
"Blandt ældre patienter er det ikke kun kræft, der forekommer hyppigere. Det gælder også andre sygdomme, såsom hjerteproblemer, KOL og nedsat førlighed. Kræftbehandlingen skal tage højde for summen af helbredsproblemer, medicinske behandlinger og andre livsomstændigheder, så den passer bedst muligt til den enkelte patient," siger Joan Egebart, som her ses med Sophie Løhde.
Oplæg til Kræftplan V: Fremtidens kræftindsats skal have individualiserede forløb og ny teknologi
Danmark får snart en ny kræftplan. Sundhedsstyrelsen har offentliggjort et omfattende fagligt oplæg med 11 anbefalinger, der skal danne grundlag for regeringens videre arbejde med Kræftplan V. Anbefalingerne fokuserer på at forbedre livet for kræftpatienter både under og efter sygdomsforløbet.
I de seneste 25 år, hvor kræftpakkerne har eksisteret, er overlevelsesraten for kræftpatienter i Danmark steget markant. Den positive udvikling medfører nye udfordringer for sundhedsvæsenet i forhold til at støtte patienter gennem hele deres sygdomsforløb, siger Jonas Egebart, direktør i Sundhedsstyrelsen.
25 år med kræftplaner
2000: Første kræftplan styrkede kapaciteten inden for stråle-, medicinsk og kirurgisk behandling.
2005: Anden kræftplan forbedrede organiseringen af patientforløb og lagde grunden til pakkeforløb for kræft. Der var også fokus på tobaksforebyggelse og kræftkirurgi.
2010: Tredje kræftplan styrkede tidlig opsporing, rehabilitering og palliation. Pakkeforløb blev revideret, og opfølgningsprogrammer blev introduceret.
2016: Fjerde kræftplan, også kaldet ‘Patienternes Kræftplan’, fokuserede på forebyggelse, bedre behandling og mere inddragelse af patienter.
2025: Femte kræftplan omfatter bl.a. en revision af kræftpakkeforløbene, så de i fremtiden i højere grad tager højde for den enkelte patients livssituation og ønsker.
"Mange flere lever med og efter en kræftdiagnose. Samtidig vil antallet af kræfttilfælde stige fremover, fordi vi er blevet bedre til at stille kræftdiagnoser og behandle dem, og fordi vi bliver ældre. Blandt ældre patienter er det ikke kun kræft, der forekommer hyppigere. Det gælder også andre sygdomme, såsom hjerteproblemer, KOL og nedsat førlighed. Kræftbehandlingen skal tage højde for summen af helbredsproblemer, medicinske behandlinger og andre livsomstændigheder, så den passer bedst muligt til den enkelte patient," siger han.
Sundhedsstyrelsens oplæg omfatter derfor blandt andet en revision af kræftpakkeforløbene, så de i fremtiden i højere grad tager højde for den enkelte patients livssituation og ønsker. Oplægget lægger blandt andet også op til en mere systematisk håndtering af rehabilitering, palliation og senfølger og ikke mindst en robust kapacitet på hospitalerne, så de fortsat kan overholde reglerne om hurtig udredning og behandling.
Tre hovedtemaer i oplægget
Det faglige oplæg fokuserer på tre centrale temaer for at styrke kræftindsatsen:
-
Individualisering og differentiering af indsatser i forløbene: Sundhedsstyrelsen anbefaler en mere skræddersyet tilgang til kræftforløb inden for rammerne af kræftpakkerne og de maksimale ventetider. Det skal forbedre både behandlingen og livskvaliteten for patienterne.
-
Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene: Fokuserer på at styrke kvaliteten og tilgængeligheden af opfølgende indsatser, såsom senfølge- og rehabiliteringstilbud, samt at opfølgningen efter kræftforløb i højere grad foregår tæt på borgeren hos egen læge.
-
Udvikling af kvalitet i indsatsen: Sundhedsstyrelsen anbefaler at udnytte nye teknologiske og behandlingsmæssige muligheder for at styrke kvaliteten i kræftbehandlingen. Samtidig skal sundhedsdata bruges til at højne kvaliteten i indsatsen over for borgeren, herunder tidlig opsporing og behandling, hvor brugen af kunstig intelligens rummer et stort potentiale.
Fokus på senfølger og rehabilitering
Med den øgede overlevelse oplever flere tidligere kræftpatienter udfordringer som senfølger, herunder træthed, søvnbesvær, smerter eller koncentrationsbesvær. Desværre får mange ikke den nødvendige hjælp.
"Flere vil leve med senfølger til kræft og har brug for hjælp til at håndtere dem i hverdagen. Det kan være gennem egen læge eller specialiserede tilbud, som hjælper med både fysiske og mentale udfordringer. Vi lægger op til, at de indsatser styrkes, så der etableres ensartede tilbud i alle regioner, og at det bliver gjort klart, hvem der har ansvar for behandlingen mellem regioner, kommuner og praktiserende læger. På den måde kan vi øge livskvaliteten hos de kræftpatienter, der lever med senfølger," siger Jonas Egebart.
Økonomisk ramme
Regeringen har afsat en årlig ramme på 600 millioner kroner fra 2025 til Kræftplan V.
Sundhedsstyrelsen har sammen med regioner, kommuner, patientorganisationer og fagfolk arbejdet på det faglige oplæg, som nu er overleveret til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde. Oplægget vil indgå i det videre politiske arbejde med at forme fremtidens kræftindsats i Danmark. Kræftplan V forventes at blive præsenteret i løbet af foråret 2025.
Relaterede artikler
Anbefalinger fra det faglige oplæg til Kræftplan V
Kræftplan V tager udgangspunkt i tre temaer:
- Individualisering og differentiering af indsatser gennem patientforløbene.
- Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene.
- Udvikling af kvalitet i indsatserne.
De konkrete anbefalinger:
-
Opdatering af pakkeforløb:
Sundhedsstyrelsen opdaterer pakkeforløb for kræft for at sikre veltilrettelagte forløb med hurtig udredning, behandling og opfølgning. Inddragelse af faglige miljøer, patientrepræsentanter og relevante myndigheder prioriteres. -
Patienternes præferencer og fælles beslutningstagning:
Der indføres systematisk praksis for at afklare patienters situation, ønsker og præferencer som grundlag for beslutningstagning om behandlingsmål og forløb. -
Tydeliggørelse af ansvar i almen praksis:
Almen praksis' ansvar og opgaver præciseres, herunder tidlig opsporing, henvisning og støtte til patienter under og efter behandling. -
Analyse af screeningsprogrammer:
Sundhedsstyrelsen analyserer og beskriver screeningsprogrammer med henblik på mere risikobaseret screening. -
Udvikling af rettidig diagnostik:
Der arbejdes med øget risikostratificering og beslutningsstøtte i almen praksis og diagnostiske centre for at styrke rettidig diagnostik. -
Integreret rehabilitering:
Rehabilitering indarbejdes som en integreret del af kræftforløb og tilbydes ensartet på tværs af landet for at forbedre borgernes funktionsevne og livskvalitet. -
Indsats mod senfølger:
Indsatser for at forebygge og behandle senfølger vurderes og implementeres ensartet med høj kvalitet. -
Palliative indsatser:
Palliative tilbud integreres i patientforløbene, så mennesker med livstruende sygdom oplever lindring og en værdig afslutning på livet. -
Forskning og dataanvendelse:
Forskning og brug af sundhedsdata understøtter effektive og differentierede indsatser af høj kvalitet på tværs af sundhedsvæsenet. -
Udbredelse af sundhedsteknologi:
Modne teknologier, herunder AI, udbredes og anvendes til at forbedre kræftområdet gennem innovation og udvikling. -
Sikring af kapacitet:
Der sikres tilstrækkelig kapacitet til udredning og behandling for at håndtere det stigende antal kræftpatienter.