EU’s nye samarbejde om lægemiddelvurderinger skal effektivisere processen og styrke medlemslandenes grundlag for prisforhandlinger, siger Steffen Thirstrup.
Dansk EMA-direktør: Fælles europæisk vurdering af medicin på vej
EU-landene er klar til at samarbejde om de lægemiddelvurderinger, der ligger til grund for anbefalinger af ny medicin. Samarbejdet skal spare ressourcer og give bedre vilkår prisforhandlinger.
En ny koordinationsgruppe under EU-kommisionen er klar til at foretage de første fælles europæiske vurderinger af nye lægemidler. Gruppen er et samarbejde mellem EU-medlemsstaterne, og fra Danmark deltager repræsentanter fra Lægemiddelstyrelsen og Medicinrådet.
“Ideen er at nærme sig en fælles europæisk vurdering af lægemidlernes nytteeffekt. Vi kan ikke diskutere pris og tilskud på europæisk plan, da det stadig er et nationalt anliggende, men vi kan foretage en fælles teknologivurdering. Altså PICO’erne, hvor man vurderer populationen, interventionen, komparatoren og effekten og foretage alt det arbejde i fællesskab til brug i medlemsstaterne efterfølgende, når de skal forhandle priser og tilskud,” fortalte Steffen Thirstrup, der er direktør i European Medicines Agency (EMA), på Medicinske Tidsskrifters webinar 5. februar. Webinaret havde titlen ”Kan Medicinrådets principper bane vejen for et mere robust og bæredygtigt sundhedsvæsen?”
Den første fælles vurderinger kommer tidligst i løbet af 2026, for der er endnu ikke kommet ansøgninger, der er kandidater til at blive behandlet i koordinationsgruppen, men inden for de kommende år vil de første erfaringer være gjort.
“Det er spændende, hvordan det kommer til at forløbe. Man har sat det store sejl til, fordi de lægemidler, der falder under den nye lovgivning, hvor det er et krav, at der kommer til at foregå en næsten parallel vurdering i EMA og i koordinationsgruppen i Bruxelles er lægemidler til behandling af cancer samt avancerede terapier, altså celle- og genterapier,” siger Steffen Thirstrup.
I 2028 vil gruppens repertoire blive udvidet til at omfatte sjældne sygdomme og på sigt er det meningen at den skal vurdere alle centralt godkendte lægemidler.
Se eller gense debatwebinar:
Kan Medicinrådets principper bane vejen for et mere robust og bæredygtigt sundhedsvæsen?
Medicinrådet vurderer ny medicin efter et sæt principper, som ikke er ændret siden rådets start i 2017.
Men er tiden ved at være moden til at opdatere principperne, så de i højere grad kan efterkomme nye behov for et mere bæredygtigt og lighedsorienteret sundhedsvæsen med et gennemtænkt ressourceforbrug?
Kan nye principper for anbefaling af medicin for eksempel være med til at understøtte en bedre anvendelse af personaleressourcer, mere lighed i behandling af sygdom og et mere klimavenligt sundhedsvæsen?
Medicinske Tidsskrifter inviterede 5. februar til et rundbordsmøde, hvor læger og andre fagfolk, beslutningstagere i sundhedsvæsenet, Medicinrådet, lægemiddelindustrien og patientforeninger debatterede, hvilke ændringer der skal til for at principperne kan imødekomme tidens behov.
Medvirkende:
- Nynne Bjerre Christensen – Ordstyrer, journalist
- Kristian Lund – Direktør og chefredaktør, Medicinske Tidsskrifter
- Jørgen Schøler Kristensen – Afgående formand for Medicinrådet og tidligere lægefaglig direktør ved Aarhus Universitetshospital
- Leif Vestergaard Pedersen – Formand for Etisk Råd
- Torben Mogensen – Formand for Lungeforeningen
- Carsten Levin – Formand for Dansk Myelomatose Forening
- Lars Ehlers – Sundhedsøkonom og direktør for Nordic Institute for Health Economics
- Faisal Mohammad Amin – Overlæge og formand for Dansk Hovedpine Selskab
- Allan Bayat – Børneneurolog ved Epilepsihospitalet Filadelfia
- Kristoffer Hvidsteen – Sundhedsøkonom og direktør, Prescient
- Flemming Sonne – Administrerende direktør, Amgros
- Steffen Thirstrup – Medicinaldirektør ved Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)