Mucus plugs betyder slimpropper. Det er seje ansamlinger af slim, som kan blokere luftvejene, så luften får sværere ved at komme ind og ud af lungerne.
På højopløselige CT-scanninger, også kaldet HRCT-scanninger, kan lægerne se slimpropperne som blokeringer i luftvejene. En HRCT-scanning er en særlig detaljeret CT-scanning, som kan vise små forandringer i lungevævet og luftvejene tydeligere end en almindelig CT-scanning.
Forskerne peger på, at slimpropper kan være et tegn på, at patientens lungesygdom er mere aktiv eller alvorlig.
"Det, vi har fundet, tyder på, at mucus plugging som selvstændig markør er tegn på forværring af situationen og er associeret med flere eksacerbationer og dårligere outcomes for patienterne," siger førsteforfatter Charlotte Schou, ph.d.-studerende og HU-læge i lungemedicin, Lungemedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.
Eksacerbationer betyder forværringer af sygdommen. Ved astma og KOL kan det være perioder, hvor patienten får mere åndenød, hoste, slim eller behov for ekstra medicin, og hvor sygdommen i nogle tilfælde kræver akut behandling eller indlæggelse.
"Så når der er mucus plugging på scanningerne, skal vi læger nok have en skærpet opmærksomhed på patienten. De her mucus plugs kan netop være en markør for dårligere prognose. Det er ikke noget, vi bare skal sige pyt til," siger Charlotte Schou.
Særligt tydelig sammenhæng ved svær astma
Ved moderat til svær astma viser flere studier en sammenhæng mellem slimpropper og dårligere kontrol over sygdommen. Et af de mest citerede studier på området fandt slimpropper hos omkring 58 procent af patienter med moderat til svær astma.
Patienterne med slimpropper havde blandt andet dårligere FEV1. FEV1 er et mål for, hvor meget luft en person kan puste ud på ét sekund. Det bruges ofte til at vurdere, hvor godt lungerne fungerer. De havde også mere betændelsesaktivitet i luftvejene og flere alvorlige forværringer.
Charlotte Schou forklarer, at patienter med såkaldt T2-high astma ser ud til at have større risiko for at få slimpropper i luftvejene. T2-high astma er en type astma, hvor immunforsvaret er aktivt på en måde, der kan give betændelse og øget slimproduktion i luftvejene. Ifølge hende peger forskningen samlet på, at slimpropper er et dårligt tegn, uanset hvilken lungesygdom patienten har.
Ved KOL ser forskerne også en sammenhæng mellem slimpropper og dårligere helbred. KOL gør luftvejene snævre og skadede, så det bliver svært at trække vejret. Slimpropper hos patienter med KOL er sat i forbindelse med dårligere livskvalitet, større risiko for sygdomsforværringer og øget dødelighed, også når forskerne tager højde for blandt andet rygning og lungefunktion.
"Det er et lidt andet billede, vi ser ved KOL-patienterne, hvor der sker en opregulering af slimproducerende celler. Hos patienter med KOL ser vi også silent mucus plugs, som resulterer i, at patienterne har det skidt uden rigtigt at kunne sætte en finger på, hvad årsagen er, fordi de ikke nødvendigvis hoster mere eller har flere specifikke symptomer. Til gengæld så vi i undersøgelsen, at det er den patientgruppe, som det går dårligere for. De får flere forværringer, har en dårligere prognose – og så ser vi mere progression af deres lungesygdom," forklarer forskeren.
Silent mucus plugs betyder stille slimpropper. Det er slimpropper, som kan påvirke vejrtrækningen og sygdommen, selv om patienten ikke nødvendigvis hoster mere eller mærker et tydeligt nyt symptom.
Slimpropper opstår forskelligt ved forskellige lungesygdomme
Selv om slimpropper kan se ens ud på en scanning, kan de opstå af forskellige grunde afhængigt af lungesygdommen.
Ved astma hænger slimpropper især sammen med den type betændelse i luftvejene, hvor eosinofile celler og signalstoffet IL-13 spiller en rolle. IL-13 er et stof i immunforsvaret, som blandt andet kan øge slimproduktionen i luftvejene.
Ved KOL hænger slimpropperne i højere grad sammen med langvarig betændelse, rygning og nedsat evne til at rense slim væk fra luftvejene. Normalt er luftvejene beklædt med små fimrehår, cilier, som hjælper med at transportere slim væk. Når den funktion bliver dårligere, kan slimen lettere blive liggende og danne propper.
Ved bronkiektasier, som er en sygdom med udvidede og beskadigede luftveje, hænger slimpropper ofte sammen med infektioner og bakterier i luftvejene. Et eksempel er bakterien Pseudomonas aeruginosa, som kan give langvarige og vanskeligt behandlelige infektioner hos nogle lungepatienter.
"Der er mange veje, der fører til Rom. Ved astma er det nok især et inflammatorisk drive, hvor eosinofile spiller en større rolle. Ved KOL sker der en opregulering af de slimproducerende bægerceller (cellulae caliciformis, red.), mens man ved bronkiektasier har nedsat bevægelse af cilierne, der betyder, at patienterne har svært ved at hoste deres slim op," forklarer Charlotte Schou.
Bægerceller er celler i luftvejene, som producerer slim. Når der bliver flere af dem, eller når de bliver mere aktive, kan kroppen danne mere slim end normalt.
Biologisk medicin kan måske mindske slimpropper
Forskerne peger også på, at biologisk behandling måske kan reducere slimpropper hos patienter med svær astma. Biologisk behandling er medicin, der er målrettet bestemte dele af immunforsvaret. Ved svær astma bruges biologisk medicin blandt andet til patienter, hvor almindelig inhalationsbehandling ikke er nok.
"Det er et kuriosum for mig, om noget af den medicin, vi allerede har tilgængelig, kan have en selvstændig effekt på mucus plugging. For det er jo ikke noget, man tidligere har haft opmærksomhed på som effektmål," siger forskeren.
Et studie, VESTIGE-studiet, viste blandt andet, at behandling med dupilumab reducerede patienternes mucus plug-score. Mucus plug-score er en måde at måle, hvor udbredte slimpropperne er på scanninger. Samtidig fik patienterne bedre luftstrøm og større luftvejsvolumen, altså mere plads i luftvejene.
Resultaterne rejser spørgsmålet om, hvorvidt en del af effekten ved biologisk behandling af svær astma kan skyldes, at behandlingen påvirker dannelsen af slimpropper i luftvejene.
"Vi har mange unge astmapatienter, der fortsat er erhvervsaktive, og som har en del forværringer og gener, der gør det svært for dem at holde fast i arbejde. I sådanne tilfælde kunne mucus plugs potentielt være en markør, som kunne tale for tidligere opstart af biologisk behandling," siger Charlotte Schou.
Hun peger samtidig på behovet for behandlinger, der mere direkte retter sig mod slimpropperne.
"Derudover skal vi også have udviklet nogle målrettede terapier til det her problem, så patienterne kan få mere livskvalitet, bedre prognose og langsommere progression af deres lungesygdom."
Feltet er stadig tidligt i sin udvikling. Forskerne mangler blandt andet fælles definitioner af slimpropper, faste metoder til at måle dem på CT-scanninger og flere studier, hvor patienter følges over længere tid. Der mangler også behandlingsstudier, som undersøger, om det hjælper patienterne at behandle selve slimpropperne.
"Fremover skal vi have nogle flere mål for at kvalificere mucus plugs. Vi skal have et scoringssystem, som vi kan bruge klinikken, så lungemedicinerne ude i landet får nogle redskaber til at vurdere, hvornår der skal reageres på patienternes mucus plugs. Og så skal vi have udviklet nogle målrettede terapier til problematikken, så patienterne kan få en øget livskvalitet, en bedre prognose og potentielt en langsommere progression af deres lungesygdom."
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Ny opmærksomhed på slimpropper: Kan blive billeddiagnostiske biomarkører ved lungesygdomme på Respiratorisk Tidsskrift
