
Læge Ninna Brix og kollegaerne overlæge Lia Mendes Pedersen og overlæge og professor Søren Hagstrøm står bag den nye forskning i medfødt hjertefejl blandt for tidligt fødte.
Medfødt hjertefejl hos for tidligt fødte løser sig ofte spontant
Børn, der er født for tidligt, har øget risiko for en særlig hjertesygdom, Persisterende ductus arteriosus (PDA). Men hos de fleste børn løser problemet med den åbne blodåre, som kendetegner fænomenet, sig selv, inden barnet fylder fem år.
I forsterlivet er lungerne endnu ikke taget i brug, og blodet ledes derfor forbi lungerne af en blodåre, der normalt lukker sig hurtigt efter fødslen, så blodet løber den rigtige vej fra hjertet til lungerne og tilbage. Men er man født for tidligt, er der en risiko for, at blodåren ikke lukker sig, som den skal. Det øger risikoen for, at hjertet kommer på overarbejde og skal pumpe ekstra, og det kan føre til venstresidigt hjertesvigt, fortæller ph.d. og seniorforsker ved Børne- og Ungeafdelingen på Aalborg Universitetshospital, Ninna Brix.
Sammen med overlæge og speciallæge i hjertesygdomme hos børn, Lia Mendes, professor Søren Hagstrøm og lægestuderende Mette Rønn Nielsen og Anna Elisabet Aldenryd, står hun bag et nyt studie publiceret i Acta Paediatrica.
”’Persisterende ductus arteriosus’ (PDA), som fænomenet hedder, ses hyppigt hos for tidligt fødte børn. Hos nogle lukker blodåren af sig selv, men en andel skal behandles medicinsk eller kirurgisk,” forklarer Ninna Brix.
Ifølge Ninna Brix foretrækker lægerne at afvente, at problemet løser sig selv frem for at skulle behandle med medicin eller operere, da det kan være forbundet med bivirkninger og risici for komplikationer. Men der har manglet viden om, hvor stor en andel, der lukker spontant uden medicinsk eller kirurgisk behandling, fortæller Ninna Brix:
”Vi har ikke vidst, hvor mange, der lukker af sig selv og hvor sent, det kan ske – altså hvor længe vi gør bedst i at holde hænderne i lommen og blot holde øje med børnene – og hvilke børn vi især skal holde øje med.”
