Lægeforeningen: Skærp sprogkravene til EU-læger

I dag er der ingen formelle sprogkrav fra myndighederne til læger fra EU-lande. Læger, der vil arbejde i Danmark, bør stilles over for krav om danskkundskaber, uanset om de er uddannet i EU eller udenfor, foreslår Lægeforeningen. Det kan være med til at sikre, at læge og patient altid kan forstå og tale med hinanden.

I dag er det alene arbejdsgiverens - dvs. oftest regionernes – ansvar, at en læge har de kvalifikationer, som kræves for at udføre sit arbejde, herunder om han eller hun kan forstå og tale dansk med patienterne. Men læger fra lande uden for EU skal bestå Prøve i Dansk 3 – hvilket indholdsmæssigt svarer til en 9. klasses eksamen - med bestemte karakterer for at kunne opnå dansk autorisation.

”Vi mangler læger i Danmark. Læger, der er uddannet i udlandet - herunder i et andet EU-land - er en helt uundværlig del af det danske sundhedsvæsen, og de yder en indsats, som vi sætter stor pris på. Men der er også nogle af de udenlandske læger, som ikke taler godt nok dansk. Det kan gøre kommunikationen med både patienter og kolleger vanskelig, og det kan risikere at gå ud over patientsikkerheden”, siger Jesper Brink Svendsen, formand for Lægeforeningens Uddannelsesudvalg, i en pressemeddelelse..

Lægeforeningen foreslår derfor, at man i Danmark fremover stiller sprogkrav til alle udenlandske læger, som skal arbejde i Danmark, uanset om de kommer fra et EU-land eller et andet land.

”I både Finland og Sverige stiller man sprogkrav til EU-læger. Vi mener, at Danmark bør stille krav om, at EU-læger kan dokumentere, at de har sprogkundskaber svarende til den Prøve i Dansk 3, som man kræver af læger udenfor EU, når de skal arbejde i Danmark. Det er ulogisk, at der bliver stillet forskellige krav til de udenlandske læger alt afhængig af, om de kommer fra et EU-land eller udenfor”, siger Jesper Brink Svendsen.

Ifølge EU-Anerkendelsesdirektivet kan EU-borgere umiddelbart få deres uddannelser anerkendt i et andet EU-land, så man kan arbejde i det pågældende land. Men direktivet har en undtagelse, som åbner for, at Danmark kan kræve dokumentation af sprogkundskaber, hvis det erhverv, som skal udøves, har konsekvenser for patientsikkerheden. Det er den undtagelse, som både Finland og Sverige bruger, når de har særlige sprogkrav til EU-læger. Lægeforeningen foreslår, at Danmark også bruger denne undtagelse til at indføre krav til danskkundskaber for at kunne arbejde som læge i Danmark. 

Cirka hver tiende læge i det danske sundhedsvæsen er i dag uddannet i udlandet. I år 2000 var der 156 speciallæger med udenlandsk uddannelse i Danmark. I 2015 var tallet steget til 1509. Derfor er der på flere mindre sygehuse i Danmark nu afdelinger, hvor der er flere udenlandske læger end danske. Det viser en rundringning, som DR har lavet.