Svendborgsagen fører nu til lovforslag, som skal styrke sundhedspersoners retssikkerhed

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fremlægger et år efter Svendborgsagens afgørelse i Højesteret et nyt lovforslag, der implementerer nogle punkter af den såkaldte Tillidspakke. Lovforslaget skal være med til at styrke retssikkerheden for sundhedspersoner og genopbygge tilliden mellem sundhedspersonale og tilsynsmyndighederne.

Forslaget førstebehandles i Folketinget 26. april.

Forslaget har været i høring i perioden 11. februar til 1. marts - en høringsfrist, hvis korte længde kritiseres kraftigt af flere høringsparter. 

For et år siden faldt den endelige dom i det, der er blevet kendt som Svendborgsagen. Sagen drejede sig om en yngre læge, der i Landsretten blev kendt skyldig i grov eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i behandlingen af en patient. Selvom lægen blev frifundet i Højesteret, havde sagen i den grad fået lægerne på barrikaderne. De protesterede mod lægers manglende retssikkerhed, Styrelsen for Patientsikkerheds "strammerpakke" fra 2016 og dets tilsynsmetoder og en praksis, hvor en enkelt medarbejder blev pålagt et ansvar, som i deres øjne burde falde tilbage på arbejdspladsen og ledelsen.

I dag – et år efter dommen i Højesteret – er stemningen blandt en del læger og andre sundhedspersoner fortsat påvirket af sagen.

”Sagen var et wakeup call for mange. Den utryghed, som lægerne oplevede på grund af sagen, var forståelig og også et tydeligt tegn til, at vi blev nødt til at ændre nogle ting, og det har vi haft fokus på lige siden,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby i en pressemeddelelse.

Allerede før den endelig dom var faldet, havde ministeren præsenteret en lang række af initiativer, der skulle imødekomme de bekymringer, som sagen havde vakt – mange af dem blev samlet i den såkaldte ”Tillidspakke”.

Flere af elementerne er allerede implementeret, og nogle er undervejs. Blandt andet er det organisatoriske ansvar nu skrevet klart og tydeligt ind i lovgivningen for at sikre, at medarbejdere ikke skal risikere at stå alene med ansvaret for fejl, der i virkeligheden skyldes ledelsens dispositioner eller organiseringen af arbejdet.

”Det er ødelæggende for arbejdsvilkårene, hvis der hersker usikkerhed og tvivl blandt medarbejderne, fordi de frygter at blive retsforfulgt for noget, der burde være organisationens ansvar, og det går i sidste ende ud over patienterne. Vi er nødt til at sikre nogle ordentlige arbejdsvilkår, hvor det er tydeligere hvor ansvaret ligger, mere fokus på læring og respekt for medarbejdernes hverdag,” siger Ellen Trane Nørby.

Med lovforslaget er et af målene at øge fokus på læring, og derfor foreslås det blandt andet at lovfæste Fagligt Forum for Patientsikkerhed, som skal bistå Styrelsen for Patientsikkerhed i forhold til læringsaktiviteter, og at etablere Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn, som skal vejlede styrelsen om fremtidige afgørelser af sammenlignelige tilsynssager og assistere styrelsen i at drage læring af sagerne. Det foreslås også at øge beskyttelsen af personen, der er involveret i sager, der indberettes som utilsigtede hændelser.

Med lovforslaget foreslås følgende elementer fra Tillidspakken:

• At etablere Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn, der skal anvendes som et forum, hvor deltagerne bl.a. skal rådgive Styrelsen for Patientsikkerhed om styrelsens tilsynsmetoder og fremgangsmåder, således at Styrelsen for Patientsikkerhed drager læring af tilsynssagerne og tilsynsbesøg.
• At lovfæste Fagligt Forum for Patientsikkerhed, hvis formål er at bistå Styrelsen for Patientsikkerhed med faglig sparring om læringsaktiviteter.
• At styrke læringsindsatsen ved at øge beskyttelse af sundhedspersoner ved rapporteringen af utilsigtede hændelser.
• At implementere anbefalingerne fra arbejdsgruppen om instrukser og ansvarsforhold i patientbehandlingen.
  
  Udover at implementere dele af tillidspakken indeholder lovforslaget også forslag vedrørende arbejdsgivers ansvar for at sikre tilstrækkelige sprogkompetencer hos udenlandske læger, Styrelsen for Patientklagers vurdering af lægeerklæringer på indfødsretsområdet, samt forenkling af reglerne om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger.

Tillidspakken fra januar 2018:

1. Ankenævn for tilsynsafgørelser
Det undersøges, om der kan oprettes et nyt ankenævn, hvor læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner kan klage over afgørelser på tilsynsområdet, der er særligt indgribende for den enkelte.

2. Uvildig vurdering af politianmeldelser
Der iværksættes en ekstern gennemgang af Styrelsen for Patientsikkerheds politianmeldelser foretaget i 2017 med henblik på en vurdering af, om praksis eller lovgivning (herunder autorisationslovens § 75) bør ændres.

3. Styrket kommunikation og læring ved nedsættelse af et rådgivende udvalg for tilsyn
Det undersøges, om der kan oprettes et rådgivende udvalg bestående af relevante faglige organisationer, som skal drøfte afgjorte tilsynssanktioner og indgivne politianmeldelser med henblik på at skabe fremadrettet læring deraf.

4. Styrket fokus på læring i resultatkontrakt
Styrelsen for Patientsikkerhed skal fremadrettet have øget fokus på læring. Derfor styrkes læringselementet i Sundheds- og Ældreministeriets resultatkontrakt med Styrelsen for Patientsikkerhed for 2018 fra 10 pct. til 25 pct.

5. Øget udbytte af læring af UTH’er og tilsyn
Der iværksættes en række konkrete initiativer til at styrke læringen af de utilsigtede hændelser (UTH’er), som indberettes i sundhedsvæsenet, og af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med sundhedspersoner og behandlingssteder.

6. Fortsat fokus på organisatorisk ansvar for fejl
Styrelsen for Patientsikkerhed skal i sit tilsynsarbejde have fortsat fokus på, at fejl i patientbehandlingen kan skyldes organisatoriske forhold som manglende ressourcer, it-problemer eller dårlig ledelse.

7. Fremrykket evaluering
Der iværksættes en fremrykket evaluering af de nye tilsynssanktioner, som blev indført ved lov (patientsikkerhedspakken) i sommeren 2016.

8. Arbejdsgrupper om journalføring og instrukser
Der er taget initiativ til to arbejdsgrupper, som skal komme med forslag til en modernisering og afbureaukratisering af reglerne om journalføring og forslag til en egentlig regulering af udarbejdelse af instrukser til sikring af klar ansvarsfordeling og balance mellem det individuelle og organisatoriske niveau.