
"I nogle tilfælde skal vi læse op mod 200 siders journalmateriale for at finde ud af, om der har været tilfælde af eksempelvis blødninger i patientens historik. Vores sprogmodel finder tilfældene lynhurtigt og highlighter dem, så vi kan dobbelttjekke, om det også er rigtigt. Det har enormt potentiale,” siger Pernille Just Vinholt.
Ny kunstig intelligens er mere præcis end diagnosekoder: "Det føles som en milepæl"
Danske forskere har udviklet Indsigt.AI, en sprogmodel, der aflæser patientjournaler og identificerer næsten alle tilfælde af blod i urinen. Til sammenligning fanger diagnosekoder kun otte procent. Modellen kan blive en værdifuld ressource for registerforskere og potentielt lette arbejdsbyrden i klinikken.
Algoritmen er præsenteret i et nyt studie, udgivet som ’letter’ i tidsskriftet Thrombosis Research. Her viser de danske forskere, at konceptet fungerer: Deres sprogmodel Indsigt.AI finder stort set alle blærekræftpatienter, der ifølge patientjournalen har haft blod i urinen. Hvis man derimod søger på diagnosekoder for blod i urinen, fanger man kun otte procent af tilfældene.
Det er begejstrede forskere, der tager røret, da Medicinske Tidsskrifter ringer.
”Det føles som en milepæl,” siger Pernille Just Vinholt, ledende overlæge og klinisk professor ved forskningsenheden på afdelingen Blodprøver og Biokemi på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.
Hun er sidsteforfatter på artiklen og initiativtager til udviklingen af Indsigt.AI.
”I nogle tilfælde skal vi læse op mod 200 siders journalmateriale for at finde ud af, om der har været tilfælde af eksempelvis blødninger i patientens historik. Vores sprogmodel finder tilfældene lynhurtigt og highlighter dem, så vi kan dobbelttjekke, om det også er rigtigt. Det har enormt potentiale, og vi håber, at der er mange af vores kolleger derude, som ønsker at samarbejde om at fortsætte udviklingen. Indsigt.AI kan i princippet anvendes på alle symptomer og sygdomme,” siger Pernille Just Vinholt.
Hjælp til den danske registerforskning
Den danske sprogmodel kan formentlig spare registerforskere for et stort antal arbejdstimer, da den kan hjælpe med at bestemme, hvorvidt diagnosekoderne stemmer overens med indholdet i journalerne.
”Vi ved, at nogle symptomer eller diagnoser ikke bliver registreret særlig godt, såsom hæmaturi (blod i urinen, red.), hvilket efterlader et mørketal i registrene. Det er man nødt til at tage højde for, når vi laver registerforskning,” siger Penille Just Vinholt.
