Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Jes Søgaard: Ved ledelsen i Region Hovedstaden, hvor galt det står til?

Sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden klarer sig dårligst på en lang række parametre, selv om det er den region, som har de bedste forudsætninger, siger professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard. Han stiller spørgsmål ved, om en kommende sundhedsreform fra Christiansborg ikke burde handle om et sådan paradoks fremfor at tegne nye grænsestreger i det danske sundhedslandskab.

I september i år offentliggjorde Sundhedsministeriet de første målinger på i alt 8 mål og 37 indikatorer under Det Nationale Kvalitetsprogram for Danmarks sundhedsvæsen.

Både professor i sundhedsøkonomi ved SDU, Jes Søgaard, og Berlingske har analyseret tallene. 

Berlingske skriver i dag, at på 21 ud af 27 sundhedsindikatorer ligger sygehusvæsenet i Region Hovedstaden under landsgennemsnittet. Blandt andet ligger Hovedstaden på en sidsteplads blandt landets fem regioner, når der måles på patienttilfredshed og patienternes ret til at blive hurtigt undersøgt. Også når det gælder sygehuserhvervede infektioner, kommer regionen ind på en sidsteplads. Regionen ligger i gennemsnit seks procent lavere end landet som helhed og er dermed den region, der ligger ringest blandt landets fem regioner. Medtager man alle 37 indikatorer, havner Hovedstaden endnu længere nede, nemlig otte procent dårligere end landsgennemsnittet.

Jes Søgaard har også lagt alle 698 målepunkter ind i et Excel-ark og talte op og beregnet regionernes indbyrdes rankings og fundet, at Region Hovedstaden generelt klarer sig dårligst af de fem regioner i både 2014, 2015, 2016 og 2017.

Det skete også på flere af de enkelte mål, f.eks. målet 'bedre sammenhæng'.

Det skriver Jes Søgaard i et indlæg på Altinget.

"Det handler om alt fra flere akutindlæggelser på sygehusene, som burde kunne forebygges, patienter, der bliver liggende for længe efter, at de er færdigbehandlede, over til for mange ikke-ajourførte medicinoplysninger på patienterne," skriver Jes Søgaard på Altinget.

Flere af de 37 indikatorer afhænger også af kommunernes indsats og de praktiserende lægers og ikke kun af regionerne og deres sygehuse.

Også under 'Styrket indsats for kronikere og ældre', ligger regionen dårligst i alle fire år.

På de andre indikationer er regionens placeringer forskellige, men når Jes Søgaard sammenfatter regionværdiers landsafvigelser, henholdsvis rankings over alle 37 indikatorer på tværs af alle otte mål, så ligger Region Hovedstaden konsekvent på en femteplads.

"Region Hovedstaden har de objektive forudsætninger for at have landets bedste sundhedstilbud til sin befolkning (...) På mig virker det, som om man på de øverste ledelsesniveauer i Region Hovedstaden, det vil sige i forretningsudvalg og koncerndirektion, har haft for lidt fokus på eller i hvert fald beskeden succes med at få løst de store organisatoriske knaster med især de stærke lægegrupper (...) Man kan være enig eller uenig om 1813-ordningen og ligeså om Sundhedsplatformen, men det er vel rimeligt at konstatere, at de forbliver uløste problemer og uenigheder i regionen (...) Om det er udtryk for en særlig grad af egenrådighed i Region Hovedstadens topledelse, kan jeg ikke vurdere," skriver professoren på Altinget.

"Jeg spørger mig selv, om de overhovedet er klar over det i regionen – oppe i regionsgården i Hillerød og på de ti sygehuses direktionskontorer? Og hvad vil de gøre ved det? Måske tage til Vejle næste gang, de er ude at lære nyt – det er også billigere end at rejse til Verona i Wisconsin," skriver Jes Søgaard på Altinget.

 

LÆS OGSÅ: