Nu skal han forske i, om behandling, som de mest syge patienter får, overhovedet hjælper
Indenfor nogle af de sygdomme, som slår flest mennesker ihjel, mangler der solid forskning bag mange af de behandlinger, som lægerne tilbyder. Det er et kæmpeproblem, sagde overlæge og professor Anders Perner til Sundhedspolitisk Tidsskrift i marts i år. Nu har fået en kæmpebevilling til at forske i problematikken.
”Det er et kæmpe problem, at vi mangler god evidens for effekten af de behandlinger, som vi tilbyder vores patienter," sagde Anders Perner i marts på baggrund af et studie publiceret i JAMA viste, at kun ganske få – otte procent - af behandlingerne anbefalet i kliniske retningslinjer for hjerte-kar-patienter beror på solid, klinisk forskning.
Han fortsatte: "Dertil kommer, at det ikke er specifikt for kardiologi, at det forholder sig sådan. Inden for kræft er det således kun seks procent af behandlingerne, der underbygges af solid forskning. For intensiv medicin er det syv procent og for blodforgiftning ligeledes syv procent. Samlet se, så er det netop de sygdomme, som slår flest mennesker ihjel,” sagde han.
En stor bevilling på 9,7 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden giver nu professor Anders Perner og de øvrige forskere i en forskergruppe i Intensiv Terapi Klinik på Rigshospitalet muligheden for at gennemføre de nødvendige undersøgelser og kliniske afprøvninger, så de konkret kan forbedre behandlingen af blodforgiftning, ustabil hjerterytme, væske- og blodtab samt forbedre brugen af blodprøver i intensivbehandlingen. Projektet hedder IMPROVE-ICU.
De mest syge patienter på hospitaler er indlagt på intensivafdelinger, hvor de fleste modtager avanceret livreddende behandling. Alligevel dør mange, og overlevende patienter og deres pårørende kæmper med nedsat livskvalitet i de efterfølgende år.
Anders Perners nye forskningsprojekt skal ses i sammenhæng med det paradoks, det er, at mange af de behandlinger, som bliver brugt til intensivpatienter, netop ikke er blevet testet til denne gruppe patienter. Behandlingerne er i stedet baseret på afprøvninger hos mindre syge patienter. Perners forskningsgruppe har tidligere vist, at nogle af behandlingerne tilmed kan skade intensivpatienterne.
Sygehuse benytter sig af og introducerer behandlinger, som ikke er gennemtestede, og hvor effekten ikke er underbygget af god evidens, fastslår Anders Perner:
”Vi har i Danmark, ligesom i mange andre lande, ingen krav eller samfundsstrukturer, der sikrer, at alt det, som ikke er nye lægemidler, som vi bruger i sundhedsvæsenet, er gennemtestet i gode kliniske forsøg, inden det bliver introduceret. De strenge dokumentationskrav gælder kun, når det handler om nye lægemidler. Her er der til gengæld særdeles strenge krav til godkendelse.,” sagde Anders Perner i marts.
Ifølge Anders Perner beror de foruroligende lave procentsatser for solid klinisk forskning især på, at vi har overladt de kliniske forsøg til industrien.
”Medicinalvirksomhederne betaler for de fleste kliniske forsøg, og de investerer i de områder, hvor de forventer et økonomisk afkast – ikke i områder, hvor investeringen er usikker, for eksempel blandt patienter, der er meget syge, meget gamle, børn og gravide,” sagde han i marts.
Fakta: Research Leader-program
- Novo Nordisk Fonden støtter i år 44 projekter på landsplan gennem det særlige Research Leader-program.
- I alt deles der 413 mio. kr. ud, og pengene gives i dette program gives til særligt fremragende forskningsledere på forskellige karrieretrin ved universiteter, hospitaler og andre offentlige forskningsinstitutioner i hele Danmark og resten af Norden.
- Med bevillingerne, der løber over fem år, vil forskerne udføre ambitiøse projekter inden for bl.a. lægevidenskab og bioteknologi, der vil skabe ny viden om f.eks. sundhed, sygdomme og miljøvenlige produktionsmetoder.
LÆS OGSÅ:
Indenfor nogle af de sygdomme, som slår flest mennesker ihjel, mangler der solid forskning bag man