Professionsbacheloruddannelserne skal forkortes med tre måneder for at sikre en hurtigere overgang fra uddannelse til arbejdsmarkedet. Derudover skal kvaliteten styrkes gennem flere timer, mere underviserkontakt og bedre praktikforløb, som skal sikre, at de studerende får mere hands-on erfaring under deres uddannelse.
Sådan sagde uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (Mod.), økonomiminister Stephanie Lose (V) og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (Soc.) på et pressemøde tirsdag formiddag, der blev holdt på professionshøjskolen Absalon i Roskilde.
Regeringen foreslår desuden at investere i flere undervisningstimer, mindre hold og mere vejledning for at sikre et markant kvalitetsløft af uddannelserne. Undervisningen skal i højere grad være praksisbaseret og tage udgangspunkt i konkrete dilemmaer og problemstillinger fra praksis. Dette skal give de studerende mulighed for at øve og drøfte problemstillinger i mindre grupper. Desuden bliver den afsluttende opgave på uddannelserne ændret til en mere praksisbaseret professionsprøve.
Regeringen vil desuden give fri mulighed for efteruddannelse til professionsuddannede, så eksempelvis jordemødre og sygeplejersker kan få efteruddannelse uden egenbetaling.
Samtidig vil regeringen etablere en masteruddannelse for professionsuddannede, som svarer til en kandidat på universitetsniveau.
Dansk Sygeplejeråd (DSR) ser flere positive elementer i regeringens udspil.
"Vi har allerede en god og velfungerende sygeplejerskeuddannelse, og nu ser det ud til, at vi med den økonomiske saltvandsindsprøjtning, der er lagt op til i udspillet, kan løfte kvaliteten yderligere og dermed mindske frafaldet," siger Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd til DSR´s hjemmeside.
DSR er dog stærkt imod forkortelsen af sygeplejerskeuddannelse, så det fremover skal tage tre år og tre måneder at blive sygeplejerske i stedet for tre et halvt år.
"Vi bakker ikke op om en forkortelse af uddannelsen, men jeg er trods alt en smule lettet over, at det er lykkes for Dansk Sygeplejeråd at afværge en længere afkortning på et halvt år, som rygterne ellers gik på, så det kun er tre måneder," siger Dorthe Boe Danbjørg.
Til gengæld er DSR positivt indstillet over for mere vejledning, flere simulationsundervisningstimer og mindre holdstørrelser, hvilket kan forbedre undervisningskvaliteten og mindske frafald.
Nicolaj Laue Juhl, forperson i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), pointerer, at der også¨er brug for et samlet kvalitetsløft af praktikken, da dårlige vilkår under praktiktiden ofte fører til frafald blandt studerende. "Næsten halvdelen af alle de studerende, der overvejer at springe fra, peger på dårlige vilkår under praktiktiden som årsag," siger Nicolaj Laue Juhl til DSR´s hjemmeside.
Samtidig skal der være flere forskellige veje til en professions- og erhvervsrettet videregående uddannelse, så det i højere grad bliver muligt at vælge den uddannelse, der passer bedst til den enkelte, uanset baggrund, alder og livssituation. Derfor vil regeringen blandt andet give mulighed for at tage en uddannelse på deltid med sideløbende beskæftigelse, ligesom der skal oprettes nye merituddannelser inden for velfærdsfagene.
Regeringen vil desuden skabe flere attraktive udviklingsmuligheder inden for fagene, der gør det muligt at bygge på gennem hele arbejdslivet. Der skal blandt andet oprettes nye praksisrettede professionsmasteruddannelser inden for velfærdsfagene. Nye fleksible efteruddannelsestilbud skal desuden gøre det muligt – også senere i livet – at dygtiggøre sig inden for sit fag. Efteruddannelsesforløbene vil være uden deltagerbetaling og skal være fleksible, så de både kan tages som enkelte moduler eller som et mere samlet forløb – afhængigt af, hvad der giver mening for, hvor man er i livet.
Regeringen vil desuden ændre lovgivningen, så uddannelsesinstitutionerne kan oprette 400 nye studiepladser på engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser fra 2027. De nye pladser skal oprettes uden for de største byer.
Regeringens reform skal nu forhandles på Christiansborg og senere omsættes til lovgivning og implementeres.
