Tre satspuljeprojekter mellem tre regioner og otte kommuner har båret frugt i form af færre tvangsindlæggelser i psykiatrien.

Projektet blev gennemført i årene 2018-2021 og gik ud på at etablere tværsektorielle teams. Evalueringen viser, at en målrettet, koordineret indsats og et tæt samarbejde mellem region og kommune virker. I alle tre regioner har der været færre tvangsindlæggelser i løbet af projektperioden. Den målrettede indsats har også betydet, at der generelt har været færre indlæggelser i psykiatrien i de tre regioner.

Særligt Region Nordjylland og Region Midtjylland har haft gode resultater. Her er antallet af tvangsindlæggelser faldet med henholdsvis 37,5 procent og 55,5 procent. Region Nordjylland og Region Sjælland har haft cirka 30 procent færre indlæggelser uden tvang.

Evalueringen peger desuden på, at de fælles teams bør arbejde ud fra en generel samarbejdsmodel, som har et bredere fokus end at forebygge tvangsindlæggelser. På den måde kan modellen være med til at opbygge et bedre samarbejde mellem den regionale psykiatri, de kommunale tilbud og almen praksis og gøre den samlede indsats over for udsatte grupper mere sammenhængende og koordineret.

Formålet med de tværsektorielle teams var især at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien ved at sikre ensartet og høj kvalitet i indsatsen for udsatte grupper, som har oplevet minimum én tvangsindlæggelse. Og typiske indsatser gik på at koordinere den samlede indsats for borgeren og udarbejde en samlet og fælles plan.

Desuden at varetage sundhedsfaglige og socialfaglige indsatser, som er individuelt tilpasset borgeren. Og endelig at foretage supervision og undervisning af det personale, der normalt arbejder med borgeren.

Region H uddanner forebyggelsesinstruktører

I Region Hovedstaden forsøger man også at tage nye midler i brug i forsøget på at nedbringe brugen af tvang. Det sker ved at uddanne ’forebyggelsesinstruktør’, der skal hjælpe deres kolleger med konkrete værktøjer til at undgå tvang. Det første hold kursister har netop afsluttet deres uddannelse, hvor de er blevet undervist i bl.a. psykopatologi, i håndtering af selvskadende patienter og beroligende metoder. Desuden har uddannelsen fokus på, hvordan man kan nedbringe tvang gennem f.eks. planer for pleje af patienterne og forebyggende indsatser.

Kursisterne omfatter sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter m.fl. Optagelseskriteriet er minimum tre års erfaring i psykiatrien.

Anders Børglum

Billedet af de grundlæggende årsager til skizofreni bliver stadig tydeligere. I to nye studier afslører danske og internationale forskere på baggrund af DNA-analyser, at den alvorlige lidelse kan skyldes et nedbrud i kommunikationen mellem to nerveceller - dvs. i synapsen.

Desuden viser studierne, at den genetiske risiko ligger i hjernecellerne og ikke alle mulige andre steder, hvilket viser, at det er disse cellers udvikling og funktion, der er forstyrret hos mennesker med skizofreni. Og denne forstyrrelse kan ses i mange hjerneområder, hvilket kan forklare lidelsens forskellige symptomer, så som hallucinationer, vrangforestillinger og problemer med at tænke klart.

Forskerne analyserede DNA fra mere end 320.000 mennesker med og uden skizofreni. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, Nature.

”Selvom mennesker med skizofreni kan komme sig, reagerer mange ikke godt på behandlinger, oplever langvarige bivirkninger og har udfordringer med deres mentale og fysiske sundhed. Vi håber, at resultaterne kan bruges til at fremme vores forståelse af lidelsen og lette udviklingen af nye behandlinger,” siger Anders Børglum fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet. Han er en af hovedkræfterne bag de danske bidrag, som kommer fra det store iPsych-forskningsprojekt.

Ekstremt sjældne mutationer

Det ene af de to nye studier går under navnet SCHEMA. Her identificerede forskerne ekstremt sjældne proteinændrende mutationer i 10 gener, der øger et menneskes risiko for at udvikle skizofreni betydeligt – i nogle tilfælde op til 50 gange.

”I befolkningen generelt har en person cirka en procent risiko for at udvikle skizofreni, men hvis du bærer én af disse meget sjældne mutationer øges risikoen til fem, 10, 20 eller helt op til cirka 50 procent,” forklarer Anders Børglum og tilføjer:

”At identificere disse 10 gener er et skelsættende øjeblik i skizofreniforskningen, fordi hver af dem giver et solidt grundlag for at iværksætte en målrettet undersøgelse af de specifikke biologiske processer der forstyrres.”

Den anden undersøgelse analyserede millioner af almindeligt forekommende DNA-variationer hos 76.755 personer med skizofreni og 243.649 uden, og her fandt forskerne et meget større antal af genetiske links til skizofreni end nogensinde før, i hele 287 forskellige områder i genomet, inklusive flere af dem SCHEMA undersøgelsen pegede på.

Den enkelte almindeligt forekommende DNA-variation i de 287 områder øger risikoen for skizofreni meget lidt (cirka 1,05-1,10 gange), men tilsammen udgør de den største del af den genetiske risiko.

Ved detaljerede analyser og sammenkobling med SCHEMA samt med andre biologiske data fra hjerneundersøgelser kunne forskerne pege på 120 specifikke gener, der sandsynligvis spiller en rolle i udviklingen af skizofreni. 

”Resultaterne markerer et vigtigt skridt fremad i vores forståelse af oprindelsen til skizofreni, og vil gøre det muligt for forskere at fokusere på specifikke biologiske processer og hjernebaner i jagten på nye terapier til denne alvorlige psykiske sygdom. Undersøgelsen har vist betydningen og kraften af store antal prøver i genetiske undersøgelser for at opnå indsigt i psykiatriske lidelser,” siger Anders Børglum.

Danske forskere forsøger nu ved hjælp af ekkokardiografi at finde de biomekaniske årsager til at kvinder med type 1-diabetes har en højere risiko end mænd for at udvikle hjerte-kar-sygdom. Håbet er at kunne spore markører inden symptomudvikling.

Man ved fra flere studier, at type 1-diabetes øger risikoen for hjerte-kar-sygdom; for eksempel har personer med type 1-diabetes en seks- til tolvfold øget risiko for at dø af kardiovaskulære årsager sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Man ved også, at patienter med type 1-diabetes i gennemsnit udvikler hjertesvigt 10-15 år tidligere end baggrundsbefolkningen og endda har en 40-fold øget risiko for at udvikle kardiovaskulær sygdom, inden de fylder 40 år. Dertil kommer, at hjerte-kar-sygdom hos type 1-diabetikere rammer kønsmæssigt skævt: En metaanalyse af 12 millioner patienter med type 1-diabetes viser således, at kvinder har omkring 47 procent øget risiko for at udvikle eksempelvis hjertesvigt sammenlignet med mænd. Et dansk studie følger op ved at se nærmere på de mulige årsager.

Én mulig forklaring kan være det, som benævnes diabetisk kardiomyopati – et ’stift’ hjerte – forårsaget af diabetes, hvilket er en relativt ny diagnose. Det betyder, at myokardiet taber elasticitet og bliver mere ’stift,’ hvilket kan føre til et øget fyldningstryk i venstre ventrikel og diastolisk dysfunktion. Begge tilstande forværrer prognosen for patienterne, hvilket lader til især at gøre sig gældende for kvinder, fortæller Mats Højbjerg Lassen, læge på Afdeling for Hjertesygdomme ved Herlev og Gentofte Hospital og førsteforfatter til studiet, hvori man ser nærmere på årsagerne til de kønsspecifikke forskelle. Studiet udgør en del af det større studie ’Tusinde & 1’ under Steno Diabetes Center Copenhagen og Gentofte Hospital:

”I mange andre sammenhænge beskytter det kvindelige køn mod udvikling af hjerte-kar-sygdom, men når man er kvinde med type 1-diabetes, mister man den kønsspecifikke beskyttelse. Man ved, at kvinder er i øget risiko, men man ved endnu ikke præcis hvorfor. Det håber vi nu at blive klogere på,” fortæller Mats Højberg Lassen. 

Ved hjælp af ekkokardiografi har forskerne hidtil undersøgt 1093 patienter med type 1-diabetes og uden kendt hjertesygdom. Gennemsnitsalderen i kohorten var 50 år. Dette med henblik på at finde frem til de allertidligste markører på, at patienterne er i gang med at udvikle diabetisk kardiomyopati. 

Elasticitet og stivhed

Det man ved er, at kvinders hjerter er mindre end mænds og mere elastiske, og måske derfor reagerer de mere negativt på den ’stivhed’, der kan opstå i hjertet ved type 1-diabetes. Tabet af elasticitet i hjertet hos kvinder ser i hvert fald ud til at have mere alvorlige konsekvenser end for mændene, som har mindre elastiske hjerter, men mere muskelmasse i hjertet. Det er den hypotese, som Mats Højbjerg Lassen og hans kollegaer i studiet arbejder ud fra. 

”Når vi måler det diastoliske tryk hos henholdsvis mænd og kvinder, forholder det sig 

sådan, at når kvinder går fra at have normalt fyldningstryk i venstre ventrikel til at få moderat forhøjet fyldningstryk, så femdobles risikoen cirka for et kadiovaskulært outcome hos kvinder, mens der kun er cirka halvanden gang øget risiko for mænd med den samme øgning i fyldningstryk. For mænd med type 1-diabetes betyder en øgning i det tidlige fyldningstryk altså ikke så meget som hos kvinder, og det kan måske forklares ved, at de ikke er så afhængige af elasticiteten i hjertet, som kvinder er.”

Et let tilgængeligt værktøj

I dag benytter man ikke ekkokardiografi til at screene patienter med type 1-diabetes for at identificere dem, som er i særlig risiko for at udvikle diabetisk kardiomyopati, fortæller Mats Højbjerg Lassen. Men det kan måske blive aktuelt i fremtiden:

”Type 1-diabetes-patienter har for manges vedkommende levet med deres sygdom siden ungdommen. De træner, ryger som oftest ikke, spiser sundt. De går til årlige kontroller på Steno Diabetes Center og er i det hele taget nogle af de mest screenede borgere i Danmark. Udvikling af diabetisk kardiomyopati er til gengæld vanskelig at spore på et tidligt tidspunkt - inden de får symptomer. Her kan vi benytte os af ekkokardiografien, som er en relativt simpel og ikke omkostningstung procedure.”

Man vil nemlig gerne have et let tilgængeligt værktøj, som kan hjælpe med at identificere patienter, som er i særlig risiko, med henblik på at forbedre deres prognose. Det værktøj, man har i klinikken i dag, som kan se tidlige ændringer i hjertets eget blodkredsløb, er rubidium-PET scanninger, fortæller Mats Højbjerg Lassen. Men man kan ikke tilbyde alle diabetes-patienter dyre PET-scanninger i screeningsøjemed. 

Et vågent øje

Forskernes ønske er dog på et tidligt tidspunkt – inden patienterne får symptomer – at blive i stand til at finde frem til risikoprofilen for udvikling af hjerte-kar-sygdom hos de omkring 10 procent af de kvindelige type 1-diabetes-patienter, som er i markant øget risiko. 

”Det vil give os mulighed for at holde et særligt vågent øje med dem og gøre os i stand til tidligt at sætte ind ved at opstarte eller intensivere kardioprotektiv behandling for at forebygge et kardiovaskulært outcome. Det giver naturligvis ikke mening at sætte alle kvindelige type 1-diabetes-patienter i en aggressiv behandling, fordi behandlingen også har bivirkninger. Behandlingen skal stå mål med de fund, man gør hos den enkelte kvinde.”