Justering for alder afslører fald i flere kræftformer
Selvom der samlet set er flere danskere, der får kræft, er antallet af nye tilfælde for nogle kræfttyper faldet, når man justerer for alderen i befolkningen. Det viser de nyeste tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
Når befolkningens alderssammensætning ændrer sig, påvirker det antallet af kræfttilfælde, fordi kræft ofte rammer ældre. Ved at justere tallene efter alder kan man få et mere retvisende billede af, hvordan kræft udbreder sig, uafhængigt af befolkningens aldersfordeling.
I Sundhedsdatastyrelsens nye rapport opgøres antallet af nye kræfttilfælde pr. 100.000 mænd og kvinder. Tallene er justeret, så de tager højde for den danske befolknings aldersfordeling i år 2000, hvilket gør det muligt at sammenligne udviklingen over tid.
Rapporten viser, at der i 2023 blev diagnosticeret 24.672 nye kræfttilfælde blandt mænd og 23.700 blandt kvinder. For mænd var antallet pr. 100.000 (aldersjusteret) på 691,0, hvilket er et fald på 1,6 procent i forhold til 2022. For kvinder var tallet 620,7, svarende til en stigning på 1,5 procent.
Faldende incidens flere steder
En kræfttype, hvor antallet pr. 100.000 (aldersjusteret) er faldet, er prostatakræft. Fra 2014 til 2023 er antallet af prostatakræfttilfælde faldet generelt. I 2014 blev der registreret 147,8 nye tilfælde pr. 100.000 mænd, mens dette tal i 2023 var 117,6. Fra 2022 til 2023 faldt antallet yderligere fra 4.714 til 4.404, hvilket svarer til en reduktion på 8,0 procent.
Der ses også et fald i antallet af livmoder- og livmoderhalskræfttilfælde fra 2014 til 2023. Faldet kan blandt andet tilskrives en lavere forekomst af livmoderhalskræft blandt yngre kvinder, hvilket kan skyldes HPV-vaccination. Antallet for livmoderkræft var stort set uændret fra 2022 til 2023, mens livmoderhalskræft faldt fra 12,1 til 11,4 pr. 100.000.
