Læger udskriver mindre og mindre antibiotika

Antibiotikaforbruget i den danske befolkning falder stadig.

Det viser den årlige Danmap-rapport, der udarbejdes af Statens Serum Institut, DTU Veterinærinstituttet og DTU Fødevareinstituttet.

De seneste år har tendensen i primærsektorens forbrug været faldende, og i 2017 gik forbruget markant ned. Fra 2016 til 2017 skete et fald på seks procent i forbruget af antibiotika i primærsektoren - det vil sige hos blandt andet praktiserende læger, speciallæger, tandlæger og apoteker.

”Vi kan se, at de praktiserende læger, speciallægerne og tandlægerne udskriver mindre og mindre antibiotika. Og apotekerne sælger også mindre. Det er den samme tendens, uanset om vi måler antibiotikaforbruget på, hvor mange patienter, der er blevet behandlet, hvor mange recepter, der er blevet indløst, eller hvor mange doser antibiotika, der er blevet udleveret”, siger overlæge Ute Wolff Sönksen fra Statens Serum Institut til instituttets hjemmeside.

De seneste ti år er forbruget faldet 6,9 procent for mænd, 3,7 procent for kvinder og hele 19 procent for børn. For 0-4 årige er det endda faldet 33 procent i perioden 2008 til 2017.

”Der er dog stadig stor forskel på kønnene. Kvinderne har et langt større forbrug end mændene, blandt andet fordi de langt hyppigere lider af urinvejsinfektion. Og selv om der er tale om store geografiske forskelle i forbruget, er der tale om et fald i alle kommuner. Trods de gode tendenser, er der derfor stadig behov for at få forbruget ned”, siger Ute Wolff Sönksen.

Endelig viser de nye DANMAP-tal, at især forbruget af penicillin er faldet mange steder. Dette er positivt, da det bidrager til en samlet nedgang i udstedte recepter. Men den tendens går også imod ønsket om, at netop penicillin skal være det antibiotikum, der bruges mest i primærsektoren.

”Der skal stadig arbejdes på at nedbringe særligt brugen af bredspektret antibiotika. Ikke mindst hvis det skal lykkes at nå den nationale handlingsplans mål om, at penicillin skal udgøre 36 procent af det samlede forbrug i primærsektoren frem til 2020, målt i antal recepter udstedt per 1.000 indbyggere”, siger Ute Wolff Sönksen.

Fakta om antibiotikaresistens

• Behandling med antibiotika skal dræbe sygdomsfremkaldende bakterier i både dyr og mennesker. Desværre kan antibiotikabehandling også medføre, at bakterier udvikler resistens overfor den type antibiotika, der behandles med, hvorfor disse så ikke har en effekt.
• Resistente bakterier kan smitte mellem mennesker, og bakterier kan overføre resistens til hinanden. Men resistente bakterier overlever som regel bedre, hvis der er antibiotika til stede. Derfor er det vigtigt at have et samlet fokus på at bruge så lidt antibiotika som muligt til både dyr og mennesker.
• Bakterier kender ikke grænser, og antibiotikaresistens i et land kan dermed skabe problemer ud over landets grænser. Brugen af antibiotika til både dyr og mennesker er således et globalt problem.
• Der er forskel på antibiotika. Nogle er smalspektrede og rammer kun enkelte bakteriegrupper. De bruges i den målrettede behandling, når man ved hvilken bakterie, der er årsag til sygdommen. Andre er bredspektrede og rammer mange forskellige bakteriegrupper på een gang. De kan derfor bruges til at behandle en sygdom, før man ved hvilke bakterier, der forårsager sygdommen. Til gengæld dræber de ofte også nyttige og uskadelige bakterier som f.eks. bakterierne i tarmen, hvilket kan føre til fremvækst af resistente bakterier.
• Ikke alle antibiotika er lige vigtige i behandlingen af mennesker. En række antibiotika har WHO udpeget som ’kritisk vigtige’, fordi de er det eneste eller et af få antibiotika, der kan bruges til at behandle alvorlige eller livstruende infektioner hos mennesker. Disse typer inkluderer bl.a. carbapenemer, 3. og 4. generations cefalosporiner og fluorkinoloner.
  Kilde: Statens Serum Institut