Formålet med det nye projektt er at undersøge, hvilke faktorer der spiller ind for en vellykket nedtrapning af antipsykotisk medicin hos patienter med skizofreni.
Projektet er det første af slagsen herhjemme og er et satspuljefinansieret projekt, der med 10 mio. kr. i ryggen skal løbe over tre år.
Blandt patientorganisationerne – og mange patienter – har der gennem flere år været et ønske om at trappe ned i medicin og fokusere på andre behandlingsformer, og derudover er ned- eller udtrapning af antipsykotisk medicin et område, som man indenfor forskningen ved meget lidt om.
Leder af projektet på Psykiatrisk Center Glostrup, PCG, er overlæge Jimmi Nielsen, der udover at få mere konkret viden om medicinnedtrapning også ser et andet vigtigt formål med projektet:
”Jeg håber, at det vil være med til at skabe en god debat om medicinnedtrapning eller ej. Hidtil har debatten været meget polariseret og uden de nuancer, som jeg mener, vi har behov for – både i forhold til at nedtrapning er en mulighed, og at det også kan være farligt,” siger han.
Psykiatrien er positiv
Jimmi Nielsen understreger, at medicinnedtrapning i forvejen er et emne, der er på dagsordenen hver dag i hele psykiatrien, fordi det generelt er et stort ønske hos patienterne at slippe for at tage antipsykotisk medicin – uanset om de har bivirkninger eller ej.
”Endnu et godt formål med projektet er derfor at vise, at vi i psykiatrien også er indstillet på at sætte spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt at tage medicin så længe, som det hidtil har været praksis,” påpeger han.
Der har været et dogme i psykiatrien om, at får du en skizofreni-diagnose, så skal du have medicin, siger han.
"Det er vigtigt, at psykiatrien tør udfordre de dogmer, der er skabt. De er skabt på nogle erfaringer, men er ikke nødvendigvis godt videnskabeligt underbygget, fortsætter han. Vi ved, at der er nogle der kan klare sig med meget lidt medicin og helt uden efter et stykke tid," siger Jimmi Nielsen.
Kobler forskning på
Området for nedtrapning er i dag meget uopdyrket, både herhjemme og i udlandet. Til projektet i PCG er der derfor koblet et ph.d.-projekt på, som skal bidrage med viden om, hvad årsagen er til, at det er så vigtigt for mange patienter at komme ud af medicinen, lige som det skal generere mere viden om, hvilke patienter der kan eller ikke kan klare sig med mindre medicin, og hvordan man i givet fald trapper bedst ned.
Udover at have en skizofreni-diagnose, så kendetegnes patienterne i projektet ved, at de ikke har været indlagt indenfor de seneste seks måneder. På den måde sikres det, at patienten har en vis grad af stabilitet før vedkommende trappes ned – eller i nogle tilfælde – trappes helt ud af antipsykotisk medicin. Det sidste kriterium er, at patienterne kun må være blevet behandlet med antipsykotisk medicin i to år inden deltagelse i projektet. Og det er vigtigt, at alle kriterierne er opfyldt, fortæller Jimmi Nielsen.
"Det er ikke ufarligt at trappe folk ud af medicin, og det er ikke ufarligt at undlade at behandle en psykose. Vi har forsøgt at finde en gylden middelvej, hvor vi stadig synes, at det er lægefagligt forsvarligt. At stoppe med antipsykotisk medicin kan i værste fald føre til vold, selvmordsadfærd og markant reduktion i funktionsniveauet," fastslår Jimmi Nielsen.
Udbredelsen er op til politikerne
I Norge har psykiatrien i nogle år kørt med faste tilbud til patienter med skizofreni overalt i landet om nedtrapning af medicin. Og Jimmi Nielsen forventer, at det også i Danmark kan blive bredt mere ud, afhængig af de resultater, man vil få ud af projektet i Glostrup. Men han peger også på, at dette er op til politikerne:
”Sagen er jo, at tabletter er billigere end varme hænder. Så hvorvidt medicinnedtrapning en dag kan blive et tilbud til alle danske skizofreni-patienter er til syvende og sidst et spørgsmål om, hvor mange penge samfundet vil bruge på det,” siger overlægen.
Jimmi Nielsen og resten af medarbejderne fra Glostrup har selv væretr i Tromsø i Nordnorge, hvor erfaringerne har været gode, men svære at konkludere noget entydigt om.
"Nogle af patienterne har de kunne trappe ned, andre ikke. Nogle af dem der har haft svært ved at trappe ned, har de måttet trappe op igen," forklarer Jimmi Nielsen.
Mens det er svært at sige noget entydigt om, hvordan de norske patienter har reageret på nedtrapningen, så blev medarbejderne klogere på, hvilken opgave de står overfor.
"Vi lærte, at det her er langt mere komplekst end vi nok helt havde forestillet os. Personligt havde jeg tænkt, at det handler om at finde dem der kan trappe ned uden at få symptomforværring. Det gør det stadig også, men vi blev meget opmærksomme på, at det også handler om, hvordan patienter håndterer det at leve med symptomer. Det bliver en afvejning af, om man vil have færre symptomer og flere bivirkninger ved medicinen eller den omvendte vej," siger han.
Behandlingsfokus på stressreduktion
Indholdet af behandlingen i Glostrup vil i vidt omfang fokusere på at reducere stress, da det er velkendt, at psykotiske symptomer forværres ved stress. Så ved at reducere patientens stressniveau kan man formentlig mindske behovet for antipsykotisk medicin. De stressreducerende interventioner inkluderer f.eks. afklaring af sociale forhold, ændring af vaner, etablering af socialpædagogisk støtte og psykoterapeutiske interventioner. Disse interventioner udføres ambulant og som internatkurser for patienterne.
Medarbejdere på projektet inkluderer bl.a. læger, sygeplejersker, psykolog, fysioterapeut, ergoterapeut og tidligere psykiatribrugere.
