Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Her går prostatakræft-patienterne til opfølgning hos egen læge

Skrevet af Maiken Skeem den . Skrevet i Nyheder.

Patienter, hvis prostatakræft er i ro, går de fleste steder i landet til tjek på hospitalerne i årevis. Men i Region Midtjylland har man valgt at gå en anden vej: Her bliver patienterne – også de med stabil, uhelbredelig sygdom - allerede et år efter operation sluppet af hospitalerne og i stedet sendt til opfølgning hos egen læge.

De praktiserende læger kan sagtens varetage den opgave, mener aarhusiansk professor – og patienterne er trygge ved modellen. Det er én måde at imødegå et hastigt stigende antal ældre og kroniske kræftpatienter.

I Region Midtjylland har man de seneste syv år afsluttet prostatakræftpatienter i såkaldt rolig sygdomsfase allerede et år efter operationen. Herefter følges de af egen læge med udgangspunkt i en detaljeret, individuel handlingsplan, som er udarbejdet af hospitalet. Derved skiller Region Midtjylland sig markant ud fra de fleste andre af landets urologiske afdelinger, hvor man fortsat vælger at følge patienterne i ambulatoriet op til ti år efter operationen. 

Professor på Urologisk Afdeling i Aarhus og formand for DAPROCA (Dansk Prostatacancer Udvalg), Michael Borre, mener, at det dog ikke er nødvendigt og i øvrigt heller ikke en farbar, langsigtet løsning:

”En praktiserende læge, som naturligvis bliver godt klædt på til opgaven, bør i langt højere grad end hidtil inddrages i opgaven med at følge patienter efter endt primær behandling. De praktiserende læger ser allerede i dag kræftpatienter ved et stort antal besøg, og patienterne selv lægger vægt på, at det ikke er en ny og ukendt læge, som de skal forholde sig til hver gang. Hver patient bliver fra hospitalet udstyret med en detaljeret henvisningsplan, og hvis der i øvrigt er gode, standardiserede retningslinjer for, hvad de praktiserende læger skal, så er jeg af den opfattelse, at der intet er til hinder for, at opfølgningen og tjek kan ske hos egen læge,” siger han.

Vi taber ikke patienterne mellem to stole

Michael Borres overbevisning om, at almen praksis og kommunerne i højere grad kan involveres i kræftopfølgning, bygger blandt andet på et såkaldt ’shared Care’-projekt mellem de urologiske afdelinger og almen praksis i Region Midtjylland. Projektet fandt sted i 2011-2012, og efter dets afslutning fortsatte ordningen og kører fortsat i dag. Langtidsresultaterne af projektet viser, at de prostatakræft-patienter, der ikke døde undervejs, kom tilbage til hospitalet, som de skulle, når der var mistanke om, at deres sygdom var i udvikling.

”Det vil sige, at der ikke skete noget med dem, som ikke ville være sket, hvis de gennem hele forløbet var blevet på hospitalet. Det indikerer, at vi ikke taber patienter mellem to stole. De overlevende patienter viste ved spørgeskema-undersøgelser stor tilfredshed," understreger Michael Borre:

”Mange svarede, at det var meget lettere at gå til tjek hos egen læge, de brugte kortere tid, og de følte sig trygge. De, der havde behov for at blive genhenvist til hospitalerne, var blevet det.”

Vi risikerer at miste dyrebar viden

Der er dog også ulemper og udfordringer ved at give slip på patienterne, tilkendegiver Michael Borre. Patient- og persondata-lovgivningen bevirker nemlig, at hospitalerne ikke længere aktivt må indhente oplysninger om patienterne mere end ét år efter deres udskrivning.

”Som lovgivningen i dag er skruet sammen, risikerer vi at miste dyrebar viden om patienternes livskvalitet og senfølger, og netop det er vi bange for, at vi i fremtiden ikke får ordentligt hånd i hanke med. Det er formentlig også en af de væsentligste grunde til, at andre hospitaler og regioner ikke ønsker at give patienterne fra sig og sluse dem ud i almen praksis," siger han.

Forhåbningen er dog, at PRO-data (Patient Reported Outcome) på sigt kan blive en erstatning – altså de data, som patienterne ved at udfylde spørgeskemaer løbende rapporterer til afdelingerne.

”PRO-data vil formentlig kunne give afdelingerne et tilsvarende billede af patienternes livskvalitet,” siger Michael Borre.

Nødt til at tænke nyt

Uanset de udfordringer, der måtte være, så er der ingen tvivl om, at man i sundhedsvæsenet er nødt til at ’tænke nyt’ inden for kræftbehandlingen, pointerer Michael Borre. Vi står nemlig overfor en stor generation af ældre og dermed også et hastigt stigende antal kræftpatienter, hvoraf mange kommer til at leve med kræft som en kronisk sygdom.

”I dag findes der 36.000 prostatakræftpatienter i Danmark. I 2025 vil det tal være næsten tredoblet og ligge et sted mellem 75.000 og 90.000. Det siger sig selv, at vi på hospitalerne i fremtiden ikke vil have den fornødne kapacitet til at håndtere almindelige rutineopgaver som blodprøvetagning og løbende opfølgning. I det perspektiv giver det endda rigtig god mening at tænke ’Shared Care’ og udbygge samarbejdet mellem hospitalerne og de praktiserende læger,” fastslår Michael Borre.