Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Det betyder Regeringens sundhedsaftale for patientrettighederne

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Nyheder.

Regeringen og Dansk Folkeparti (DF) har indgået en aftale om en sundhedsreform, hvor et af indsatsområderne er flere rettigheder for patienterne.

Aftalen betyder, at får blå blok flertal efter valget, så er regionerne fortid. Regionsrådene nedlægges, og fem sundhedsforvaltninger overtager driften af sygehusene, og der etableres 21 sundhedsfællesskaber omkring de nuværende akutsygehuse. Et nyt Sundhedsvæsen Danmark, placeret i Aarhus, skal sikre, at patienterne oplever flere fælles løsninger og god behandling i hele landet.

Og så bliver der fokus på patientrettigheder. De blå partier mener, at der i dag er for store forskelle i overholdelsen af patientrettighederne alt efter, hvor i landet man bor. Samtidig skal det være nemmere som patient at navigere i sundhedsvæsenet og kende sine rettigheder. Så hvis blå blok får flertal efter et kommende valg, så kommer der til at ske følgende:

  • Patienternes rettigheder inden for udredning og behandling skal samles i én særskilt lov, som skal sikre bedre overblik og gøre det nemmere for patienter, pårørende og personale at orientere sig i rettighederne.  
  • Der etableres ét fælles patientvejledernummer, så alle patienter i hele landet let kan komme i kontakt med en patientvejleder, som kan give råd og vejledning i forbindelse med udredning og behandling. For at gøre det nemt for patienterne, skal telefonnummeret være det samme, uanset hvor i landet man ringer fra, men opkaldet viderestilles til lokale patientvejledere i sundhedsforvaltninger eller på sygehuse, som kender til lokale forhold.
  • Der skal stilles skarpere krav til, at sygehusene leverer tidstro og korrekte ventetidsoplysninger til portalen mitsygehusvalg.dk, så borgere og patientvejledere let og tilgængeligt kan finde korrekte informationer, som understøtter det frie og det udvidede frie valg af sygehus.
  • Patientrettighederne i forhold til udredning og behandling skal implementeres og fortolkes ensartet og korrekt i hele landet, og borgerne skal ikke forhindres i at vælge sygehus uden for egen region. 
  • Sundhedsvæsen Danmark skal systematisk og i en fast kadence følge op, at udrednings- og behandlingsretten overholdes og skal også anbefale og udarbejde redskaber, der kan sikre de nødvendige tiltag, hvor der viser sig udfordringer med at overholde udrednings- og behandlingsrettighederne.
  • Sygehuse får fremover pligt til at oplyse om alternativt behandlingssted, som kan tilbyde hurtigere behandling, hvis sygehuset ikke selv har mulighed for at tilbyde behandling inden for 30 dage. Sygehuset skal således oplyse navn på et konkret alternativt behandlingssted – enten andet sted i den offentlige sektor eller på privat aftalesygehus. 
  • Der er enighed om på sigt at udbrede patienters ret til udredning og behandling til speciallægeområdet. Men speciallægeområdet er indrettet anderledes end det øvrige sundhedsom-råde, og det er derfor ikke muligt at overføre eksisterende rettigheder direkte. Der sættes derfor et udvalgsarbejde i gang, som skal kigge på udformningen af patientrettigheder på speciallægeområdet, herunder vurdere hvilke specialer, der skal omfattes af nye patientrettigheder og hvordan, samt hvordan produktiviteten i speciallægepraksis kan forbedres. Som en del af udvalgets arbejde på kort sigt skal der sikres hurtig adgang til første konsultation inden for en række udvalgte specialer, f.eks. gynækologer, øre-, næse- og halslæger, hudlæger og børne- og ungdomspsyki-atere. Der skal være fokus på at sikre en bedre fordeling af speciallæger i hele Danmark. 
  • Førstegangsfødende får ret til to dages ophold på sygehus eller patienthotel.
  • Sundhedsstyrelsens rådgivende panel om eksperimentel behandling skal styrkes, så patienterne får bedre mulighed for eksperimentel behandling ved livstruende sygdom. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at styrke informationsindsatsen, sådan at det er tydeligere for patienter og behandlere, at det rådgivende panel kan vurdere alle former for livstruende sygdom og ikke kun kræft. Derudover er der enighed om at oprette to nye centre for eksperimentel behandling inden for livstruende neurologiske sygdomme (f.eks. ALS og sklerose) og livstruende hjertesvigt (f.eks. ’kunstigt hjerte’).

 

Patienterne får også en stemme og skal høres og involveres i beslutningerne og aktiviteterne i de 21 sundhedsfælleskaber. Et helt nyt, folkevalgt organ skal nemlig bestå af patienter, pårørende og interesserede borgere, som vælgerne kan stemme direkte på. Den nye konstruktion er et forsøg på at komme den massive kritik fra oppositionen, organisationer, sundhedsøkonomer, men også Venstres eget bagland, i møde om, at sundhedsvæsenet vil blive for centraliseret og afdemokratiseret ved nedlæggelsen af regionsrådene.

Samtidig får de fem sundhedsforvaltninger en patientrepræsentant i bestyrelsen, udpeget af patientforeningerne. På samme måde får patientforeningerne også mulighed for at udpge en repræsentant i Sundhedsvæsen Danmarks bestyrelse.

Hvis der er flertal til blå blok efter valget, vil den nye organisering træde endeligt i kraft den 1. januar 2021. De nye sundhedsfællesskaber og bestyrelserne for Sundhedsvæsen Danmark og sundhedsforvaltningerne skal påbegynde forberedelsen af deres arbejdsopgaver fra 1. april 2020. En række af de konkrete forbedringer for patienterne iværksættes også fra 2020, herunder etableringen de styrkede patientrettigheder.