit mellem de to. Det er "50-50," siger han. Da Danske Regioner fredag eftermiddag havde inviteret til debat på Folkemødet om Sundhedsstrukturkommissionens rapport, sagde Jakob Kjellberg dog ifølge Ugeskriftet: "Jeg kan bedst lide model 1 med den store opgaveflytning – men det er jo heller ikke mig, der skal stå for at implementere det bagefter. Men den adresserer altså for mig at se mest den problemstilling, vi står overfor, hvor ældrepleje i meget høj grad også er sundhedspleje."
Sundhedsstrukurkommissionen i sin helhed: I anbefalingerne hedder det om model 1, at det er den model, "der på sigt vurderes at have størst potentiale for at realisere den ønskede omstilling af sundhedsvæsenet og dermed gavne de patienter, som bør håndteres udenfor sygehusene".
Danske Patienter med direktør Morten Freil i spidsen: "Vi skal selvfølgelig lige se, hvad der ligger i detaljerne, men som det ser ud nu, så kommer vi til at hælde til en model 1 og med den store opgaveflytning," sagde han på Folkemødet.
Modstandere af model 1:
Sundhedsminister Sopie Løhde. Hun lagde på pressemødet tirsdag ikke skjul på sin manglende begejstring for model 1: "Regeringen har svært ved at se for sig, at kommunerne ikke længere skal have ansvar for plejehjemmene, madservice og personlig pleje," sagde hun.
Runa Friis Hansen, Enhedslisten: "Enhedslistens udgangspunkt er, at vi fortsat skal have regionerne. Om vi skal have otte eller seks eller fem eller fire, det har jeg lige nu ikke nogen holdning til. Jeg synes jo godt, at vi kan bevare de fem regioner og lave en kæmpestor reform i forhold til, hvad regionernes opgave så bliver," sagde hun på Folkemødet ifølge Ugeskriftet.
Model 2 - statsligt enhedssundhedsvæsen
I model 2 nationaliseres hele sundhedsvæsenet og en del af ældreområdet under én myndighed, med sundhedsministeren som den øverste politisk ansvarlige. Den daglige drift varetages af 8-10 decentrale, administrative enheder med en decentral bestyrelse for hver enhed.
Regionerne nedlægges, og staten overtager myndigheds-og driftsansvaret for sygehuse, almenmedicinske tilbud og den øvrige praksissektor. Derudover får staten ansvaret for en række opgaver på sundheds-og ældreområdet, som i dag bliver løst af kommunerne.
Model 2 kaldes også populært "Løkke-modellen", da modellerne ligner Moderaternes bud en ny sundhedsstruktur.
Tilhængere af model 2
Moderaterne? Moderaterne gik til valg på at indføre et statsligt forankret sundhedsvæsen og at nedlægge regionerne - som model 2. Alligevel er det nu ikke længere sikkert, at Moderaterne anser den model for den bedste løsning, måske fordi den ikke er spiselig for Socialdemoraktioet og Venstre. "Jeg tror, at det ender med en fjerde løsning," sagde Lars Løkke Rasmussen på Folkemødet.
Sidsel Vinge, medlem af kommissionen, blandt andet tidligere projektchef i Vive. For Sidsel Vinge er Model nummer 2 den bedste model, siger hun i Altinget podcast, Politisk Stuegang. "Det er ikke fordi, jeg er imod lokaldemokrati. Men i Danmark er vi gået i en retning, hvor vi ikke vil acceptere, at der er forskel på kræftbehandlingen eller nogen anden behandlinger på tværs af landet. Og hvis vi ikke vil have den forskel, så skal vi ikke have folkevalgte politikere, for så har de reelt ikke noget råderum. Så bliver de implementeringsfolk. Det skal vi ikke bruge politikerne til," siger hun til Altinget. Da Danske Regioner fredag eftermiddag havde inviteret til debat på Folkemødet om Sundhedsstrukturkommissionens rapport, sagde Sidsel Vinge ifølge Ugeskriftet: "Om det er 1 eller 2, det er primært politikernes problem. Hvis vi laver 3, så kommer vil alligevel til at lave 1 eller 2 om tre til fem år, hvor vi mangler 17.000 social- og sundhedshjælpere og -assistenter."
Professor i Sundhedsøkonomi ved Vive og medlem af Sundhedsstrukturkommissionen, Jakob Kjellberg: "Det er model et og to, der bedst sikrer sammenhæng for patienten, fordi man intergrerer de kommunale ældre- og sundhedsopgaver med sygehusvæsenet," siger han til Altinget podcast, Politisk Stuegang. Han kan ikke pege på en favorit mellem de to. Det er "50-50," siger han.
Modstandere af model 2
Tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm:
"Det kan jeg slet ikke se flyve for mig. Det er alt for stor en mundfuld. Og det tror jeg heller ikke, at der er mange, der tror på, for at være helt ærlig," sagde han ifølge Altinget på Folkemødet.
Sundhedsminister Sopie Løhde. Hun lagde på pressemødet tirsdag ikke skjul på sin manglende begejstring for model 1 og 2: "Regeringen har svært ved at se for sig, at kommunerne ikke længere skal have ansvar for plejehjemmene, madservice og personlig pleje," sagde hun.
Stinus Lindgreen, Radikale Venstre, Kirsten Normann Andersen, SF, Per Larsen, Konservative og Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet: De fire polikere sagde alle på Folkemødet, at de går ind for, at der skal være folkevalgte.
Runa Friis Hansen, Enhedslisten: "Enhedslistens udgangspunkt er, at vi fortsat skal have regionerne. Om vi skal have otte eller seks eller fem eller fire, det har jeg lige nu ikke nogen holdning til. Jeg synes jo godt, at vi kan bevare de fem regioner og lave en kæmpestor reform i forhold til, hvad regionernes opgave så bliver," sagde hun på Folkemødet ifølge Ugeskriftet.
Model 3 - sundhedsregioner
I den tredje model har regionerne fortsat ansvaret for sygehuse og praksissektoren, og kommunerne har fortsat ansvaret for deres nuværende opgaver på sundheds-og ældreområdet.
Der bliver 3-5 regioner og en mindre opgaveflytning fra kommuner til regioner.
Modellen indebærer blandt andet, at en del af regionernes økonomi målrettes indsatser i det primære sundhedsvæsen. Modellen indeholder også et forslag, der skal styrke kommunernes incitament til at prioritere effektive forebyggelses- og plejeindsatser til gavn for borgerne.
Herudover indeholder modellen forslag om styrkede statslige krav til den kommunale opgavevaretagelse på sundhedsområdet. Desuden indebærer modellen en grundlæggende forandring af de nuværende sundhedsklynger og forslag til ændringer af regionernes politiske styreform med bl.a. oprettelse af geografisk forankrede nærudvalg.
Tilhængere af model 3
Runa Friis Hansen, Enhedslisten: "Enhedslistens udgangspunkt er, at vi fortsat skal have regionerne. Om vi skal have otte eller seks eller fem eller fire, det har jeg lige nu ikke nogen holdning til. Jeg synes jo godt, at vi kan bevare de fem regioner og lave en kæmpestor reform i forhold til, hvad regionernes opgave så bliver," sagde hun på Folkemødet ifølge Ugeskriftet.
Modstandere af model 3
Tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm:
Søren Brostrøm mener ikke, at Model 3 for alvor vil rykke noget. Det er en model, der ikke fjerne rykker ligeså mange opgaver fra kommunernes bord til regionerne. "Man har ikke rigtig fat i nældens rod," sagde han på Folkemødet ifølge Altinget.
Sidsel Vinge, medlem af kommissionen, blandt andet tidligere projektchef i Vive. Da Danske Regioner fredag eftermiddag havde inviteret til debat på Folkemødet om Sundhedsstrukturkommissionens rapport, sagde Sidsel Vinge ifølge Ugeskriftet: "Om det er 1 eller 2, det er primært politikernes problem. Hvis vi laver 3, så kommer vil alligevel til at lave 1 eller 2 om tre til fem år, hvor vi mangler 17.000 social- og sundhedshjælpere og -assistenter."
