Blixt: Medicinrådet skal leve op til principperne - økonomi må ikke afgøre medicinvalg
”Principperne skal følges. Det sagde Lars Løkke Rasmussen, Thulesen Dahl og Socialdemokratiet, da Medicinrådet skulle i gang. De principper var partierne enige om. Det skal ikke være pengene, der afgør, om medicin skal fravælges. Det var vi enige om, og det kæmper jeg for nu.”
Så enkelt stillede formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF) det op, da hun deltog i den sundhedspolitiske mangekamp med folketingskandidat for Liberal Alliance, Jacob Rosenberg, medlem af regionsrådet i Hovedstaden og selv læge, og sundhedspolitisk ordfører for Socialistisk Folkeparti, Kirsten Normann Andersen.
Mødet foregik tirsdag, få timer inden valget blev udskrevet, hos medicinralvirksomheden Roche, i et lagerrum på Avedøre Holme og foran et publikum på måske 100 ansatte og andre inviterede, foruden tre sundhedsjournalister.
Liselott Blixt er i det hele taget træt af diskussionen om dyr medicin, og hvordan den fortrænger varme hænder på landets sygehuse.
”Man glemmer, at medicin også er behandling, og at det er denne behandling, som har muliggjort, at sygehusene har kunnet skære ned på antallet af senge. Derfor er det ærgerligt, at diskussioner om sygehusenes økonomi altid ender som en diskussion for eller imod ny medicin. Det er jeg træt af,” sagde hun.
Jacob Rosenberg, som er regionspolitiker – og tilmed overlæge på Herlev Hospital og professor på Københavns Universtet, havde et andet bud på, hvordan de økonomiske problemer kan løses uden et evindeligt skænderi om medicinudgifter:
Tags: syvendeprincip
