Bosteder har ikke styr på patientsikkerheden

En ny tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed dokumenterer, at omkring 90 procent af de kommunale bosteder har problemer med patientsikkerheden. 28 procent af dem har foreløbig fået et påbud.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i 2017 for første gang ført tilsyn med bosteder som led i det nye, risikobaserede tilsyn. I mere end 90 procent af tilfældene konstaterede styrelsen problemer med patientsikkerheden, og det er særligt håndteringen af medicin, der halter.

136 bosteder fik tilsynsbesøg, og 36 bosteder var der så store problemer, at de fik et påbud. Når et bosted får et påbud, stiller styrelsen samtidig krav om, at bostedet skal rette op på de forhold, som har givet anledning til anmærkninger.

Styrelsen skriver i rapporten, at der på mange bosteder er en basal mangel på forståelse for medicinering. Af rapporten fremgår det f.eks., at 36 procent af de bosteder, som er blevet undersøgt, ikke lever op til de krav, som stilles, når der skal føres medicinlister. På flere bosteder var der også uoverensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinlisterne og antallet af tabletter i doseringsæsker.

Der var helelr ikke altid tilstrækkelig dokumentation for, hvilken medicin borgeren havde fået ordineret af lægen.

”Antallet af påbud er relativt højt. Det skyldes bl.a. mange medicineringsfejl. Det er selvsagt meget vigtigt, at man på et bosted er klar over, hvem der skal have hvilken medicin og hvorfor – og at man er klar over, hvilke bivirkninger, der kan komme, så man kan kontakte en læge på borgerens vegne, hvis borgeren ikke selv kan. At medicinhåndtering ikke foregår sikkert, anser styrelsen som et alvorligt problem for patientsikkerheden,” siger Charlotte Hjort, enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det er f.eks. kommunen, regionen eller ejeren af et bosted, som er ansvarlig for, at den sundhedsfaglige behandling kan varetages forsvarligt.
"Det indebærer, at de nødvendige kompetencer, instrukser og systemer skal være til rådighed på behandlingsstedet. Alle bosteder – også dem, som ikke har haft tilsyn – bør gennemgå målepunkterne for at se, om de er opfyldt. Desuden skal bostederne tage stilling til de læringspotentialer, som bliver fremhævet i erfaringsopsamlingen. Der er behov for en mere generel uddannelsesaktivitet, og vi vil opfordre driftsherrerne til at overveje et fælles og systematisk løft af hele området,” siger Charlotte Hjort.

Lægeforeningen finder det særdeles kritisabelt, når styrelsen konstaterer så mange alvorlige problemer med patientsikkerheden på bostederne.

”Rigtig mange af de beboere, der bor på bosteder, er sårbare og har flere sygdomme på én gang. Mange har svære psykiske lidelser samtidig med, at de har somatiske sygdomme, og de får mange forskellige typer medicin, som det er vigtigt, at der er godt styr på. Netop medicinhåndtering skal være en basiskompetence på alle bosteder”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, i en pressemeddelelse.

”Først og fremmest skal de sundhedsfaglige kompetencer styrkes - eksempelvis ved at sikre en fast tilknyttet læge til alle bostederne og en tættere sparring med behandlingspsykiatrien, hvor det er relevant”, siger han.

Styrelsen opfordrer til ”et fælles og systematisk løft af hele området”, men kommer ikke med nogle anvisninger til, hvad det konkret er, kommunerne og bostedernes ledelser skal gøre for at rette op på forholdene andet end at pege på ledelsernes og driftsherrernes ansvar.

”Vi savner vi nogle klare anbefalinger til bostederne – gerne med krav til kommunerne om, hvilke kompetencer der skal være til stede for at kunne håndtere f.eks. borgere med svære psykiske lidelser”, siger Andreas Rudkjøbing.