Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Alvorlige infektioner hos børn kan hænge sammen med psykisk sygdom

Skrevet af Maria Cuculiza den . Skrevet i Nyheder.

En ny, stor dansk befolkningsbaseret registerundersøgelse peger på en sammenhæng mellem infektioner hos børn, antibiotikabehandling og efterfølgende psykisk sygdom.

Risikoen for at udvikle en psykisk lidelse steg 80 procent efter indlæggelse og behandling for en alvorlig infektion og godt 40 procent efter en receptpligtig behandling, fremgår af en undersøgelse, som netop er blevet offentliggjort på JAMA Psychiatry online.

Blandt de psykiske sygdomme, som studiet peger på, er skizofreni, personligheds-, tvangs- og adfærdssforstyrrelser, mental retardering, autisme og ADHD.

”Selv om vi finder en klar sammenhæng mellem infektioner og psykisk sygdom, så beviser vi ikke denne sammenhæng. Vores resultater viser dog, at der er en nær og intim sammenhæng mellem immunforsvaret, mavetarmsystemet og kroppen på den ene side og hjernen på den anden. Altså at hjernen ikke er et isoleret og overbeskyttet organ uden kontakt til resten af kroppen,” siger studiets førsteforfatter Ole Köhler-Forsberg, læge på Psychosis Research Unit ved Aarhus Universitetshospital til Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Enkelte tidligere undersøgelser har også forbundet infektioner med udviklingen af mentale lidelser, men det er vigtigt for Ole Köhler-Forsberg, at den nye undersøgelse ikke tolkes på en måde, som fører til, at forældre bliver angste for nødvendige antibiotikabehandlinger. 

”Antibiotika er et vigtigt og virksomt middel mod infektioner, som man ikke må blive bange for at bruge. Men vores påviste sammenhæng mellem infektioner, behandling heraf og mentale sygdomme bør skærpe opmærksomheden omkring at forebygge infektioner hos børn samt i forhold til ikke at bruge antibiotika til virale infektioner, hvor den jo ikke engang virker,” forklarer han.  

Ifølge studiet steg risikoen for en psykisk lidelse efter en alvorlig infektion med antallet af infektioner og med den tidsmæssige nærhed af den sidste infektion. Den største stigning i risiko blev observeret 0 til 3 måneder efter infektion. Forhold som understreger sammenhængene, men som alligevel får Ole Köhler-Forsberg til at mane til en vis forsigtighed: 

"Sammenhængene kan imidlertid måske også forklares af andre årsager, som for eksempel at nogle mentalt syge mennesker måske har en højere risiko for infektionslidelser, eller at nogle mennesker måske har en genetik, som gør, at de oftere rammes af infektioner og psykiske lidelser."

Registerstudiet omfatter en kohorte på 1,1 millioner børn og unge op til 18 år født i Danmark fra 1995 til 2012. Deltagerne blev fulgt fra fødslen frem til en gennemsnitlig alder på 9,7 år i forhold til indlæggelser og behandlinger.  

Under opfølgningen blev 42.462 (3,9 pocent) indlagt på grund af psykisk lidelse, og 56.847 (5.2 procent) modtog en recept på psykotrop medicin. Det vigtigste er derfor nu ifølge Ole Köhler-Forsberg at få identificeret de mennesker, hvor infektioner/immunsystemet spiller en afgørende rolle i deres psykiske sygdom, da dette eventuelt vil kunne hjælpe dem med medicin, der påvirker immunsystemet:

”De 40 og 80 procent lyder jo meget høje, og man skal derfor huske på, at det er ud af relativt lave tal for psykisk syge børn under behandling og indlæggelse, så sammenhængen som vi finder, er således reelt kun en lille risiko for udvikling af psykiske sygdomme ved antibiotikabrug. Fremtidige undersøgelser bør undersøge nærmere, om og hvordan specifikke infektioner eller mængden af infektioner kan føre til psykiske lidelser," siger Kohler Forsberg.