Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Opioider og selvmord får levealderen til at falde i USA

Den forventede levealder i USA falder for anden gang på tre år.

Det viser statistik, som den amerikanske regering har udsendt.

En amerikaner kan nu forvente at leve i 78.6 år mod 78.7 år i 2016. Siden 2014 er middellevetiden i USA faldet med 0,3 år.

Det er første gang siden en influenzaepidemi i 1918, at USA har reporteret en negativ trend i levealderen, sagde Robert Anderson, leder af mortalitetsstatistik i National Center for Health Statistics.

Han mener, at at trenden er kraftigt påvirket af øget medicinmisbrug og flere selvmord. Og mennesker, som dør af disse to årsager, er også yngre end tidligere.

De primære årsager til, at amerikanerne dør, er stadig hjertesygdomme og kræft. Ca. 44 procent dør af en af disse to sygdomme, men folk dør typisk i en sen alder af sygdommene.

Men i 2017 døde ikke færre end 70.237 amerikanere af overdoser af medicin og narko, hvilket er 9.6 procentpoint flere end i 2016. Og de fleste er i alderen 25-54 år, hvilket påvirker levealder-statistikken kraftigt i nedadgående retning.
I 1999 døde ca. 6 ud af 100.000 amerikanere af overdoser, og tallet er nu steget til alarmerende 22 ud af 100.000 borgere.

Det er primært overforbrug af opioider, der dræber folk. Ikke færre end 47.600 af de 70.237 dødsfald af overdoser i 2017 skydes opioid-forbruget. Heroin var skyld i 15.400 dødsfald.

Også antallet af amerikanere, som vælger at tage livet af dem selv, er i stigning. På et år er stigningen på næsten 4 procentpoint, og sidste år var der registreret 47.173 selvmord i USA. Det faktiske tal menes dog at være højere. Mange dødsfald angives som utilsigtede som følge af medicinforbrug, men kan meget vel også være selvmord, mener Robert Anderson.

Den forventede levealder i Danmark er knap 81 år og stigende. Det samme gælder for mange lande i Europa.

Middellevetiden i Danmark er 79,0 år for mænd og 82,9 år for kvinder ifølge Danmarks Statistik.