Danske læger og forskere bekræfter, at nye diagnostiske landvindinger helt utvivlsomt får danske kræftpatienters rejse gennem sundhedsvæsenet til at ændre sig i fremtiden - på visse områder. De tror dog ikke, at der bliver tale om decentralisering.
Professor på Urologisk Afdeling i Aarhus og formand for DMCG (Sammenslutningen af Danske Multidisciplinære Cancergrupper), Michael Borre, siger, at ændringer af sygehusstrukturen som følge af udviklingen inden for kræftdiagnostik og -behandling er uundgåelig de kommende år.
Et af oplæggene på kræftkongressen ESMO i München, der slutter i dag, handlede om, at man i USA fremover i langt højere grad vil udbrede banebrydende præcisionsmedicin fra højt specialiserede kræftenheder ud til de mange, mindre, lokale hospitaler.
Tal fra et studie under National Comprehensive Cancer Care Network (NCCN) viser således, at det nu er en ud af fire kræftpatienter i USA, som får ny medicin, der er tilpasset efter DNA-mutationer i deres tumorer.
"Vi har med studiet vist, at vi kan udføre tumorprofilering i stor skala - og bruge resultaterne til at sætte patienter i målrettet behandling rundt omkring på de mange lokale hospitaler, hvor de fleste patienter i USA bliver behandlet," udtaler Dr. Ricardo H. Alvarez, medicinsk onkolog, Cancer Treatment Centers of America, Atlanta, USA.
Decentralisering i kræftdiagnostik og behandling lig den, som i øjeblikket finder sted i USA, er dog næppe en tendens, som vi kommer til at se i Danmark, mener danske forskere og læger.
Ingen gang på jord i Danmark
De seneste år er der i Danmark nemlig modsat i USA sket en centralisering af kræftdiagnostik og -behandling til udelukkende at foregå på landets store kræftcentre. Noget som har bevirket, at behandlingen er blevet markant forbedret.
En decentralisering som den amerikanske i et land som Danmark har ifølge professor dr. med. Torben Falck Ørntoft, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, ingen umiddelbar gang på jord.
”Der er aktuelt absolut intet, der tyder på, at fremtidens kræftbehandling vil undergå en decentralisering. Danmark er et lille land med en langt mindre patientpopulation og også færre eksperter. Her giver det derfor modsat i USA rigtig god mening at centralisere den højt specialiserede og ofte også omkostningsfulde diagnostik og behandling til landets fem store kræftcentre," siger han.
Men der vil, understreger Torben Falck Ørntoft, utvivlsomt i fremtiden være dele af diagnostikken, som godt kan decentraliseres - for eksempel til almen praksis.
Flaskehalse fra forskningsprojekter til klinisk praksis
Netop inden for diagnostik af prostatakræft er der i øjeblikket et studie i gang i Region Midtjylland, hvor udvalgte praktiserende læger ved hjælp af den såkaldte Stockholm 3-test er i stand til at diagnosticere eller opspore tidlig sygdomsudvikling. Metoden, som er udviklet i Sverige, er en særligt følsom målingsmetode, og derfor efter stor sandsynlighed et fremtidigt alternativ til den i øjeblikket anvendte PSA-test.
Den indledende del af testen er en blodprøve, som uden problemer kan foretages i almen praksis, forklarer leder af studiet, professor ved MOMA, AU, Karina Dalsgaard Sørensen:
"Blodprøven medtager flere andre tal end blot PSA-tallet. Tallene vil blive sammenholdt med data om alder og arvelig disponering og er på den måde en langt mere personaliseret metode til at opspore prostata-kræft.”
På baggrund af oplysningerne, vil de patienter, som kan have gavn af yderligere udredning, blive henvist til et af landets kræftcentre og tilbudt en MR-scanning frem for en ultralydsvejledt biopsi af prostata, forklarer Karina Dalsgaard Sørensen: ”Såfremt der ses læsioner på MR-scanningen, vil man foretage en biopsi - men man vil ikke blot ved et forhøjet PSA-tal begynde med biopsien, som man gør i dag. Metoden vil altså på sigt kunne føre til langt færre biopsier.”
Indtil videre er der udelukkende tale om et forskningsprojekt. Der vil være et stykke vej inden metoden vil være klinisk praksis, understreger Karina Dalsgaard Sørensen - og der vil også være flere flaskehalse på vej derhen.
”Jeg er helt overbevist om, at man i fremtidens diagnostik af prostatakræft vil komme til at supplere PSA-testen med nye, forbedrede blodtests som for eksempel Stockholm 3- testen. Blodprøven kan jo helt uden problemer tages i almen praksis, og at foretage en MR-scanning inden en eventuel ultralydsvejledt biopsi, vil også give rigtig god mening. Men det er klart, at det vil være nødvendigt at uddanne flere radiologiske eksperter indenfor dette specifikke felt, ligesom det også vil være nødvendigt at indføre bedre blodtests, så man kan udvælge de rigtige patienter ud til de efterfølgende scannings-undersøgelser,” siger hun.
Store forandringer og fremskridt
Der er dog ingen tvivl om, at kræftdiagnostik og -behandling i øjeblikket undergår en voldsom udvikling. Ændringer i sygehusstrukturen vil som følge deraf være helt uundgåelige, mener professor på Urologisk Afdeling i Aarhus og formand for DMCG.dk (Sammenslutningen af Danske Multidisciplinære Cancergrupper), Michael Borre. Men han er dog helt enig med Torben Falck Ørntoft i, at det ikke kommer til at betyde, at der vil ske en markant decentralisering fra de store sygehuse til de mindre hospitaler:
”Fremtidens kræftdiagnostik og -behandling vil i høj grad tage udgangspunkt i den enkelte patients arvemasse. Og netop fordi diagnostik og behandling i stigende grad bliver så højt specialiserede opgaver, vil det også fortsat være opgaver, som kommer til at være samlet på formentlig endnu færre sygehuse end i dag. Der vil dog kunne være dele af diagnostikken og behandlingen, som det giver mening at lægge mere bredt ud.”
Fremtiden kender ingen, naturligvis – men Michael Borre er ikke i tvivl om, at der vil ske store forandringer og fremskridt inden for både diagnostik og behandling af kræftsygdomme: ”Inden for de næste ti år vil der komme til at foregå en udvikling på blandt andet kræftområdet, som vi lige nu dårligt kan ikke kan forestille os,” siger Michael Borre.
