Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Overlevelsen for knoglemarvskræft stiger hvert år

Skrevet af Signe Juul Kraft den . Skrevet i Nyheder.

Gennem de seneste ti år er overlevelsen for knoglemarvskræft  (myelomatose) blevet ved med at stige, så to ud af tre patienter i dag er i live tre år efter, at de har fået diagnosen.

I 2005 var 51 procent af patienterne i live tre år efter, at de havde fået stillet diagnosen, mens det i 2011 gjaldt knap 60 procent. I dag er 66 procent i live efter tre år, viser tal fra den nyeste årsrapport på området, som Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG) står bag.

”Det går rigtig godt. Det ser ud som om, at overlevelsen tager et lille nøk opad for hvert år,” siger DMSG’s formand professor Niels Abildgaard.

Forklaringen på den forbedrede overlevelse skal primært findes i, at der er kommet nye lægemidler, som er rykket frem i behandlingslinjerne efterhånden, som de er blevet godkendt til tidligere behandling. De sidste ti år har Velcade (bortezomib) været brugt som førstelinjebehandling i Danmark, mens Revlimid (lenalidomid) har været brugt i første linje de seneste tre år. Darzalex (daratumumab) blev først taget i brug i hele Danmark i 2017, men kommer sandsynligvis også til at påvirke overlevelsen positivt, mener Niels Abildgaard.

”Det er effekten af de nye lægemidler, vi nu for alvor kan se på overlevelsen. Det er for tidligt at sige, om Darzalex har påvirket overlevelsen, men det bliver brugt på alle afdelinger i de godkendte kombinationer, og vi kan se, at forbruget er stort på alle afdelinger i alle regioner nu. Det er dog først om to-tre år, at vi for alvor kan begynde at se, hvad det gør for overlevelsen,” siger Niels Abildgaard.

Bedre understøttende behandling

Strategien for fortsat at forbedre overlevelsen for mennesker med myelomatose er at holde fast i det, man allerede gør, fortæller Niels Abildgaard. Der er dog plads til forbedring med hensyn til den understøttende behandling, understreger han.

”Der er nogle tidlige dødsfald, specielt hos de ældre i de første måneder af behandlingen. Nogle dør på grund af refraktær sygdom – det vil sige, fordi kemoen ikke virker – men vores undersøgelser viser, at cirka halvdelen dør på grund af infektion, som kommer til. Så hvis vi kan give en bedre infektionsbeskyttende behandling i det første halve år, vil det være værdifuldt,” siger Niels Abildgaard.

I alt døde 4,1 procent af de danske myelomatosepatienter over 65 år inden for 30 dage i 2017, mens 15 procent døde inden for 180 dage. Det er lidt færre end i 2016, men på niveau med tidligere år.

Et dansk, nationalt studium undersøger i øjeblikket om det at give bredspektret antibiotika i de første måneder, kan mindske forekomsten af infektioner og tidlig død. En britisk undersøgelse har vist, at det at give bredspektret antibiotika mindsker antallet af infektioner og sygehusindlæggelser samt forbedrer overlevelsen. Da danske forskere har endnu ikke analyseret deres data, men er færdige med at inkludere patienterne. De forventer at være klar med resultater i løbet af første halvår af 2019.

Et nyligt studium tyder desuden på, at det at give intravenøst immunoglobulin, og på den måde styrke patienternes dårlige immunforsvar med passivt overførte naturlige antistoffer fra raske bloddonorer, er en god understøttende behandling. Man har i nordisk regi forsøgt at lavet et lignende studium med immunoglobulin, men det er ikke lykkedes at få støtte fra nogle af de firmaer, der fremstiller immunoglobulin.

Dilemmaet ved immunoglobulin-behandling er, at den er næsten lige så dyr som selve myelomatosebehandlingen og derfor kan være svært at få indført, med mindre der er solid evidens for, at det nytter, oplyser Niels Abildgaard.