Vores sind har afgørende betydning for vores helbred. Både hvad angår udvikling af sygdom og helbredelse konkluderer Thomas Breinholt i sin nye solidt videnskabeligt funderede bog ´Kan man tænke sig rask?´. Her fremlægger han sin grundige og verdensomspændende research i mange års evidensbaseret dansk og international forskning i, hvad vi selv kan gøre for at aktivere de forbløffende stærke, selvhelbredende kræfter, som vi har inden i os, og hvad vi modsat skal passe på med for ikke at sætte gang i de selvdestruktive kræfter, der kan gøre os syge og slå os ihjel.
Thomas Breinholt, der oprindeligt har en biologisk og naturvidenskabelig uddannelse som agronom, har tidligere været vært og tilrettelægger af en stribe naturvidenskabelige TV-dokumentarer omhandlende sind og krop. Senest den kritikerroste TV2-serie ”Kan man tænke sig rask?’, hvori han blandt andet i samarbejde med de to professorer Bent Deleuran og Lone Skov og ph.d. i sundhedspsykologi Christian Gaden Jensen var med til at igangsætte danske videnskabelige forsøg med mind-body-behandling af patienter med psoriasis og leddegigt på Aarhus Universitetshospital og Herlev-Gentofte Hospital. Behandlingerne viste sig effektive og blev offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Medicine.
”Hvordan er det muligt? Det er ikke nemt at få videnskabelige svar på, for disse fænomener forskes der meget lidt i. Medicinalindustrien har af forståelige grunde ikke store interesser i helbredelsesmekanismer, der ikke involverer medicin eller medicinsk udstyr. Men det burde vi måske have som samfund. For i takt med, at moderne medicin har fået udryddet de store infektionssygdomme, er en ny type sygdomme dukket op, som er på kraftig fremmarch – og som belaster de offentlige budgetter mere og mere: De kroniske sygdomme, som nu sluger op til 80 procent af alle udgifterne til vores sundhedssystem,” skriver Thomas Breinholt i sin nye bog og fortsætter:
”Kan man tænke sig rask? Og kan man – omvendt – tænke sig syg? Kan man ved at ændre sin bevidsthed lindre og måske endda helbrede sygdomme og lidelser? Og hvis ja, hvordan aktiverer man så sine selvhelbredende kræfter, og hvad er vores bevidsthed egentlig i stand til?” spørger Breinholt, der herefter tager sine læsere med på videnskabelig opdagelsesrejse for at finde svarene.
En rejse, der fører ham til at forstå, at sindet er medskaber af langt mere sygdom, end vi i dag antager ,samtidigt med, at en stor del af de gængse sundhedsbøger om mad, motion, yoga, kemikalier, detox, positiv tænkning og selvudvikling måske kun har fat i flige af det, der virkelig skaber sundhed i os. Og at noget af den medicin, vi indtager, og flere af de operationer, som vi foretager af for eksempel ryg, knæ og skuldre, der har til hensigt at mindske smerter eller forbedre bevægelsesfunktion, ikke har nogen klinisk betydningsfuld medicinsk virkning, men i høj grad kan tilskrives en stor placeboeffekt, der synes at vare mindst ligeså længe, som patienterne observeres:
”Den adskillelse af sind og krop, der præger vores sundhedssystem og lægevidenskaben, er faktisk uvidenskabelig,” lyder én af Breinholts erkendelser i bogens første del, som især handler om overraskende helbredelser, mens anden del fokuserer på, hvad der i virkeligheden gør os syge og raske, og hvis tredje og sidste del fortæller, hvordan vi kan bruge vores sind til at skærme os mod sygdomme og fremme helingen af vores krop.
´Kan man tænke sig rask?´ er en for genren sjældent solid, vellykket, velskrevet, underholdende og nemt tilgængelig rundrejse i forbindelsen mellem sind og krop baseret på videnskabens seneste svar på sindets betydning for fysiske og psykiske sygdomme og diagnoser.
Thomas Breinholt får med sit solide videnskabelige fundament og sin flittige opsøgning af topkvalificeret viden på troværdig vis formidlet nye indsigter samt aflivet gamle myter på en måde, der giver læseren mulighed for at blive meget klogere på sig selv, sine omgivelser og chancerne for at få et sundere, længere og mere tilfredsstillende liv.
Blandt de mange, mange informationer, som bogen rummer, og som givetvis vil kunne overraske, er blandt andet, at en systematisk undersøgelse fra 2016 finder, at de mest anvendte smertestillende midler, paracetamol (sælges som mærkerne Panodil og Pamol) og ibuprofen (sælges bl.a. som mærket Ipren) finder, at Panodil ikke virker bedre end placebopiller på akut opståede lændesmerter. Hverken på kort eller langt sigt. En anden systematisk dansk undersøgelse fra 2015 af farmakolog Zandra Ennis viser, at Panodil viser ”ingen eller lille effekt af tvivlsom klinisk betydning” i forhold til placebo. Enkelte studier af akut opståede smerter efter operationer viser, at én pille Panodil kan have en større smerteeffekt end placebo. Men generelt lader Panodil til overvejende at virke gennem placebo:
"I 2020 kigger Sundhedsstyrelsen på både effekten af Panodil og de såkaldte NSAID-medikamenter (bl.a. Ibuprofen) mod akutte smerter i bevægeapparatet – f.eks. rygsmerter, ledsmerter eller ankelforstuvninger. Styrelsens konklusion lyder: ”Der blev ikke fundet evidens for klinisk relevant smertelindrende effekt eller bedring af funktionsevne ved behandling med oralt administrerede NSAID’s i gentagen dosering.” Med andre ord: Hvis man tager Ibuprofen-piller i en periode, efter at man har fået ondt i bevægeapparatet, virker de ikke bedre end placebopiller. Det gælder dog ikke Ibuprofen, Voltaren (og andre NSAID-midler) i gel eller cremer, man smører på huden. De viser, ifølge Sundhedsstyrelsen, at have en lidt bedre smerteeffekt end placebocreme," skriver Breinholt og uddyber:
"Meget bedre vurderer de ikke Panodil til akutte smerter i bevægeapparatet. Ifølge det bedste studie af akutte lændesmerter, Styrelsen kan finde, virker Panodil ikke bedre end placebo. Det udfordrer, ifølge Sundhedsstyrelsen, ”paracetamols plads i behandlingen af akutte muskuloskeletale smerter”. Spørgsmålet er så, om vi overhovedet bør bruge det, når det kun virker gennem placebo, eller om vi bare skal nyde den placeboeffekt, det giver," skriver Breinholt om pillerne, som tilsyneladende og ganske tankevækkende primært virker, fordi vi, mens vi rækker ud efter dem og indtager dem forventer, at de fjerner vores smerter. Hvilket de hokus pokus så heldigvis også ofte gør.
´Kan man tænke sig rask?´ er ellers ikke til hverken hokus-pokus eller ude på at underkende den medicinske verdens mange fremskridt. Tværtimod er bogen en imponerende velafbalanceret intellektuel bedrift, der snildt tåler sammenligning med sine internationale konkurrenter indenfor området psyke, krop og fysisk og mental sygdom og sundhed. Den fortjener at blive et mega-hit, for den bevidstgør om noget af det, der skal til, for at vi alle bliver bedre til at spille os selv og hinanden gode i stedet for syge.
Men finder Breinholt i kraft af alle sine anstrengelser så også svarene på sine store og vigtige spørgsmål? Ja, det gør han formentligt. Men disse skal ikke afsløres her, for det er nok så meget hans rejse frem til dem, som er det mest spændende og på mange måder nyskabende ved denne bog, som hermed får de varmeste anbefalinger for alle, som interesserer sig for sundhed og sygdom. Eller hvis man blot gerne vil vide, hvor stor betydning traumer har for helbredet, for slet ikke at tale om, hvorfor vi grundlæggende altid har brug for noget eller nogens hjælp til enten at forblive sunde eller til at blive raske igen.
Thomas Breinholt:´Kan man tænke sig rask - Videnskaben om sammenhængen mellem sind, sygdom og helbredelse´, udkommer 28. september på forlaget Lindhardt og Ringhof og koster 269 kroner
