Hvis Sundhedsplatformen kunne rødme, ville den nok gøre det, hvis den læste den opdaterede information fra administrationen om, hvordan det går med Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
For den bliver rost i høje vendinger. Jo, selvfølgelig er der "stadig udfordringer" - men fremskridtene er markante, hvis man skal tro administrationen. Her blot tre afsnit:
"Sundhedsplatformen har løst mange af fortidens it-problemer. Det er et hurtigt og stabilt system – oppetiden er typisk over 99,8 %. Medarbejderne slipper for at logge på forskellige systemer. Sundhedsplatformen samler alle de funktioner, personalet bruger mest; fx ved medicinering, dokumentation, stuegang, operationsbooking og bestilling af laboratorieprøver."
Og "Sundhedsplatformen har medført flere forbedringer af kvaliteteten og patientsikkerheden. Før kunne der gå timer og dage, før lægens indtalte oplysninger kom ind i systemet – dermed kunne vigtig information blive overset."
Det går kort sagt godt. Måske usandsynligt godt. Det mener i hvert fald sundhedsordfører for Dansk Folkeparti i regionsrådet, Finn Rudaizky.
“Jeg kan kun sige, at jeg slet ikke kan genkende Sundhedsplatformen ud fra det billede, som regionsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) og hendes embedsmænd informerer os om. Alt er jo helt fantastisk, får vi fortalt, men det står jo i skærende kontrast til, hvad vi politikere hører fra sygeplejersker, læger og patienter, som arbejder og er afhængig af Sundhedsplatformens formåen," siger han og mener, at borgerne kun får ensidig og positiv info fra regionen.
3. september blev Dansk Folkeparti og Konservative smidt ud fra budgetforhandlingerne i regionen, fordi de ikke ville acceptere en tekst, hvor der stod, at de ønskede at beholde Sundhedsplatformen, og Rudaizky er glad for, at de ikke gik med på aftalen.
“Vi ville ikke give en utvetydig kærlighedserklæring til Sundhedsplatformen og samtidig godtage en mundkurv, hvor vi ikke måtte kritisere Sundhedsplatformen. Den form for forvansket information og føren patienterne bag lyset, vil vi ikke under nogen omstændigheder bakke op om”, siger Rudaizky.
Her er administrationens opsummering over forbedringer og fremskridt
1. Stabilt system. SP er et hurtigt og stabilt system – oppetiden er typisk over 99,8 %.
2. Mindre tid på login. Personalet bruger mindre tid på at logge på forskellige it-systemer – med SP har de fået én indgang til patientens journal. Desuden lukkes 30 forældede systemer.
3. Vigtige data er straks tilgængelige. Før SP gik der ofte timer eller dage, før lægens dikterede oplysninger kom ind i systemet, så vigtig information kunne blive overset. Nu dokumenterer lægerne direkte i SP, så data straks er tilgængelige.
4. Øget kvalitet med håndholdte mini-computere. Sygeplejerskerne har fået håndholdte mini-computere med SP. Dermed kan de hurtigt svare på patientspørgsmål, registrere data om fx smerter og medicin samt tage og gemme kliniske fotos, så personalet let kan følge fx heling af et sår.
5. Hospitalernes aktivitet er vokset. I Region Hovedstaden er hospitalernes aktivitet steget 1 procent fra 2016 til 2017, mens hospitalerne tog SP i brug. I 2017 var hospitalernes aktivitet større end i 2015, før SP blev indført.
6. Kræftpakkeforløb – igen på niveau med før SP. Region Hovedstaden er igen på niveau med tiden før SP. I 2. kvartal 2018 blev 80 % behandlet inden for anbefalet tid. I 2015 – året før indførelsen af SP – lå den kvartalsmæssige målopfyldelse på 78-84 %.
7. Høj patientsikkerhed med SP. Det er nemmere at få overblik over fx prøvesvar, røntgen-billeder, blodprøver og patologisvar. Før SP var der udfordringer med oversete prøvesvar og opfølgning på prøvesvar. Der er fortsat ikke rapporteret alvorlige skader på patienter som følge af SP.
8. Bestilling af standardpakker – kvaliteten og effektiviteten øges. I udvalgte behandlingsforløb forenkler SP personalets arbejde, fordi lægen kan bestille fx fysioterapi, røntgenundersøgelse, blodprøver, medicin og indlæggelse i én arbejdsgang. Det sparer tid og sikrer ensartet, sikker behandling.
9. Hurtigere kommunikation med primærsektor. SP har ført til, at kommunerne hurtigere adviseres, når en patient udskrives, så fx hjemmesygepleje kan genoptages. Før SP blev kommuner adviseret inden to timer i 79 % af tilfældene. Nu sker det med 94 % af udskrevne patienter.
10. Min Sundhedsplatform – bedre dialog og øget patientinvolvering. Patienterne kan nemt følge deres behandling via Min SP. Her kan de fx få svar på spørgsmål, se prøvesvar og forberede besøg. Servicen udvides i 2019 i takt med, at afdelingerne gør øget brug af Min SP.
Administrationens opsummering over medicinforbedringer i Sundhedsplatformen
Det fælles medicinkort (FMK) og medicinmodulet (MDA) er løbende blevet forbedret siden SP blev implementeret i maj 2016 på Herlev og Gentofte Hospital. Medicinhåndteringen i Sundhedsplatformen er dog stadig for besværlig og tidskrævende, så der arbejdes hele tiden på at forbedre læger og sygeplejerskers arbejdsgange på medicinområdet.
Eksempler på vigtige medicinforbedringer for læger
Ajourføring i FMK - så lægen ikke skal ajourføre samme omfang som tidligere. Svartiden for SP - til og fra FMK - er nu forbedret væsentligt. Tidligere tog det 10-15 sekunder fra en læge eller sygeplejerske havde klikket på en handling i SP, til der skete noget. I dag er svartiden cirka 3-4 sekunder. Og der er fortsat fokus på at fastholde de korte svartider.
Bedre håndtering af ordinationer - Der har tidligere været problemer med overførslen af specielle lægemidler, som gives med forskellige doseringer over dagen - fx Ak-behandling, Parkinson medicin, sukkersygemedicin og i situationer, hvor patienter skal op- eller nedtrappe sin medicin. Det er rettet nu. Der arbejdes fortsat på at gøre det nemmere at arbejde direkte i den side, hvor man ser medicin i FMK og SP samtidigt, og på den måde kan lægen tage beslutninger om medicin, som registreres med det samme.
Færre klik – Ét af flere eksempler: Lægen behøver ikke gøre noget, hvis recepten kun skal bruges én gang. Tidligere skulle lægen ind i SP og vælge antal gange en recept skulle bruges. Det er nu sat automatisk op, hvilket sparer lægen for to klik.
Eksempler på vigtige medicinforbedringer for plejepersonalet
Færre, unødvendige advarsler - undervejs i dokumentationen af medicin - både i medicinrummet og ved patienten. Sygeplejerskerne er sparet for en del ekstra klik og irritationsmomenter, når de forbereder ophældning af patientens medicin. Det betyder også, at alle de unødvendige advarsler om tidligere medicin, der ikke var dokumenteret, fx fra andre afdelinger, nu er fjernet, og vi har fortsat fokus på, at patientjournalen kun giver de relevante advarsler, så sygeplejerskernes arbejde med at administrere medicin gøres nemmere.
Scanning af medicin - Det er blevet muligt at scanne medicin, når den udleveres til patienten - dvs. når den udleveres til patienten ved udskrivelse. Det øger patientsikkerheden, og gør det mere trygt for plejepersonalet, når de udleverer medicin.
Bedre overblik - Det er blevet nemmere at se forskel på den medicin, som er sat på pause, mens patienten er på hospitalet, og den medicin, som patienten selv tager under indlæggelsen. Det giver bedre overblik i medicinmodulet (MDA).
