Langt de fleste børn og unge i Danmark trives, og der er ingen trivselskrise. Men mistrivsel er stigende, især blandt unge piger og drenge, der isolerer sig, hedder det i Trivselskommissionens længe ventede rapport, der er blevet præsenteret tirsdag. Blandt kommissionens centrale anbefalinger er et nationalt forbud mod mobiltelefoner i skolerne, en senere smartphonedebut og en ny tilgang til pædagogik og forældreskab.
Trivselskommissionen blev nedsat i august 2023 for at undersøge den stigende mistrivsel blandt børn og unge og komme med bud på, hvordan vi som samfund kan skabe bedre rammer for børn og unges trivsel.
Rapporten med titlen ´Et dansk svar på en vestlig udfordring´ indeholder 35 anbefalinger fordelt på otte temaer om alt fra pædagogik og karakterdannelse til helt konkrete anbefalinger om børns digitale liv, vores sprog om trivsel og adgang til fritidsaktiviteter og fritidsjob.
"Man trives, når man overordnet set er glad for sit liv. Man trives, når man kan udvikle sig, udfolde sine evner samt indgå i og bidrage til fællesskaber. Man kan trives, selvom man oplever perioder med modgang og udfordringer. Det afgørende er, at man kan håndtere sådanne perioder."
Kilde: Trivselskommissionens definition af trivsel, 2025
Selvom størstedelen af danske børn og unge fortsat lever gode liv, viser rapporten, at en stigende andel oplever lavt selvværd, stress og en følelse af utilstrækkelighed. Især ældre piger kæmper med mentale udfordringer som hovedpine og angst, mens flere drenge trækker sig fra sociale fællesskaber.
Samtidig advarer kommissionen mod en uhensigtsmæssig sammenblanding af mistrivsel og psykisk sygdom i den offentlige debat. Ifølge formanden for Trivselskommissionen, Rasmus Meyer, er det afgørende, at vi ikke sygeliggør almindelige livsudfordringer:
"Vi skal ikke lære børn og unge at sætte lighedstegn mellem trivsel og konstant velvære. I stedet for er det mere givtigt og retvisende at forstå trivsel som netop evnen til at håndtere de svære perioder, alle uundgåeligt vil gå igennem," siger han i rapporten.
Til daglig er Rasmus Meyer forstander på Krogerup Højskole og uddannet cand.scient.soc. fra The New School for Social Research i New York.
Digitale medier og forældreskab påvirker trivslen
Kommissionen peger på seks samfundstendenser, der påvirker børns og unges trivsel negativt:
-
For meget skærmtid og sociale medier
Mobiltelefoner og sociale medier fylder mere end nogensinde i unges hverdag, og det har en række negative konsekvenser, herunder dårligere søvn, øget ensomhed og koncentrationsbesvær.
-
Individualisering og præstationspres
Frihed til selv at forme sin identitet er en fordel, men den konstante jagt på succes skaber en følelse af utilstrækkelighed blandt mange unge.
-
Et samfund i højt tempo
Unge oplever et konstant pres for at præstere – både i skolen og på de sociale medier – hvilket kan føre til stress og udbrændthed.
-
Forældres overbeskyttelse
Mange forældre forsøger at skærme deres børn mod alle former for ubehag og modgang, men det betyder, at børnene ikke lærer at håndtere livets udfordringer.
-
Patologisering af almindelige problemer
Flere unge får en psykiatrisk diagnose, men ikke nødvendigvis fordi de er syge. Ifølge kommissionen er der sket en sygeliggørelse af almindelige følelsesmæssige udfordringer.
-
Urealistiske idealer
Sociale medier har skabt en kultur, hvor unge konstant sammenligner sig med uopnåelige idealer, hvilket fører til lavt selvværd og usikkerhed.
Forbud mod mobiler i skolen og andre løsninger
For at imødegå de stigende trivselsproblemer har Trivselskommissionen fremlagt en række konkrete anbefalinger. Blandt de mest markante tiltag er et nationalt forbud mod mobiltelefoner i skolen. Et forslag, som regeringen støtter.
Det siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til Politiken.
"Der er altid tusind undtagelser, men vi bør diskutere ud fra en hovedregel om, at mobiltelefoner og private tablets ikke hører hjemme i skolen - hverken i pauserne eller i undervisningen," siger han til avisen.
Her er nogle af kommissionens vigtigste forslag:
1. Forbud mod mobiltelefoner i skoler
Kommissionen anbefaler, at folkeskoler og ungdomsuddannelser bliver mobilfri zoner. Smartphones skal ikke forstyrre undervisningen eller sociale fællesskaber i frikvartererne.
2. En senere smartphonedebut
Forældre opfordres til at udskyde deres børns adgang til smartphones, indtil de fylder 13 år.
3. Strammere regulering af tech-industrien
Regeringen bør arbejde for et forbud mod reklamer målrettet børn og unge samt begrænsninger på sociale mediers fastholdelsesmekanismer.
4. Mere fokus på fysisk aktivitet og fællesskaber
Skoler og fritidstilbud skal fremme idræt, leg og sociale aktiviteter for at modvirke den stigende skærmtid.
5. En ny tilgang til pædagogik og karakterdannelse
Fokus i skolen skal flyttes fra præstationspres til trivsel og dannelse. Der foreslås blandt andet færre tests, en revision af karakterskalaen og større fokus på robusthed og fællesskaber.
6. Tidlig indsats for udsatte børn
Kommunerne skal styrke opsporingen af børn i mistrivsel og tilbyde støtte, uden at det kræver en diagnose.
7. Et nyt syn på forældreskab
Forældre bør opfordres til at give deres børn mere ansvar og selvstændighed, så de lærer at håndtere modgang.
"Vi skal tage ansvar for børns trivsel"
Trivselskommissionens formand, Rasmus Meyer, understreger, at løsningen ikke kun ligger hos politikerne, men hos alle aktører i samfundet:
"Kommissionen anbefaler blandt andet, at alle aktører – herunder særlig forskere og journalister – skriver og taler mere nuanceret og retvisende om de udfordringer, vi som samfund er stillet overfor. Ingen er tjent med hverken glansbilleder eller skræmmebilleder. Derudover anbefaler kommissionen, at børn og unge må tilbydes andre livsprismer og et andet og mere nuanceret sprog end det patologiske til at begribe sig selv. Tilbyder vi ikke de nye generationer et andet sprog, er de efterladt med et diagnostisk vokabularium, som truer med at oversætte et almenmenneskeligt ubehag til noget sygeligt. Det er ikke hensigtsmæssigt," siger han.
Kommissionens anbefalinger bliver nu overdraget til regeringen, som skal tage stilling til, hvilke initiativer der skal føres ud i livet.
