Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Kunstig intelligens skal overvåge risikopatienter døgnet rundt

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.

Nyt dansk projekt med kunstig intelligens skal revolutionere overvågningen af indlagte patienter med særlig risiko, så antallet af komplikationer og dødsfald kan mindskes. Projektgruppen forventer i løbet af de kommende år at kunne præsentere et færdigt overvågningssystem, som kan anvendes af hospitaler både i Danmark og udbredes til resten af verden.

Det 30 millioner kroner dyre projekt vil revolutionere overvågningen af titusinder af højrisikopatienter, som er indlagt på danske hospitaler, håber initiativtagerne bag. Det skal ske ved hjælp af ny teknologi, der med en række små trådløse sensorer på patientens krop kontinuerligt måler omkring 10 forskellige værdier eksempelvis blodtryk, iltmætning, hjertekardiogram og åndedræt.

Projektet omfatter målinger fra i alt 5.700 patienter, der udvælges i samarbejde med Odense og Aarhus Universitets Hospitaler. De risikopatienter, som systemet er tiltænkt, er bl.a KOL-patienter og patienter, som har været udsat for store operationer.

Målingerne sendes trådløst til en central computer, der udgør ’hjernen’ i det nye overvågningssystem. Ved hjælp af kunstig intelligens aflæser, analyserer og fortolker computeren de mange data og vurderer, om de målte data fra patienten er normale, eller om der er tale om en afvigelse – et såkaldt mikro-event – der kan udvikle sig til en komplikation. I så fald giver systemet øjeblikkeligt hospitalspersonalet besked.

De tre eksperter bag det nye overvågningssystem WARD (Wireless Assessment of Respiratory and circulatory Distress) vil på den måde gøre systemet lige så dygtigt som en erfaren speciallæge.

”For at det kan lade sig gøre, skal vi som læger i løbet af projektet ’lære’ algoritmerne, hvornår de skal reagere, fordi en målt værdi ligger uden for normalen. Vi skal også give algoritmerne viden om, hvilke komplikationer afvigelserne kan være tegn på – eksempelvis lungebetændelse. Når det nye overvågningssystem er fodret med alle disse data, vil det være i stand til at opdage eller ligefrem forudse en komplikation og sende en advarsel til sygeplejersken eller direkte til lægen, hvis der er tale om en større afvigelse, f.eks. en blodprop i hjertet,” forklarer overlæge Christian S. Meyhoff, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som er med i projektet, i en pressemeddelelse.

Med i projektet er også agså assoc. professor Helge B.D. Sørensen fra DTU Elektro og overlæge Eske K. Aasvang, som står i spidsen for anæstesiafdelingens forskningsenhed på Rigshospitalets Abdominalcenter.

”Viden vil også gå den anden vej og gøre de nuværende læger klogere," siger Helge B.D. Sørensen fra DTU Elektro og fortsætter: "Det skyldes, at overvågningssystemets kunstige intelligens er i stand til at påpege sammenhænge og mønstre, som læger ikke kender i dag. Eksempelvis kan det være, at en speciel udvikling i iltmætningen, blodtrykket og en række andre parametre i løbet af et døgn tilsammen er forbundet med komplikationer, som man ikke tidligere har været opmærksom på, men som bliver tydeligt i samkøringen og den automatiske fortolkning af de store datasæt,” siger Helge B.D. Sørensen fi pressemeddelelsen.

Hvert år bliver der udført 150.000 større operationer i Danmark, og omkring 30 procent af dem medfører alvorlige komplikationer. Det betyder, at patienterne skal være indlagt længere, og i værste fald får de gener resten af livet eller dør af de tilstødende komplikationer. Lignende problemstilling gør sig gældende for de omkring 50.000 patienter i Danmark med KOL, som medfører tusindvis af indlæggelser årligt.

”I Danmark og andre lande har man gennem flere år indført systematisk overvågning af patienter, der bygger på målinger af blodtryk, iltmætning osv. 2-3 gange i døgnet. Det kræver store personalemæssige ressourcer, og har ikke medført færre komplikationer eller dødsfald. En forklaring kan være at komplikationer kan støde til i de mellemliggende 8-12 timers perioder, og fordi de måske ikke mærkes af patienten selv, bliver de ofte opdaget så sent, at vi som sundhedspersonale ikke har mulighed for at gribe ind i tide. Det skal vores nye system rette op på,” siger overlæge Eske K. Aasvang i pressemeddelelsen.

Projektet støttes med 30 millioner kroner af Innovationsfonden, Kræftens Bekæmpelse, Radiometer, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Rigshospitalet, DTU, Isansys samt A.P. Møller Fonden.

Tags: kunstig intelligens, AI