Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere (LKT) hilser regeringens ambition om gratis tandpleje til alle danskere velkommen.
Hvis reformen lykkes, kan den blive et historisk skridt mod at bekæmpe den ulighed i sundhed, som i årtier har været særligt synlig på tandområdet.
Men hvis målet er reel lighed i tandsundhed, må fokus ikke alene være på forebyggelse og behandling af tænder. Der skal også være plads til de mennesker, som allerede har mistet tænder, og som hver dag lever med konsekvenserne af sygdom, social ulighed og manglende adgang til behandling.
Det er de patienter, som kliniske tandteknikere møder hver eneste dag.
Mange er ældre borgere, som gennem et langt liv har mistet tænder og har behov for proteser for at kunne spise, tale og leve et aktivt liv. Andre er mennesker med kronisk sygdom, psykiske lidelser eller sociale udfordringer, som ofte rammes hårdest af dårlig tandsundhed. For dem handler tandpleje ikke blot om tænder, men om ernæring, sundhed, værdighed og livskvalitet.
Når vi taler om ulighed i tandsundhed, taler vi ofte om huller i tænderne. Men vi skal også huske dem, som allerede har mistet tænderne. Det er nogle af de patienter, der har betalt den højeste pris for den ulighed, vi nu forsøger at gøre op med.
Debatten om gratis tandpleje har samtidig rejst et vigtigt spørgsmål om prioritering af sundhedsvæsenets ressourcer.
I Politiken satte professor Esben Boeskov Øzhayat dette spørgsmål på spidsen 6. juni i debatindlægget “Tandfeens gaver får professor til at undre sig”, hvor han efterlyser en mere principiel diskussion af, hvordan samfundets sundhedskroner anvendes bedst muligt.
Den diskussion er vigtig.
For hvis Danmark skal investere milliarder af kroner i en historisk tandreform, bør reformen tage udgangspunkt i patienternes behov og i en effektiv anvendelse af de samlede sundhedsfaglige ressourcer.
Også Tandlægeforeningens formand, Torben Schønwaldt, har peget på, at sygdom i munden ikke bør behandles anderledes end sygdom i resten af kroppen, og at den nuværende ulighed i tandsundhed ikke hører hjemme i et moderne velfærdssamfund.
LKT deler den ambition.
Hele det tandfaglige team skal i spil
Men hvis ambitionen om gratis tandpleje skal omsættes til bedre sundhed for borgerne, kræver det, at hele det tandfaglige team bringes i spil. Autoriserede kliniske tandteknikere er den faggruppe i det tandfaglige team, som dagligt arbejder med de patienter, der ofte er hårdest ramt af konsekvenserne af dårlig tandsundhed. Patienter med omfattende tandtab, nedsat tyggefunktion og behov for rehabilitering oplever ofte både sociale, ernæringsmæssige og helbredsmæssige konsekvenser af deres situation.
Derfor er det afgørende, at de autoriserede kliniske tandteknikere bliver inddraget fra begyndelsen, når fremtidens tandpleje skal udvikles.
Men LKT ønsker ikke blot at blive hørt. LKT ønsker også at bidrage med løsninger.
Hvis regeringen ønsker gratis tandpleje til alle danskere, bliver den største udfordring ikke ambitionen, men kapaciteten. Autoriserede kliniske tandteknikere kan frigøre tandlægekapacitet til behandling af sygdomme i de naturlige tænder, samtidig med at patienter med tandtab får adgang til højt specialiseret behandling.
Gratis tandpleje bliver ikke gratis for samfundet. Derfor er det afgørende, at hver opgave løses af den faggruppe, der kan levere den rette kvalitet på det rette niveau. Hvis vi organiserer fremtidens tandpleje klogt, kan vi både skabe større lighed i sundhed og få mere sundhed for de samme penge.
En af de største udfordringer ved gratis tandpleje til alle danskere bliver at sikre tilstrækkelig kapacitet og en ansvarlig anvendelse af de offentlige midler.
Her kan kliniske tandteknikere spille en vigtig rolle.
I dag anvendes en betydelig del af tandlægernes tid på protesebehandling og rehabilitering af patienter med tandtab. Ved i højere grad at lade kliniske tandteknikere varetage de opgaver, der ligger inden for deres autorisationsområde og kernekompetencer, kan tandlægerne frigøre tid til forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdomme i de naturlige tænder.
Det vil styrke den samlede kapacitet i tandplejen på et tidspunkt, hvor flere patienter forventes at få adgang til behandling.
Samtidig er det i tråd med LEON-princippet – Laveste Effektive OmkostningsNiveau – som er et grundlæggende princip i dansk sundhedspolitik. Opgaver bør løses af den faggruppe, der kan udføre dem med den nødvendige kvalitet og patientsikkerhed på det mest hensigtsmæssige niveau.
Hvis Danmark skal lykkes med at skabe en tandreform, der både er socialt retfærdig og økonomisk bæredygtig, bør alle relevante kompetencer bringes i spil.
Derfor opfordrer LKT regeringen og Folketingets partier til:
- At autoriserede kliniske tandteknikere inddrages i ekspertarbejdet og reformforberedelserne fra begyndelsen.
- At patienter sikres adgang til behandling hos alle relevante autoriserede faggrupper.
- At rehabilitering, protesebehandling og genopretning af tyggefunktion bliver en integreret del af reformen.
- At fremtidige afregnings- og finansieringsmodeller understøtter en effektiv anvendelse af alle tandfaglige kompetencer.
Målet må ikke blot være gratis tandpleje.
Målet må være mindre ulighed i sundhed, bedre livskvalitet for patienterne og den bedst mulige anvendelse af samfundets ressourcer.
De autoriserede kliniske tandteknikere står klar til at bidrage.
Deltag i debatten
- Deltag i debatten – send dit indlæg sammen med et vederlagsfrit billede af dig selv til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
- Fagligt indspark (fra sundhedsprofessionelle): 500-6000 tegn
- Debatindlæg: 2.000-6.000 tegn
- Kronik: 6.000-12.000 tegn
