Den største sundhedsreform i knap 20 år skal implementeres. Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner kræver derfor i fælles front en hurtig afklaring fra staten om opgaver og økonomi. De to organisationer peger også på behovet for tryghed for medarbejderne, når sundhedsopgaver overgår fra regioner til kommuner.
I et sjældent samarbejde har KL og Danske Regioner i fællesskab udarbejdet seks pejlemærker, der skal danne grundlaget for arbejdet med at implementere sundhedsreformen.
KL og Danske Regioner understreger, at reformens succes afhænger af klare rammer for opgavefordelingen og økonomien mellem kommuner, regioner og staten.
"Det er vigtigt, at staten i en fart kommer op i gear og får skabt et gennemsigtigt grundlag for, hvordan opgaverne skal fordeles, så vi kan få sat gang i arbejdet. Og så medarbejderne i både kommuner og regioner hurtigst muligt får klarhed over, hvordan deres fremtidige arbejde kommer til at se ud," siger formand for KL, Martin Damm.
Han understreger, at arbejdet med at bringe sundheden tættere på borgerne og sikre en bedre og mere nær behandling for de mange kronikere og ældre, som får brug for det i fremtiden, er en af de vigtigste opgaver, man står over for i kommuner og regioner i den kommende tid. Skal det lykkes, kræver det et tæt samarbejde mellem regioner og kommuner.
Tryghed for medarbejderne
En del af reformen indebærer, at flere sundhedsopgaver overgår fra regionerne til kommunerne. Det gælder blandt andet ansvaret for sundheds- og omsorgspladser samt for akutsygeplejen.
KL og Danske Regioner ønsker, at overgangen sker på en måde, der sikrer stabilitet for medarbejderne.
"Lige nu har vi brug for, at kommuner og regioner bliver klogere på hinandens opgaver – ikke mindst opgaverne og behovene i det nære sundhedsvæsen og sammenhæng til det øvrige sundhedsvæsen. Derfor er dialogen og det fælles vidensgrundlag vigtigt. Samtidig skal vi i KL og Danske Regioner løbende sikre, at vi bedst muligt hjælper vores medlemmer ved sammen med staten at afklare tvivlsspørgsmål og sætte retning for reformen," siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.
Fakta: Pejlemærkerne for implementeringen af sundhedsreformen
Hurtig afklaring med staten om opgaver og økonomi. Staten skal hurtigt præcisere, hvilke sundhedsopgaver kommunerne overtager, og sikre finansiering. Drifts- og delingsaftaler skal være klar i foråret 2025, så arbejdet kan komme i gang.
Lokal dialog om overdragelsen af opgaver. Kommuner og regioner skal i 2025 kortlægge de konkrete opgaver, der overgår, og dele viden gennem møder, dataudveksling og erfaringsopsamling for at sikre en smidig overgang.
Klare rammer, når kommuner skal være leverandør for et sundhedsråd. Kommuner, der leverer sundhedsydelser for et sundhedsråd, skal have tydelige aftaler om kvalitet, økonomi og opgavefordeling for at sikre en ensartet indsats på tværs af landet.
Tryghed for medarbejderne. Medarbejdere skal tidligt i 2026 have klarhed over deres fremtidige arbejdsforhold. Aftaler om overdragelse, ansættelsesvilkår og geografisk placering skal falde på plads hurtigt for at undgå utryghed.
Bevare de gode tilbud i overgangsfasen. Kommuner og regioner skal fortsætte de eksisterende sundhedstilbud, indtil nye strukturer er fuldt på plads. Ingen borgere må miste adgang til velfungerende behandlingstilbud under reformen.
God dialog om opgaverne nu og i de fremtidige sundhedsråd. Sundhedsrådene skal være det centrale forum for samarbejde mellem kommuner og regioner. De skal træffe beslutninger senest 1. april 2026 om, hvordan sundhedsopgaverne fremover organiseres.
