Seksårsfristen dør på onsdag

Seksårsfristen for lægers videreuddannelse lægges 1. maj officielt i graven som en del af regeringens arbejde med at sikre flere læger, sygeplejersker og SOSU-medarbejdere.

Det betyder, at der fremover ikke er loft på, hvor lang tid en læge har til at påbegynde sin speciallægeuddannelse. Der har ellers i en årrække været en seksårsfrist (tidligere fire- og femårsfrist) i den lægelige videreuddannelse, som har indebåret, at der i udgangspunktet ikke måtte gå mere end seks år fra en læge har første dag i den kliniske basisuddannelse (KBU) til hoveduddannelsen i et givent speciale blev påbegyndt. Det betød, at læger, som faldt for fristen, kunne blive nødsaget til at flytte til udlandet for at opnå speciallægeuddannelse eller arbejde som læge uden speciallægeanerkendelse.

”Seksårsfristen har overlevet sig selv – tiden er kommet til at afskaffe den, så vi kan komme videre i arbejdet med at sikre god lægedækning. Derfor har det været vigtigt med en hurtig proces, og det glæder mig, at der har været opbakning til ændringen,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Afskaffelsen af seksårsfristen er en del af sundhedsreformaftalen mellem DF og regeringen og forslaget indgik også i regeringens udspil ”Flere hænder og større arbejdsglæde”, som med 25 konkrete initiativer skal skaffe flere læger, sygeplejersker og SOSU-medarbejdere.