Læger: Sundhedsvæsenets økonomi skal vokse med 2 procent om året til 2025
Hvis ikke patienterne skal opleve et forringet sundhedsvæsen, skal der investeres to procent mere i sundhedsvæsenet hvert år frem til år 2025, siger Lægeforeningen i et nyt udspil.
I rene tal svarer det til omtrent tre milliarder kroner mere næste år, mens det i takt med, at økonomien vokser, skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025.
”Det er, hvad det kræver af ressourcer for, at sundhedsvæsenet både kan behandle flere ældre mindst lige så godt som nu og samtidig tilbyde de nyeste og bedste behandlinger til patienterne,” siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen i en pressemeddelelse.
Anbefalingen, som baserer sig på en fremskrivning af befolkningens sammensætning og velstanden i samfundet, er direkte rettet til de politikere, der udstikker rammerne for både sundhedsvæsenet og de opgaver, som blandt andet læger skal løse. Lægeforeningens udspil kommer i forlængelse af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi, som VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har foretaget for Lægeforeningen.
Rapporten viser, at i de kommende år vil den ældre del af befolkningen vokse, og det lægger et pres på sundhedsudgifterne. Fremskrivninger af sundhedsudgifterne, som tager højde for forskellige demografiske og ikke-demografiske faktorer af betydning for de fremtidige udgifter i sundhedsvæsenet, viser, at der kan der forventes et udgiftsniveau, der er 7 til 13 procent højere i 2025 end niveauet i 2018 – såfremt man ser bort fra allerede introducerede politiske prioriteringer på området. I disse tal er realvækst i sundhedsudgifterne som følge af den generelle velstandsudvikling ikke medregnet.
”Sundhedsvæsenet står ved en skillevej. I størstedelen af dette årti har de midler, som politikerne har afsat til sundhed, knap kunnet dække, at antallet af patienter vokser, og derfor er sundhedsvæsenet i forvejen presset. Tænk for eksempel på de medicinske afdelinger, hvoraf mange er plaget af overbelægning, og i psykiatrien, som først i de senere år har fået politikernes bevågenhed,” siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, i pressemeddelelsen.
”Vi befinder os midt i forandringen. Alene frem til 2025 kommer der 39 procent flere i aldersgruppen 80-89 år, og de er altså hyppige gæster i sundhedsvæsenet. År for år frem til 2050 er der udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Samtidig kommer der hele tiden nye behandlinger og ny teknologi til, som kan redde og forbedre liv, men som selvfølgelig også koster penge,” siger han.
VIVE’s analyse viser, at efter finanskrisen er væksten i regionernes bevillinger faldet til omkring en procent sammenlignet med cirka tre procent før krisen. Samtidig er presset fra flere ældre medborgere for alvor begyndt at mærkes i sundhedsvæsenet.