Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

De fire planlagte etager på det nye akuthus på Bispebjerg Hospital skal nu barberes ned til tre. llustration: ATI Project/Rizzani de Eccher

Regionsråd beslutter at skære én etage af dyrt sygehusbyggeri

Regionsrådet i Region Hovedstaden har besluttet at skære ned på ambitionerne – bogstaveligt talt. På et møde tirsdag aften blev det nemlig enstemmigt vedtaget at skære en etage af det nye akuthus ved Bispebjerg Hospital. Ministeriel task force kalder besparelsen usikker og forventer øget byggeteknisk kompleksitet.

De fire planlagte etager bliver nu til tre i de seks planlagte bygninger.

Topkapningen reducerer byggeriets samlede areal med 8.500 kvadratmeter, hvilket medfører en nedsættelse af sengekapaciteten fra 517 til 463 sengepladser. Regionsformand Lars Gaardhøj (Soc.) understregede på regionsmødet at beslutningen er truffet på baggrund af administrationens vurdering af, at det fortsat vil være muligt at opretholde de nødvendige funktioner i et moderne akuthus.

De nye supersygehuse

I 2007 nedsatte regeringen et ekspertpanel (det såkaldte Erik Juhl-udvalg), der fik til opgave at vurdere konkrete anlægsprojekter i regionernes fremtidige sygehusstruktur.

På baggrund af panelets anbefalinger blev den økonomiske ramme for projekterne lagt fast i finansloven for 2009. Der blev fastlagt en samlet totalramme på 41,4 mia. kr. (09-priser). Heraf skulle staten via Kvalitetsfonden bidrage med 25 milliarder kroner og regionerne med 16,4 milliarder kroner.

De 16 kvalitetsfondsprojekter omfatter dels seks helt nybyggede hospitaler - de såkaldte supersygehuse, dels til- og ombygninger på eksisterende matrikler.

"Der er kommet en ny sundhedsreform, som betyder, at vi skal arbejde henimod mere behandling i eget hjem og hos egen læge og i kommunalt regi. Vi er også blevet bedre til at udrede og behandle hurtigere, så indlæggelserne er kortere. Erfaringerne peger samlet på, at der i fremtiden vil være brug for færre kvadratmeter. Efter grundige analyser fra administrationen er konklusionen, at vi kan opretholde de funktioner, der skal være i et moderne akuthus, selvom bygningen bliver mindre," sagde Lars Gaardhøj på regionsrådsmødet.

Selv om der kommer en etage mindre, vil der ifølge administrationen stadig være plads til akutte funktioner, specialafdelinger og faciliteter, men med en strammere logistik og mindre fysisk kapacitet. Hospitalets administrationsbygninger og fællesområder vil også blive tilpasset, hvilket kan føre til mere effektive arbejdsgange, men også udfordringer i forhold til personaleplads og opbevaring.

Fordyret og forsinket

Byggeriet af akuthuset, som blev igangsat i 2020, har været plaget af betydelige forsinkelser og budgetoverskridelser. I 2024 valgte Region Hovedstaden at afslutte samarbejdet med den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher på grund af firmaets økonomiske vanskeligheder. Det har yderligere forsinket projektet og øget omkostningerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet iværksatte i efteråret 2023 en evaluering af rammevilkårene for de såkaldte kvalitetsfondsprojekter, altså supersygehusene. Som opfølgning er der nedsat en byggefaglig task force, der skal granske projekterne, herunder Nyt Hospital Bispebjerg, for at sikre, at regionerne kan færdiggøre dem uden flere forsinkelser, budgetoverskridelser eller kvalitetsproblemer.

Og task forcen er stærkt kritisk i forhold til regionens beslutning om at nedskalere byggeriet. Arbejdsgruppen kalder besparelsen usikker og forventer øget byggeteknisk kompleksitet.

"Taskforcens generelle erfaring er, at sene projektændringer med henblik på økonomiske besparelser sjældent fører til de forventede besparelser," hedder det i en udtalelse, som var med som bilag til regionsrådets behandling af sagen.

Arbejdsgruppen er også bekymret for, at en stor nedskæring i projektet, som foreslået i spareplanerne, kan give problemer i en retssag mod den tidligere hovedentreprenør, Rizzani de Echer. Den tidligere hovedentreprenør kan nemlig hævde, at regionen har ændret projektets betingelser, efter samarbejdet blev stoppet, og at de burde have haft mulighed for at færdiggøre projektet i den mindre udgave.

Økonomisk betyder beslutningen, at budgetoverskridelsen reduceres fra 1,8 milliarder kroner til 1,5 milliarder kroner. Reduktionen i udgifter skyldes ikke kun mindre byggeri, men også færre driftsomkostninger på længere sigt.

Det forventes, at byggeriet med den nye plan kan stå færdigt senest i 2032.

 

 

 

 

Relaterede artikler