“Jeg synes, at det her rammer et af de største etiske dilemmaer i sundhedspolitik, og vi gør langt fra det, vi ved, at vi burde gøre," sagde Flemming Møller Mortensen under samrådet.
Flemming Møller Mortensen: Det her kan vi ikke leve med
"Vi får som sundhedspolitikere mange nyhedsbreve med alvorlige nyheder. Men nyheden i Sundhedspolitisk Tidsskrift 21. september - ja den chokerede mig,” sagde Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen sent i går eftermiddag, hvor han havde kaldt sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i åbent samråd.
Den chokerende nyhed gik på, at en ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital viste, at overlevelsen for højtuddannede patienter med akut leukæmi er højere end for kortuddannede. Samtidig får højtuddannede dobbelt så ofte en stamcelletransplantation som kortuddannede.
“Der er ikke meget, der er væsentligere for mig og mit parti end lighed i sundhed. Vi taler meget her på Christiansborg om, hvor glade og stolte vi er af vores sundhedsvæsen, som har fri og lige adgang. Men når der så kommer en undersøgelse som denne, der viser, at der er stor forskel på hvilke leukæmipatienter, der får hvilke tilbud - alt efter uddannelsesniveau - så eksisterer denne lighed ikke. Det er en fuldstændig urimelighed, og det bør hos alle ansvarlige politikere, også ministeren, få de røde advarselslamper til at lyse,” sagde Flemming Møller Mortensen bl.a. til samrådet, hvor han havde afkrævet ministeren svar på, hvilke initiativer regeringen havde for at kunne komme denne ulighed til livs.
Det kom der mere en diskussion om ulighed ud af, end der kom lovning på nye initiativer ud af.
Ellen Trane Nørby gav udtryk for, at hun var principielt enig med Flemming Møller Mortensen i, at lighed i sundhed skal prioriteres højt og fortalte, at ministeriet havde bedt Sundhedsstyrelsen om at gå dybere ned i den specifikke undersøgelse om patienter med akut leukæmi, og at der ikke var noget, som tydede på, at lægerne sorterede patienter med akut leukæmi efter uddannelsesniveau.
“Men når vi taler om stamcelletransplantation til patienter med akut leukæmi er det en gennemgribende og omfattende behandling med risiko for svære komplikationer, og så er det vigtigt at være opmærksom på, at patienterne ikke har de samme forudsætninger for at klare behandlingen. F.eks. kan de have andre kroniske sygdomme eller have svært ved at kunne følge en behandling, som kræver et punktligt indtag af medicin og stor opmærsomhed på symptomer og bivirkninger. Og det er jo desværre sådan, at kortuddannede ofte har flere kroniske sygdomme end højtuddannede,” sagde Ellen Trane Nørby.
“Leukæmipatienter, der får en stamcelleoperation er typisk patienter, som tilsyneladende er kræftfri efter kemobehandling, men som har stor risiko for tilbagefald. Der er stor risiko forbundet med transplantation, og hvis patienten har andre sygdomme eller tidligere har været ustabil i fremmødet til behandlinger, så vil risikoen for at tilbyde behandlingen ofte være for stor. Derfor er det ikke patientens uddanelsesniveau, der er afgørende for behandlingstilbuddet, men patientens komorbiditet og vurderingen af, om patienten er i stand til at klare at følge behandlingen og den tætte kontrol,” sagde hun.
Ellen Trane Nørby pegede på flere initiativer, som regeringen har i gang for at mindske ulighed i sundhedssystemet. Der var altid fokus på at højne ligheden i alle initiativer, sagde hun. Bl.a. i Kræftplan 4 og i den nye diabeteshandlingsplan.
“Men vi kan gøre mere for at hjælpe de patienter, som ikke er for syge til at klare stamcelletransplantation, men som måske bare ikke er i stand til at følge behandlingen. Her er det vigtigt at kommunikere, så patienterne forstår, hvad behandlingen indebærer og tage dem i hånden og give støtte, så de bliver i stand til at komme igennem et behandlingsforløb. Vi har initiativer med patientansvarlig læge, individualiserede kræftpakkeforløb og har givet 22 mio. kr. til beslutningsstøtteværktøjer, som kan være med til at hjælpe her,” sagde ministeren bl.a.
Flemming Møller Mortensen var ikke synderligt imponeret over initiativerne og mente bl.a., at 22 mio. kr. til beslutningsstøtteværktøjer var alt for lidt.
“Det her kan vi ikke leve med. Jeg synes, at det rammer et af de største etiske dilemmaer i sundhedspolitik, og vi gør langt fra det, vi ved vi burde gøre. Jeg mener at vi burde tage helt anderledes håndgribeligt fat i vores prioriteringer. Men det er nok nogle ideologiske forskelle her,” sagde han og sluttede af med at sige, at han ville følge med i, hvad der sker i behandlingen af patienter med akut leukæmi.
Det åbne samråd kan ses HER. Punktet om behandling af patienter med akut leukæmi begynder klokken 17.03.15
LÆS OGSÅ:
Sundhedspolitikere bekymrede over forskel på leukæmipatienter
Flere sundhedspolitikere er chokerede over, hvor stor forskel der er på både overlevelse og behand
Kun højtuddannede leukæmipatienter har gavn af behandlingsfremskridt
Siden år 2000 er overlevelsen markant forbedret for patienter med akut leukæmi. Men kun for patien
Kræftlæge: Patienters intelligens og disciplin kan afgøre behandlingen
Overlæge i hæmatologi ved Sygehus Lillebælt i Vejle, professor Torben Plesner, er ikke overrasket
Lægeformand om ulige behandling: “Ministersamråd ikke løsningen”
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital viser, at højtuddannede patienter med leukæmi o
flemming møller mortensen, Ellen Trane Nørby, akut leæmi, ulighed, samråd