Spareplaner: Hovedstadens hospitaler vil nedlægge 350 stillinger
Lukning af det fem år gamle patienthotel ved Nordsjællands Hospital,nedlæggelse af over 350 stillinger og nedlæggelse af sengepladser. Det er nogle af de forslag, som hospitalerne i Region Hovedstaden nu har afleveret.
Ialt skulle hospitalerne finde regionale besparelser på 198 millioner kroner og derudover også ca. 200 mio. kr. i lokale besparelser. Et kirurgisk triagespor i akutmodtagelsen på Nordsjællands Hospital skal f.eks. betales internt ved at spare et andet sted på hospitalet.
Forslagene kommer til at indgå i de kommende budgetforhandlinger.
Sidste års forlig om budgettet for 2018 var et bredt forlig, hvor alle partier var med. Siden har der været regionsvalg, og cirka halvdelen af de 41 regionsrådsmedlemmer er blevet skiftet ud.
Region Hovedstaden er dermed den region, som skal spare mest - Region Midtjylland kommer dog lige efter med 195 millioner kroner.Region Sjælland skal spare 157 millioner kroner, og Region Nordjylland 42 millioner kroner. Kun Region Syddanmark ser ud til at undgå sparekniven.
Region Hovedstadens skriver i en pressemeddelelse, at sparebehovene er opstået på grund af stigende udgifter til dyr sygehusmedicin, flere nye behandlinger, øgede udgifter til praksisområdet og flere indbyggere. Derudover vil regionen skabe "et økonomisk råderum", så regionsrådet har mulighed for at prioritere målrettede indsatser i sundhedsvæsenet. Det betyder, at der skal findes midler i budgettet for 2019.
»Forslagene er udover kroner og øre også opgjort i antal årsværk. Det betyder ikke, at det ender med dette antal afskedigelser. Erfaringerne fra tidligere år viser, at det endelige antal afskedigelser bliver langt mindre. Dels spares ubesatte stillinger væk. Og så slår regionen samlet set 5000 stillinger op om året. Det betyder, at der er gode muligheder for omplacering,« skriver Region Hovedstaden pressemeddelelsen.
På f.eks. Amager og Hvidovre er MED-udvalget (VMU) dog ikke så rolige.
Amager og Hvidovre Hospital skal finde penge til besparelser, mindreaktivitet og interne omprioriteringer for i alt 54 mio.kroner, og hospitalet lægger op til en besparelse på omkring 78 årsværk.
"VMU udtrykker stor bekymring for, at spareforslagene medfører negative konsekven- ser for det nuværende serviceniveau for hospitalets patienter. Samtidig er VMU stærkt bekymret for spareforslagenes mulige negative påvirkning af arbejdsmiljøet for hospitalets ansatte, grundet risikoen for øget arbejdspres for den enkelte som følge af med- arbejderreduktionen," skriver VMU i besparelsesforslaget.
