
Atopisk eksem er en kronisk hudsygdom, som ofte viser sig allerede i barndommen. Foto: Wikimedia Commons
Personer med atopisk eksem har markant øget risiko for selvmordstanker
Voksne, der lever med atopisk eksem (også kaldet atopisk dermatitis eller AD), har oftere selvmordstanker end personer uden sygdommen. Risikoen er særligt høj blandt yngre, personer med overvægt og dem, der har mere udtalt sygdom.
Det viser et nyt internationalt studie præsenteret på hudlægernes europæiske årsmøde EADV 2025 i Paris. I alt deltog over 30.000 voksne fra 27 lande, hvoraf godt halvdelen havde atopisk eksem. Deltagerne svarede på et omfattende spørgeskema om blandt andet sygdommens sværhedsgrad, kløe, hudsmerter, søvnproblemer og selvmordstanker.
Undersøgelsen, kaldet Scars of Life, inkluderede over 30.000 voksne fra 27 lande, hvoraf godt halvdelen havde atopisk eksem. Deltagerne svarede på et omfattende spørgeskema om blandt andet sygdommens sværhedsgrad, kløe, hudsmerter, søvnproblemer og selvmordstanker.
Undersøgelsen viste, at 13 ud af 100 personer med atopisk eksem havde haft selvmordstanker, mens tallet var 9 ud af 100 blandt personer uden sygdom. Risikoen var høj uanset om sygdommen var begyndt i barndommen, ungdommen eller først i voksenalderen. Den var dog særlig tydelig hos patienter under 30 år, hos personer med overvægt og hos dem, der havde moderat til svær sygdom.
Særligt symptomer som stærk kløe, smerter i huden og generelt høj sygdomsbelastning hang sammen med selvmordstanker. Søvnproblemer var også meget udbredte blandt de ramte, og især søvnløshed med både problemer med at falde i søvn og vågne flere gange om natten var tæt forbundet med selvmordstanker.
Delphine Kerob, hudlæge ved Saint Louis-hospitalet i Paris og en af forskerne bag undersøgelsen, siger:
"Ved at belyse hvilke faktorer der driver risikoen for selvmordstanker, håber vi, at vores studie kan hjælpe sundhedsprofessionelle med bedre at genkende og adressere disse udfordringer, så patienternes samlede trivsel kan støttes mere effektivt."
