Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

En forbedret befolkningssundhed er en vigtig forudsætning for at kunne lykkes med omstillingen af sundhedsvæsenet, mener Jonas Egebart.

Sundhedsstyrelsen ændrer struktur for at kunne håndtere ny sundhedsreform

15. november kom den nye sundhedsreform, som kommer til at ændre strukturen af sundhedsvæsenet i Danmark på afgørende områder. Også Sundhedsstyrelsen ændrer nu sin struktur, så den bedre kan klare arbejdet med reformen og sætte nye rammer for arbejdet med folkesundhed.

Reformen vælter nye opgaver over Sundhedsstyrelsen. På hver 3. side i sundhedsreformen er Sundhedsstyrelsen nævnt. Styrelsen skal blandt andet for første gang lave en national sundhedsplan, kronikerpakker og en national opgavebeskrivelse for almen praksis, implementere en folkesundhedslov og opdatere forebyggelsespakkerne.

”Vi står overfor det største reformarbejde på sundhedsområdet i 20 år, der skal fremtidssikre og skabe et mere nært, lige og sammenhængende sundhedsvæsen. Derfor ønsker vi at omprioritere ressourcer og ændre organisationen, så de nye opgaver kan løftes bedst muligt," siger Jonas Egebart, direktør i Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

I et interview i Altinget siger Egebart i dag: "Vi omstiller Sundhedsstyrelsen, så vi kan omstille sundhedsvæsnet.” 

Men der følger ikke ekstra penge med, så styrelsen må prioritere og rydde ud i de nuværende opgaver. 

"Der bliver en del ting, som vi skal holde op med at gøre, fordi vi skal have plads til de nye opgaver," siger Jonas Egebart til Altinget uden at konkretisere det nærmere.

Organisationsændringerne træder i kraft den 1. januar 2025.

Jonas Egebart fortæller, at styrelsen samtidig benytter lejligheden til at fokusere og integrere forebyggelse i reformarbejdet, fordi styrelsen ser en forbedret befolkningssundhed som en vigtig forudsætning for at kunne lykkes med omstillingen af sundhedsvæsenet.

Ny struktur

De nye enheder hedder:

  • Enhed for national sundhedsplan og folkesundhedslov 
  • Enhed for forebyggelse og det primære sundhedsvæsen
  • Enhed for sygehuse og forløb
  • Enhed for evidens og analyse

Enheden 'National sundhedsplan og folkesundhedslov' skal stå i spidsen for at løfte vigtige dele af det nye reformarbejde. Enheden skal løse opgaver indenfor national planlægning, som skal gøre det muligt at omstille sundhedsvæsenet koordineret og i samme takt. Endelig får enheden også til opgave at integrere arbejdet med forebyggelse på strukturelt niveau og sigte mod at skabe rammer og betingelser, som fremmer sundhed og trivsel.

Chef for enheden bliver Tanja M. Popp.

I enheden 'Forebyggelse og det primære sundhedsvæsen' samles ambitionerne om at styrke det primære sundhedsvæsen med den individbaserede forebyggelse. Integrationen skal skabe synergi i arbejdet med det primære sundhedsvæsen, for eksempel beskrivelsen af opgaverne i almen praksis, arbejdet med kronikerpakker og den patient- og borgerrettede forebyggelse.

Louise Bredal Mørk Lauridsen bliver konstitueret chef for den enhed.

Den nye organisering betyder også, at Sundhedsstyrelsen samler flere analyse- og evidensopgaver i én enhed under ledelse af Maria Herlev Ahrenfeldt og samler de store forløbsområder, kræft og psykiatri i samme enhed, der får Agnethe Vale Nielsen som chef.

Sundhedsstyrelsen skal fortsat arbejde på andre store områder. På ældreområdet med en kommende ældrereform og på beredskabsområdet med at styrke sundhedsberedskabet, hvor der nu ligger en ramme til den nationale planlægning.