Regeringen: Sådan skaffer vi flere hænder i sundhedsvæsenet her og nu

Det er en sejr for lægerne, at seksårsfristen nu endelig ser ud til at blive afskaffet, mener Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

”Fristen har været en misforståelse fra starten, hvilket vi har gjort de ansvarlige politikere opmærksomme utallige gange. Reelt har reglen været en stopklods for lægers videreuddannelse. Når man skal kvalificere sig på tid, går man selvfølgelig efter at blive ansat på ”sikre steder”, der har højest anseelse," siger han.

Desuden er der læger, der har måttet opgive at nå at blive speciallæge inden fristen. Det betyder færre speciallæger, ikke flere, påpeger Andreas Rudkjøbing.

”Derfor er det meget glædeligt for både patienter og læger, at fristen nu ser ud til at blive fjernet,” mener han.

Der er ikke lavet opgørelse for, hvor mange læger der er faldet for seksårsfristen, men ifølge Ugeskrift for Læger viser de seneste tal fra 2016, at op mod 400 læger på det tidspunkt kunne være faldet for femårsfristen. De vil dermed ikke kunne få mulighed for at blive f.eks. praktiserende læger, i hvert fald ikke i Danmark, selv om de gerne ville. 

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har tidligere afvist at afskaffe reglen og henvist til, at den er udvidet flere gange. Sundhedsministeren har dog for nylig godkendt 58 særlige uddannelsesforløb i Region Sjælland, hvor unge læger i særlige uddannelsesforløb kan få garanteret dele af videreuddannelsen i regionen, ligesom de kan få dispensation fra seksårsfristen, hvis de bliver ansat i en introduktionsstilling på sygehusene i Nykøbing Falster, Næstved, Slagelse og Holbæk samt i psykiatrien. Det seneste år har ministeren også godkendt andre lignende forsøg i både Videreuddannelsesregion Nord og Syd, som dækker Jylland og Fyn.

Nye 320 intro-stillinger

En anden del af udspillet ”Flere hænder og større arbejdsglæde” er at oprette op mod 320 ekstra introduktionsstillinger i almen medicin. I introduktionsstillinger kan unge læger afprøve livet som praktiserende læge og måske derfor senere tage en hoveduddannelse og gå hele vejen og blive speciallæge i almen medicin. Det er sådanne speciallæger, som kan nedsætte sig som praktiserende læger.

Under både introuddannelsesn og hoveduddanelsen skal lægen arbejde i praksislægens klinik på lige vilkår med de mere erfarne læger. Derfor vil de ekstra hænder årligt på kort sigt skabe glæde i landets lægepraksis.

"Der er områder i landet, hvor lægedækningen er ekstra truet, og hvordan de 320 ekstra stillinger skal fordeles geografisk, håber vi at kunne aftale med Praktiserende Lægers Organisation, Yngre Læger og Danske Regioner," sagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) ved pressemødet. 

I onsdags fortalte regeringen, at den vil øge antallet af hoveduddannelsesforløb indenfor almen medicin med i alt 160 i 2019 og 2020 (heraf er de 100 helt nye).

Regeringen ønsker også at indføre en orlovsmulighed for de almen medicinere, som er ansat på sygehusene, så de kan komme ud i praksis i en periode og se, om det ikke ville være noget for dem. Regeringen ønsker også, at det skal blive muligt for unge reservelæger på sygehusene at blive ansat i praksis, hvilket ikke er muligt nu.

Christian Freitag, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), er glad for regeringens udspil.

”Udspillet fra regeringen vil på længere sigt betyde, at alle borgere kan få deres egen familielæge, og at det frie lægevalg kan blive genoprettet. Det vil også muliggøre regeringens tanker om en anderledes fremtidig rollefordeling mellem sygehuse og det nære sundhedsvæsen. Regeringens målsætninger er meget ambitiøse og vil kræve, at vi bliver væsentligt flere læger og ansatte i almen praksis”, siger han.

”Med de ekstra introstillinger kan vi allerede på kort sigt få en motiveret ekstra arbejdskraft i almen praksis, og vi vil få skabt det nødvendige grundlag for, at de 100 nye hoveduddannelsesstillinger også kan blive besat”, siger Christian Freitag.

Selv om han er glad for udspillet, efterlyser han et større politisk fokus på fastholdelse på arbejdsmarkedet af de ældre praktiserende læger.

”Fastholdelse er på den korte bane endnu vigtigere end rekruttering. Hvis vi kan få de +60-årige praktiserende læger til i gennemsnit at blive bare ét år længere i klinikken, vil det på meget kort sigt betyde en stor håndsrækning i bestræbelserne på at reducere lægemanglen,” siger Christian Freitag.

Det indgår i regeringens udspil, at der via en nærhedsfond afsættes 6 mia. kroner bl.a. til nye lægehuse. Her finder PLO det problematisk, at det alene er kommuner og regioner, der kan søge om at få del i disse midler:

”De færreste praktiserende læger bor til leje hos kommunen eller regionen. De fleste lejer på det private marked eller ejer selv praksislokalerne. Derfor kan det ikke nytte noget, at det kun er kommuner og regioner, der kan få del i pengene til nye lokaler. De praktiserende læger vil få brug for ekstra lokaler til de mange nye uddannelseslæger,” siger Christian Freitag.

Modsat Socialdemokratiet, der har foreslået at tvinge nye læger til at arbejde seks måneder et sted i landet, hvor der mangler læger, er der ingen tvang i regeringens udspil.

"Det er en vigtig forudsætning for, at lægerne har lyst til at blive, at der er en stærk arbejdsglæde. Patienterne skal heller ikke kun møde dygtige læger, de skal også møde engagerede læger," sagde sundhedsministeren, som talte om "flere glade hænder".

Flere sygeplejersker

Også flere sygeplejersker og sosuér er der brug for, slog ministren fast.

Der skal uddannes flere sygeplejersker, sådan at der fra 2022 optages 2000 flere på sygeplejerskeuddannelsen hvert år, end der gør i dag. Det kommer ud over de 1300 ekstra, man i de senere år har løftet optaget med.

”Vi har allerede optaget flere på sygeplejerskeuddannelsen, men vi kommer til at få brug for endnu flere dygtige sygeplejersker, og derfor løfter vi altså også her markant. Samtidig lægger vi op til, at sygeplejerskerne i fremtiden i højere grad får mulighed for at bruge deres faglige kompetencer uden at skulle have opgaven uddelegeret fra en læge,” siger Ellen Trane Nørby.

Der er ca. 53.500 ansatte sygeplejersker i det kommunale og regionale sundhedsvæsen. Heraf arbejder ca. 28.900 på deltid. Derfor foreslås det også i udspillet, at der skal arbejdes på at flere sygeplejersker i fremtiden vælger at arbejde fuldtid.

”Vi skal have skabt nogle bedre rammer, så der er flere, der kan se sig selv arbejde fuld tid – for de timer gør en meget stor forskel. Faktisk er det sådan, at hvis 17 procent af dem, der i dag er ansat på deltid arbejdede 1,3 time mere hver uge, ville det svare til, at der blev ansat 1000 flere sygeplejersker. Men det kræver, at vi skaber et sundt og godt arbejdsmiljø, og det vil vi drøfte med arbejdsmarkedsparternes forskellige parter,” siger Ellen Trane Nørby.

Her er de 25 konkrete initiativer i udspillet ”Flere hænder og større arbejdsglæde”