Der lyder nu mere positive toner hos lægerne, end der længe har lydt, når snakken er gået på Sundhedsreformen. Overlægerne bruger endda ordet "ros".
Lægerne "ser positivt på regeringens ambition om at sikre større sammenhæng i det nære sundhedsvæsen og på de initiativer, der skal stille større krav til kvaliteten af ydelserne i kommunerne".
Sådan lyder det i en pressemeddelse fra Lægeforeningen, og det er mere positive toner, end der længe har lydt fra Lægeforeningen, når snakken er gået på Sundhedsreformen.
Det er især reformens ord om bindende krav til kvaliteten i kommunerne og flere læger og sygeplejersker, som har gjort lægerne venligere stemt. Reformen vil bl.a. styrke antallet af uddannelsespladser for praktiserende læger med 160 i både 2019 og 2020, tilføre ekstra ca. 100 ydernumre - altså licenser til at drive lægepraksis - og tilføre ekstra 2000 sygeplejersker de kommende år.
”Vi står i dag med åbenlyse problemer, når det gælder kapacitet, kvalitet og sammenhæng i sundhedsvæsenet. Udspillet viser, at regeringen har forstået det, og det er positivt. Vi er tilfredse med, at udspillet prioriterer at få større kapacitet og flere læger i almen praksis og speciallægepraksis, og at fastholde dem, der er. Det er helt afgørende”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
En stærk lægefaglig indflydelse i de nye sundhedsfællesskaber er en forudsætning for, at reformen kan fungere efter hensigten, mener han.
Det er Christian Freitag, formand for Praktiserende Læger Organisation (PLO), enig i.
”Sundhedsfællesskaberne er et bud på en ændret struktur, der kan muliggøre et tættere samarbejde mellem sygehusene, kommunerne og de praktiserende læger, så vi opnår bedre patientforløb for komplekse patienter og en bedre udnyttelse af ressourcerne i det nære sundhedsvæsen. Men det kræver, at sundhedsfællesskaberne organiseres i en lavpraktisk og operationel retning og med en stærk lægefaglighed repræsenteret i ledelsen”, siger Christian Freitag.
Et vigtigt element i reformen er, at kommunerne skal leve op til fælles bindende krav til kvaliteten af deres ydelser. Regeringen har meldt ud, at Sundhedsstyrelsen får musklerne til at stille kvalitetskrav og følge op på, at de bliver overholdt, og det er et vigtigt skridt fremad, vurderer de lægelige organisationer.
Overlægeforeningen skriver i den forbindelse i en pressemeddelse ordet "ros."
”Hvis flere sundhedsopgaver skal flyttes til kommunerne, er det afgørende, at kommunerne ikke som i dag kan gøre som de vil, men er bundet op på fastlagte kliniske retningslinjer. Det har vi pointeret mange gange før, og derfor er jeg glad for at se, at regeringens sundhedsreform også indeholder en ny kvalitetsplan, som skal styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen,” siger Lisbeth Lintz, formand for Overlægeforeningen.
3 procent af overlægerne på landets sygehuse oplever, at der i dag er forskelle i kommunernes sundhedstilbud. Og 71 procent siger, at der er kommuner, der ikke har de sundhedstilbud, som patienterne har brug for. Det viser en medlemsundersøgelse fra Overlægeforeningen.
”Men det er helt urimeligt for patienterne, at de ikke kan være sikre på at få lokal behandling eller genoptræning uanset hvor i landet, de bor. Derfor er regeringens tanker om en ny kvalitetsplan med minimumsstandarder længe ventet,” siger Lisbeth Lintz.
De lægelige organisationer peger på behovet for flere ressourcer, hvis sundhedsvæsenet skal fungere, som regeringen lægger op til i sin reform.
I det nye udspil er afsat omkring seks mia. kroner fra 2020 til 2025 til en nærhedsfond til det nære sundhedsvæsen, men derudover nævner udspillet ikke, hvad regeringen vil tilføje af ekstra midler til at gennemføre reformens initiativer.
”Det er naturligvis positivt, at der er afsat midler i denne pulje. Men det er klart, at der er brug for yderligere midler i de kommende år, og det forventer vi, at regeringen har forståelse for”, siger Andreas Rudkjøbing.
Lægeforeningen har for nylig i et nyt udspil krævet, at sundhedsvæsenets økonomi skal vokse med to procent om året til 2025 for at kunne sikre et stadig voksende antal patienter den nødvendige behandling. Det svarer til ca.tre mia. kr. pr. år i år og godt fire mia. kr. pr. år i 2025.
”Der er fortsat brug for et solidt og langsigtet økonomisk løft til hele sundhedsvæsenet. Det ændrer sundhedsreformen ikke på.”, understreger Andreas Rudkjøbing.
Tags: sundhedsreform
