Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Ministerier foreslår ændringer i epidemiloven

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.

 

Ministerier foreslår ændringer i epidemiloven

Ministerier foreslår at flytte restriktioner over i en kategori, som ikke er under parlamentarisk kontrol.

AUTOMATISK OPLÆSNING

I dag er det op til Folketinget at afgøre, om en sygdom kan kategoriseres som samfundskritisk. Og når det sker, kan alle indgreb i den såkaldte epidemilov bringes på banen.

Det kan eksempelvis være forsamlingsforbud og landsdækkende nedlukninger. Dog skal Folketinget spørges, når regeringen vil iværksætte et nyt indgreb i den kategori - altså parlamentarisk kontrol.

Men nu foreslår

 

Sundheds- og Justitsministeriet foreslår i en evaluering af epidemiloven, at visse mekanismer ændres.

Det skriver Jyllands-Posten i mandagens avis.

I sin evaluering konstaterer justitsministeriet, at der er et »meget stort spring« fra de afgrænsede restriktioner til den fulde pakke af indgreb, der kan bruges mod en samfundskritisk sygdom.

»Dette spring synes ikke helt at være overensstemmende med den reelle efterspørgsel på mulige restriktioner ved alment farlige sygdomme, som kan være udbredte dog uden at være samfundskritiske,« skriver ministeriet ifølge avisen.

Derfor foreslås det at gøre det muligt at indføre krav om eksempelvis mundbind og coronapas mod sygdomme, der er defineret som værende alment farlige. Altså at flytte visse restriktioner over i en kategori, som ikke er under parlamentarisk kontrol, skriver Jyllands-Posten.

Epidemiloven har været særlig aktuel under coronapandemien og er flere gange blevet lavet om under epidemien.

Her blev der også nedsat et Epidemiudvalg. Inden sundhedsministeren opløfter en sygdom til samfundskritisk eller indfører regler, skal det præsenteres for udvalget. Her må der ikke være et flertal imod.

Kommunernes Landsforening, KL, bakker op om ministeriernes tanker. Men det er forudsat, at det ’selvfølgelig er underlagt parlamentarisk kontrol’ ifølge avisen.

Dog er Det Etiske Råd »meget skeptisk«.

Regeringens støttepartier er også skeptiske over for at slække på Folketingets kontrol med restriktionerne, skriver avisen.

I en mail til Jyllands-Posten skriver Sundhedsministeriets presseafdeling:

»Vi henviser til, at ministeren nu vil drøfte høringssvarene med Folketingets partier og på den baggrund vil overveje behovet for initiativer.«

Her henvises til sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

 

ritzau

 

 

https://jyllands-posten.dk/politik/ECE13881594/i-en-bunke-papirer-til-folketinget-gemmer-sig-et-forslag-der-kan-rokke-ved-magten-over-restriktionerne/

 

 

Fra Twitter: 

Prænatal eksponering for BPA kan resultere i astma

Skrevet af Jette Marinus den . Skrevet i Nyheder.

Prænatal eksponering for BPA kan resultere i astma

SKREVET AF JETTE MARINUS D. I KATEGORIEN LUNGER OG LUFTVEJE

En analyse af data fra mere end 3.000 mor-barn-par fra seks europæiske lande indikerer, at prænatal eksponering for bisphenol A kan have negative effekter på sundheden i luftvejene hos piger i skolealderen.

Resultater fra analysen, der var ledet af Barcelona Institute for Global Health (ISGlobal), en enhed støttet af "la Caixa" Foundation, er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Environment International. 

Her viser analysen af urinprøver en høj forekomst af BPA, som blev fundet i 90 procent af prøverne. De andre undersøgte bisphenoler var dog mindre udbredte på det tidspunkt, hvor prøverne blev indsamlet: Holland var det eneste land, hvor en bemærkelsesværdig tilstedeværelse af andre bisphenoler blev påvist blandt deltagerne (bisphenol F i 40 procent af prøverne og bisphenol S i 70 procent). Dette fund skyldtes sandsynligvis et tidligere skift til erstatninger for bisphenol A i det pågældende land. 

Resultaterne af undersøgelsen afslørede også en sammenhæng med piger, idet der var forbindelse mellem koncentrationer af bisphenol A i moderens urin under graviditet og en øget risiko for astma og hvæsende vejrtrækning i skolealderen hos pigerne i studiet (en dobbelt stigning i koncentrationen af ​​bisphenol A var forbundet med en 13 procent øget risiko for luftvejssymptomer). Denne sammenhæng blev imidlertid ikke observeret hos drenge, ligesom det heller ikke var tilfældet med de to andre bisphenoler, der blev undersøgt. Der blev heller ikke observeret nogen sammenhæng mellem prænatal eksponering af bisphenol A og lungefunktion i skolealderen. 

”Vores resultater er på linje med tidligere undersøgelser, som også har rapporteret, at bisphenol A har en negativ indvirkning på luftvejssundheden i barndommen. Vi mener, at effekten kan skyldes, at bisphenoler kan krydse placentabarrieren og påvirke barnets åndedræts- og immunsystemer i udviklingsfasen,” forklarer Alicia Abellán, ISGlobal, forsker og førsteforfatter af undersøgelsen. Hun bakkes op af sin kollega:

”Som vores resultater viser, er bisphenoler hormonforstyrrende og kan interferere med kønshormoner. Desuden har bisphenoler forskellig påvirkning, afhængigt af om den eksponerede persons køn. Med andre ord har vi observeret forskelle mellem pige- og drengebørn, der bliver udsat for bisphenoler,” fremhæver Maribel Casas, ISGlobal-forsker og medforfatter til undersøgelsen.

Hvad er bisphenoler?

Bisphenoler er kemiske stoffer, der bruges til fremstilling af plast og harpiks, der findes i mange forbrugerprodukter, såsom dåser til fødevarer, genanvendelige flasker og legetøj. Den mest kendte er bisphenol A (BPA), et kendt hormonforstyrrende stof, der vid udstrækning anvendes i fremstilling af fødevarebeholdere og de indvendige belægninger af sådanne recipienter.

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) inkluderede BPA på sin liste over stoffer med "meget høj bekymring" i 2017. Siden da har nogle lande begrænset brugen af ​​det kemiske stof, hvilket har fået nogle producenter til at erstatte BPA med andre bisphenoler.