Stort Internationalt kræftpanel anbefaler, at lindrende palliativ behandling skal integreres i onkologien og tilbydes tidligt i den onkologiske og kirurgiske kræftbehandling. I Danmark er palliation kun for de terminalt syge, påpeger professor i palliation, Per Sjøgren fra Rigshospitalet.
Den lindrende palliative behandling til kræftpatienter skal tænkes helt om. Det er budskabet i en 66 sider lang rapport fra det anerkendte tidsskrift Lancet Oncology, som har bedt et stort internationalt panel af eksperter komme med en vejledning til, hvordan onkologien og palliationen kan integreres bedre.
Hovedkonklusionen er, at samarbejde mellem onkologi og palliation de fleste steder er en mangelvare, og hvis det skal styrkes, så skal alt fra behandling til forskning og uddannelse tænkes sammen.
Fra Rigshospitalet har overlæge Per Sjøgren, professor i palliation, og post doc, sygeplejerske Geana Kurita været en del af panelet, skriver Rigshospitalet i en pressemeddelelse.
De to har skrevet det kapitel i rapporten, som handler om bedre uddannelse af personalet i palliation og samarbejdet mellem de palliative teams og onkologien.
”Vigtigste budskab fra det samlede ekspertpanel er, at palliationen skal integreres meget tidligere i kræftforløbene, mens patienterne stadig er i onkologisk eller kirurgisk behandling. Det giver bedre livskvalitet for patienterne og kan måske endda være med til at forbedre overlevelsen,” siger Per Sjøgren i pressemeddelelsen.
Han mener, at palliationen og onkologien I Danmark arbejder i to siloer, og han håber på, at dette initiativ fra Lancet Oncology kan ændre den kultur.
Palliation er også for overlevende
Ambitionen er ifølge Per Sjøgren at udviske den klare skillelinje, som i dag er mellem onkologisk behandling og palliation.
”Palliation i Danmark har status som sidste udkald før døden. Men sådan behøver det ikke at være. Hvis palliation bliver integreret i klinikken, så vil det være noget, vi kan tilbyde alle patienter med smerter og andre symptomer. Palliation kan også kaldes understøttende behandling, hvilket henviser til, at vi kan hjælpe patienterne bedre igennem forløbet. Tidlig palliativ indsats kan således også være for patienter, som overlever deres kræftsygdom,” siger Per Sjøgren i pressemeddelelsen.
Han forklarer, at kræftpatienter tidligt i forløbet kan have psykiske mén som angst og depression, og de har typisk også en myriade af fysiske symptomer, f.eks. smerter, kvalme og ekstrem træthed. Derfor kan det være en stor hjælp for patienterne, at der også er fokus på en understøttende palliative behandling, mener Per Sjøgren.
I lande som Norge, USA og England findes en række eksempler på, at onkologi og palliation er bedre integreret end i Danmark. Det betyder blandt andet, at uddannelsesforløb og forskning i onkologien og i palliation skal tænkes bedre sammen.
Palliation i den sidste måned i livet
I Danmark modtager kræftpatienter typisk palliativ behandling en måneds tid, før de dør. Samlet set modtager ca. 8.000 kræftpatienter specialiseret palliativ behandling hvert år. Hvis opfordringen fra ekspertpanelet skal følges vil behovet stige markant.
”Den største udfordring er kapaciteten, for palliationen er meget underdimensioneret i Danmark. Derfor er det ikke realistisk at tilbyde meget tidligere palliation for øjeblikket. Men det skal nok komme, for behovet bliver større og større i takt med, at befolkningen bliver stadigt ældre, og at palliationen i stigende omfang tilbydes patienter med andre diagnoser end kræft,” siger Per Sjøgren.
Ni ud af ti patienter, som får tilbudt palliativ behandling, er i Danmark kræftpatienter. Men perspektivet er, at alle mulige andre sygdomsgrupper også skal have et bedre palliationstilbud. Derfor er det ifølge Per Sjøgren uomtvisteligt, at den tværfaglige uddannelseskapacitet skal øges, og at der snart kommer et behov for et lægeligt speciale i palliation, hvilket ses i det meste af den vestlige verden.
