Søren Brostrøm: Patienter med funktionelle lidelser skal behandles bedre
Sundhedsvæsenet gør det ikke godt nok i dag for de 100.000 danskere, som er invalideret af uforklarlige lidelser. Styrelsen foreslår derfor, at man samler kræfterne i faste tværfaglige teams for funktionelle lidelser, og at man ser på patienter med et helhedssyn, hvor krop og psyke hænger sammen.
“Et fælles kendetegn for de funktionelle lidelser er, at de ikke kan påvises ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre medicinske tests. Der er derfor mange fejlopfattelser vedrørende funktionelle lidelser, bl. a. at der er tale om psykiske lidelser, eller at der er tale om det, som læger kalder en ' udelukkelsesdiagnose', dvs. en diagnose, der først kan stilles, når alt andet er udelukket - en slags ' skraldespandsdiagnose'. Begge dele er helt forkert.”
Sådan skriver Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i en kronik i dag i Politiken, hvor han slår fast, at en funktionel lidelse ikke er en indbildt lidelse, men udtryk for reel sygdom.
Han mener, at sundhedsvæsenet i dag ikke gør det godt nok for patienter med funktionelle lidelser. Styrelsen foreslår derfor i dag en række nye anbefalinger, at man samler kræfterne i faste tværfaglige teams for funktionelle lidelser.
Et af de centrale punkter i de nye anbefalinger er, at indsatsen i sundhedsvæsenet skal baseres på et helhedssyn.
“Ved de fleste sygdomme og tilstande er en skarp skelnen mellem soma og psyke ikke faglig meningsfuld, for krop og sjæl hænger sammen,” skriver Sundhedsstyrelsens direktør.
På mange sygdomsområder opblødes derfor opdelingen mellem psyke og krop. Rigshospitalet har eksempelvis netop fået en professor i psykokardiologi, og angst og depression ses oftere hos hjertepatienter, skriver Politiken. Psykiske problemer er også tænkt ind i kræftpakkerne. Og ved al alvorlig sygdom er der jo naturligt psykiske komponenter, også ved funktionel lidelse.
Funktionelle lidelser rammer omkring 10-20 procent af den voksne befolkning. Ligesom andre sygdomme findes der alle grader af sygdom, fra lette tilfælde, der ikke kræver behandling og går over af sig selv, og til de sværeste tilfælde af funktionelle lidelser, som rammer ca. 1-2 procent af befolkningen, og hvor patientens livskvalitet er meget dårlig, og dagliglivets funktioner er svært påvirkede.
“Mange mennesker med funktionel lidelse oplever, at de bliver stigmatiserede, og de føler sig ikke godt behandlet i sundhedsvæsenet. De oplever, at de ikke bliver taget alvorligt, og at de er kastebolde mellem specialister på mange forskellige sygehusafdelinger i lange udredningsforløb. Mange får at vide, at de ' ikke fejler noget, vi kan påvise', eller at ' det sidder mellem ørerne’,” skriver Søren Brostrøm, som mener, at mankan imødegå sygeliggørelse og overbehandling ved i højere grad at respektere individer og anerkende individuel lidelse snarere end at ' godkende' diagnoser, årsager og behandlinger, som ikke hviler på robust faglig viden.
Anbefalingerne ligger op til, at udredning og behandling i lette og moderate tilfælde varetages hos egen læge. Men den praktiserende læge skal have nem adgang til faglig rådgivning fra f. eks. videnscentre og specialafdelinger på udvalgte sygehuse.'
Patienter med svære funktionelle lidelser skal have specialiseret og evidensbaseret behandling i faste tværfaglige teams for funktionelle lidelser. Sundhedsstyrelsen foreslår, at disse teams forankres i det somatiske sygehusvæsen, fordi mennesker med funktionelle lidelser har somatiske symptomer.
Derudover anbefales, at regionerne opbygger videns-og forskningscentre i relation til de specialiserede tværfaglige teams.
Organisering af behandlingsindsatsen for patienter med funktionelle lidelser ifølge Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger:
Tags: funktionelle lidelser