Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Danske Patienters arbejde går helt grundlæggende på tværs af sygdomme. Det er selve vores udgangspunkt. Derfor er Frede Olesens kritik skudt ved siden af,” siger Morten Freil.

Danske Patienter: Frede Olesens kritik af Danske Patienter er skudt ved siden af

Skrevet af Henrik Reinberg Simonsen og redaktionen den . Skrevet i Sundhedspolitik.

Frede Olesen, tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse, fremhæver behovet for nøje supervision af de kommende kronikerpakker som ved kræftpakkerne. Han peger på Danske Patienter som en mulig nøglespiller, men kritiserer deres tilgang som for sygehusrettet og monofaglig. Morten Freil, direktør for Danske Patienter, afviser kritikken.

Frede Olesen var som formand for Kræftens Bekæmpelse fra 2006 til 2015 en central spiller, da kræftpakkerne blev lanceret. Samme kræftpakker er en erklæret inspiration for de nye kronikerpakker, som er en del af sundhedsreformen. Kronikerpakkerne udrulles i etaper, og først på programmet er KOL og lænderyg-smerter, som efter planen gøres til virkelighed i 2027. I 2028 kommer turen til diabetes, efterfulgt af hjertesygdomme i 2029 og til sidst kompleks multisygdom i 2031.

Kræftpakkerne blev blandt andet en succes i kraft af en nidkær supervision fra Kræftens Bekæmpelse i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, mener Frede Olesen. Og det er nødvendigt, at også kronikerpakkerne får et sådan tilsyn. 

"Hvis den form for tilsyn ikke finder sted, skrider tingene, og der kommer ingen reform," siger han i artikel med Medicinske Tidsskrifter (artikel herunder).

Sundhedspolitik | fredag, 6. december 2024 07:00

Aldrig før har han set en reform med så mange punkter og krav, men samtidig med så lidt fokus på l

Men hvem skal have den rolle i forhold til kronikerpakkerne, som Kræftens Bekæmpelse havde i forhold til kræftpakkerne?

Umiddelbart tænker Frede Olesen, at det kunne være Danske Patienter. Men han har forbehold:

"Hvis de ikke tænker pakkerne for monosygdom-orienteret. Pakkerne skal tage højde for multisygdom og forløb fra første symptom til et stabilt kontrolforløb i højere grad, end Danske Patienter normalt har for vane at gøre. De har typisk en tilgang, hvor de i for høj grad og for sygehusfikseret fokuserer på hver diagnose for sig frem for at se kompleksiteten med god behandling af multisygdom i et langt forløb i almen praksis,” siger Frede Olesen i artikel med Medicinske Tidsskrifter.

Men den kritik er ifølge Morten Freil, direktør for Danske Patienter, forkert.

”Danske Patienters arbejde går helt grundlæggende på tværs af sygdomme. Det er selve vores udgangspunkt. Derfor er Frede Olesens kritik skudt ved siden af,” siger han.

Morten Freil understreger, at Danske Patienters tilgang bygger på patientinddragelse og skræddersyede løsninger, hvor hver enkelt patients behov står i centrum.

”Vores holdning til kronikerpakkerne er, at der skal laves en individuel plan til hver patient, i erkendelsen af at forskellige patienter har forskellige behov. Patientinddragelse og individualisering er og bliver centrale fokuspunkter for Danske Patienter, og vi anerkender tankerne i sundhedsreformen, der går på almen praksis som en central tovholder,” siger han.

Frede Olesen har kritiseret, at Danske Patienter ofte arbejder for en monofaglig og sygehusrettet tilgang og ikke fokuserer på de praktiserende lægers langvarige arbejde med multisygdom. Morten Freil anerkender behovet for fokus på multisygdom, men påpeger, at det ene ikke må ske på bekostning af det andet.

”Det er rigtigt, at der er røster blandt vores medlemmer, som i forbindelse med sundhedsreformen har betonet behovet for det specialiserede, og det bakker vi op om. Og det er måske her, Frede Olesen har fået det indtryk, at vi arbejder for monofagligt. For det forholder sig nu engang sådan, at der lige som viden om multisygdom også er behov for højt specialiseret viden og ekspertise, for eksempel inden for sygdomsområder som sclerose, muskelsvind og neurologi,” siger han.

Ifølge Danske Patienter er det nødvendigt, at det specialiserede og det nære sundhedsvæsen kan samarbejde og finde en balance. Freil understreger, at dette ikke må ses som et enten-eller, men som et både-og, der tilgodeser hele spektret af patienternes behov.

”Derfor må fokus på det nære sundhedsvæsen ikke ske på bekostning af det specialiserede. Men det er ikke det samme som at sige, at vi skulle holde fast i det monofaglige, når vi altid har arbejdet for et sundhedsvæsen med udgangspunkt i det enkelte individ – herunder også den multisyge og komplekse patient,” siger Morten Freil.