Lif: Stram økonomiaftale

Lægemiddelindustriforeningen (lif) jubler ikke just over den indgåede økonomiaftale mellem regionerne og staten. Den vil ikke være tilstrækkeligt til at indfri ambitionerne om at styrke behandlingen, mener foreningen.

Nok er der afsat 1 mia kr. ekstra, men det svarer til en realvækst på under en procent og vil ikke være tilstrækkeligt til at indfri ambitionerne om at styrke behandlingen - og slet ikke i en periode, hvor man skal omstille sig til et nyt styringsparadigme, skriver Lif på hjemmesiden og henviser til, at produktivitetskravet på sygehusene nu afskaffes, og der i stedet indføres en ny styring med såkaldt nærhedsfinansiering.

"Behovet for at tilføre midler til sundhedsvæsenet er tydeligt og med en forestående valgkamp må man forvente, at der til efterårets finanslovforhandlinger vil blive sat større fokus på rammerne for mere og bedre sundhed. Ganske simpelt fordi der er et behov, og der er råd,” siger koncernchef Ida Sofie Jensen til Lifs hjemmeside.

Hun mener, at Danmark igen har råd til kvalitetsudvikling på sundhedsområdet og kapacitet til at behandle stadig flere patienter, fordi dansk økonomi nu er i højkonjunktur.
Hun mener dog, at det er positivt, at produktivitetskravet endelig er helt væk.

"Det er spændende spor, der er lagt ud med teknologibidraget, der skal bidrage til effektiviseringer gennem ny teknologi og nye behandlinger og med nærhedsfinansiering, der skal sikre bedre sammenhæng for kronikere og ældre medicinske patienter på tværs af sygehuse, praktiserende læger og kommuner. Alle er enige om behovet for bedre sammenhæng, og nu er der formuleret fem konkrete mål for det. Men det er uklart, hvordan almen praksis og kommunerne er tænkt ind i den forbindelse, og om den nødvendige organisering og økonomi er sikret, for at de gode hensigter bliver realiseret,” siger Ida Sofie Jensen.

”Det er på tide at vælge en ny kurs og det er kun delvist sket i økonomiaftalen trods opgøret med produktivitetskravet, Derfor øges forventningerne naturligvis til ikke bare efterårets finanslovforhandlinger men i særdeleshed til den sundhedsreform, som statsministeren har varslet. Det bør være slut med løsrevne projekter. Nu er det tid til at samle op på erfaringerne og konkludere med henblik på, at få løst udfordringerne, som jo ikke er nye," siger Ida Sofie Jensen.

Fakta om økonomiaftalen:

I økonomiaftalen for 2019 er regeringen og Danske Regioner blevet enige om dette:

• De regionale sundhedsudgifter løftes med 1.000 mio. kr. i 2019. De regionale sundhedsudgifter udgør i alt 114,4 mia. kr. i 2019. 
• Det regionale udviklingsområde løftes med 50 mio. kr. Udgifterne til regional udvikling udgør i alt 3,1 mia. kr. i 2019. Bl.a. tages højde for Aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet, der indebærer en opgaveomlægning for regionerne på erhvervsfremmeområdet.
• De regionale anlægsudgifter udgør 7,36 mia. kr. i 2019.
• Der fastsættes et loftsbelagt niveau for anlægsudgifterne (brutto) på 2,45 mia. kr. i 2019 med tillæg af afløb fra puljer med statsligt projekttilskud. Anlægsniveauet for kvalitetsfondsbyggeri udgør 4,8 mia. kr. i 2019. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at kvalitetsfondsbyggeriet fortsat realiseres i overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer.
• Med henblik på at fremme offentligt-privat samarbejde etableres en låne- og deponeringsfritagelsespulje på 400 mio. kr. i 2019. Der etableres en lånepulje til refinansiering af regionale afdrag inden for en ramme på 650 mio. kr. i 2019.
• Det nuværende produktivitetskrav på 2 pct. på sygehusområdet afskaffes fra 2019. En ny styringsmodel for sundhedsområdet betyder en ny nærhedsfinansiering, der er betinget af, at regionerne leverer på konkrete mål for styrket sammenhæng og omstilling af behandling fra de specialiserede sygehuse.
• Der er enighed om at igangsætte en analyse af regionernes it-drift.

- Kilde: Finansministeriet