
En forbedret befolkningssundhed er en vigtig forudsætning for at kunne lykkes med omstillingen af sundhedsvæsenet, mener Jonas Egebart.
Sundhedsstyrelsen ændrer struktur for at kunne håndtere ny sundhedsreform
15. november kom den nye sundhedsreform, som kommer til at ændre strukturen af sundhedsvæsenet i Danmark på afgørende områder. Også Sundhedsstyrelsen ændrer nu sin struktur, så den bedre kan klare arbejdet med reformen og sætte nye rammer for arbejdet med folkesundhed.
Reformen vælter nye opgaver over Sundhedsstyrelsen. På hver 3. side i sundhedsreformen er Sundhedsstyrelsen nævnt. Styrelsen skal blandt andet for første gang lave en national sundhedsplan, kronikerpakker og en national opgavebeskrivelse for almen praksis, implementere en folkesundhedslov og opdatere forebyggelsespakkerne.
”Vi står overfor det største reformarbejde på sundhedsområdet i 20 år, der skal fremtidssikre og skabe et mere nært, lige og sammenhængende sundhedsvæsen. Derfor ønsker vi at omprioritere ressourcer og ændre organisationen, så de nye opgaver kan løftes bedst muligt," siger Jonas Egebart, direktør i Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
I et interview i Altinget siger Egebart i dag: "Vi omstiller Sundhedsstyrelsen, så vi kan omstille sundhedsvæsnet.”
Men der følger ikke ekstra penge med, så styrelsen må prioritere og rydde ud i de nuværende opgaver.
"Der bliver en del ting, som vi skal holde op med at gøre, fordi vi skal have plads til de nye opgaver," siger Jonas Egebart til Altinget uden at konkretisere det nærmere.
Organisationsændringerne træder i kraft den 1. januar 2025.
Jonas Egebart fortæller, at styrelsen samtidig benytter lejligheden til at fokusere og integrere forebyggelse i reformarbejdet, fordi styrelsen ser en forbedret befolkningssundhed som en vigtig forudsætning for at kunne lykkes med omstillingen af sundhedsvæsenet.
